Oblik kasus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Oblik kasus, obliquus casus (afhængighedsfald, fællesfald) er et moderne grammatisk udtryk, der kort og firkantet kan forklares som ikke-nominativ. Udtrykket kan fx bruges til at beskrive en sproglig udvikling, hvor der tidligere har været særlige former i akkusativ og dativ, men hvor én form nu bruges i begge sammenhænge.

Som eksempel kan anføres bøjningen af pronomenet du:

På tysk:

  • nominativ: du
  • akkusativ: dich
  • genitiv: dein (anvendes selvstændigt som possessivt pronomen)
  • dativ: dir

På dansk:

  • nominativ: du
  • oblik: dig
  • genitiv: din (anvendes selvstændigt som possessivt pronomen)

Denne terminologi bruges af professorerne Erik Hansen og Lars Heltoft i deres videnskabelige værk Grammatik over det danske sprog (Syddansk Universitetsforlag, 2011).

Oblikke former på dansk[redigér | redigér wikikode]

nudansk er det kun pronomener der har oblikke former: jeg/mig, du/dig, De/Dem, han/ham, hun/hende, vi/os, I/jer og de/dem. Valget mellem nominativ og oblik på dansk sker ikke efter universelle grammatiske regler der kan overføres fra andre sprog. Den oblikke form bruges fx som prædikat (Det er mig) og under visse omstændigheder som subjekt (Ham der står derovre, er min bror).

Kasus efter forholdsord[redigér | redigér wikikode]

Forholdsord styrer aldrig nominativ. Det er således en fejl at sige fx "en gave til min søster og jeg"; det hedder "til min søster og mig", ligesom det hedder "til mig".

I nydannelser styrer forholdsord oblik kasus.

Forholdsord kan styre genitiv (fx til vejrs, til søs) eller andre kasus, der er overleveret i faste udtryk, jf. Kasusrelikter i dansk.