Hypertrofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
A: Normale celler, B: Hypertrofi, C: Hyperplasi, D: Både hypertrofi og -plasi. (Hæmatoxylin-eosin farvning)

Hypertrofi (fra græsk ὑπέρ- hyper- "større/flere", -τροφή, -trophia "ernæring/vækst") er et lægeligt udtryk, som betegner forøgelsen eller svulmen af celler, væv, legeme eller organ. Årsagen til dette kan være rigelig ernæring, øget brug eller hormonstimulation.

Histologi

Ved hypertrofi vokser cellerne i størrelse, mens celletallet bevares. Dette ses fx i muskler der trænes, her vil en biopsi afsløre, at der ikke kommer flere celler, kun at de eksisterende celler bliver bredere. I endometriet kombineres hyperplasi og hypertrofi i proliferationsfasen af menstruationscyklusen.

Hypertrofi skal ikke forveksles med begreberne dysplasi og neoplasi. Disse begreber dækker over henholdsvis celleforandringer, der evt. kan blive til cancer, og decideret nyvæskst/tumor vækst, der kan være både malign (cancer) eller benign.

Myofibrillær hypertrofi

Som nævnt, så bruges udtrykket hypertrofi også om den muskeltilvækst man ser når muskler udsættes for belastning, som ved eksempelvis styrketræning [1]. Den type hypertrofi man ser i muskelceller kaldes helt specifikt for myofibrillær hypertrofi, og opstår fordi mængden af actin og myosin i de enkelte muskelceller øges. Musklen bliver som et resultat heraf større og stærkere.


Se også

Referencer

  1. ^ Thomas Jagd. "Hvad får musklerne til at vokse".