Hyperkorrektion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Hyperkorrektion (overkorrekthed) er en overgeneralisering af en sproglig regel.[1] Den viser sig ved anvendelsen af sproglige former og udtryk, der er afledt af en regel, der kun har en vis gyldighed og i en anden nærmere bestemt sammenhæng. Man forsøger at undgå fejl og begår i virkeligheden en fejl.

En hyperkorrektion er en af de sprogfejl, som opstår hos modersmålstalende, i modsætning til de fejl, der begås af fremmedsprogede, og som ikke er gangbare blandt sprogets indfødte brugere.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Først tre sætninger, der betragtes som korrekte i nutidigt sprog, og dernæst en hyperkorrekt sætning, der udover at være eksponent for hyperkorrektion også er et eksempel på ukorrekt sprogbrug.

Peter og mig var i biografen. Sætningen anses i nudansk for korrekt. Peter og mig er grundled (subjekt), og mig står i oblik kasus, der også kan rumme subjektsfunktionen. Men mange vil betegne anvendelsen af 'mig' i stedet for 'jeg' som børnesprog.

Peter og jeg var i biografen. Sætningen er korrekt, både i nudansk og tidligere. Det står som eksemplet på, at det hedder Peter og jeg i stedet for Peter og mig; men det gælder altså ikke i alle tilfælde.

Hun fik blomster af Peter og mig. Sætningen er til enhver tid sprogligt korrekt.

Hun fik blomster af Peter og jeg. Sætningen er ukorrekt dansk, men samtidig en hyperkorrektion. Konstruktionen forekommer hos sprogbrugere, der har fået at vide, at det hedder Peter og jeg uden nærmere angivelse af, at det kun gælder, når leddet står som subjekt. Her er der imidlertid tale om et forholdsordsled (præpositionsforbindelse), og på intet sprog kan forholdsord styre nominativ (grundledsfald), og da det hedder 'af mig' (aldrig 'af jeg'), hedder det også 'af Peter og mig'.[2][3] Bindeordet 'og' forbinder ord, led og sætninger, der står parallelt og ens, så de må stå i samme kasus.

Referencer[redigér | redigér wikikode]