Hypertrofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
A: Normale celler, B: Hypertrofi, C: Hyperplasi, D: Både hypertrofi og -plasi. (Hæmatoxylin-eosin farvning)
Hypertrofi af bryst - Nøgen af en ældre kvinde omkring 1870

Hypertrofi (fra græsk ὑπέρ- hyper- "større/flere", -τροφή, -trophia "ernæring/vækst") er et lægeligt udtryk, som betegner forøgelsen eller svulmen af celler, væv, legeme eller organ. Årsagen til dette kan være rigelig ernæring, øget brug eller hormonstimulation.

Histologi[redigér | rediger kildetekst]

Ved hypertrofi vokser cellerne i størrelse, mens celletallet bevares. Dette ses fx i muskler der trænes. Her vil en biopsi afsløre, at der ikke kommer flere celler, kun at de eksisterende celler bliver bredere. I endometriet kombineres hyperplasi og hypertrofi i proliferationsfasen af menstruationscyklusen.

Hypertrofi skal ikke forveksles med begreberne dysplasi og neoplasi. Disse begreber dækker over henholdsvis celleforandringer, der evt. kan blive til cancer, og decideret nyvæskst/tumor vækst, der kan være både malign (cancer) eller benign.

Myofibrillær hypertrofi[redigér | rediger kildetekst]

Som nævnt, så bruges udtrykket hypertrofi også om den muskeltilvækst man ser når muskler udsættes for belastning, som ved eksempelvis styrketræning.[1][2] Den type hypertrofi man ser i muskelceller kaldes helt specifikt for myofibrillær hypertrofi, og opstår fordi mængden af actin og myosin i de enkelte muskelceller øges. Musklen bliver som et resultat heraf større og stærkere - altså øges den maksimale styrke.[2]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Thomas Jagd. "Hvad får musklerne til at vokse".
  2. ^ a b Bødker, Ronni; Lynge, Kim; Bendtsen, Thomas (2015). Træning til muskler. Vol. 1 (1 udgave). Aalborg: Aalborg Sportshøjskole. s. 5. ISBN 978-87-994769-1-6. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)