Identitære bevægelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Generation Identitærs Logo "Lambdaet" som blev brugt af Spartanerne under slaget ved Thermopylæ[1]

Generation Identitær, De identitære eller Den identitære bevægelse er en højreorienteret ungdomsbevægelse med afdelinger i flere europæiske lande, blandt andet Danmark. Bevægelsen er optaget af at fremme en stærk 'etnokulturel identitet', og er imod 'befolkningsudskiftning', som de betegner som en gradvis udskiftning af de europæiske folk med ikke-vestlige migranter. De beskriver sig selv som en 'metapolitisk' organisation uden nogen form for tilknytning til politiske partier. Bevægelsens erklærede mål er at skabe et patriotisk alternativ til det, de betegner som "den nuværende venstredrejede ungdomskultur", og at værne om det europæiske folk og civilisation med særskilte nationale og regionale kulturer.[2]

Den tyske afdeling af Generation Identitær er klassificeret som højreekstremistisk af den tyske efterretningstjeneste Bundesamt für Verfassungsschutz.[3] Gruppen er beskrevet som den "mest aktive ekstreme højrefløjsbevægelse i Tyskland".[4] Tænketanken Institute for Strategic Dialogue, der iagttager politisk ekstremisme, kalder Generation Identitærs greb i de unge for “radikaliseringen af generation Z”. Gruppen undgår forsætligt ekstremistiske symboler og bruger "hipstersymboler".[5][6] Den øvre aldersgrænse for medlemskab i Danmark er 30 år. Selv betegner bevægelsen sig som modstandere af nationalsocialisme, kommunisme og liberalisme, samt ekstremisme generelt.[7][8][2]

Grupperne foretager især aktioner, hvor de udruller store bannere med temaer som: Sikre grænser, Remigration, Indvandringsstop og Forsvar Europa på offentlige steder.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Bevægelsen opstod i Frankrig som Génération Identitaire i 2002,[9] også kaldt Jeunesses identitaires, og 6. april 2003 grundlagdes officielt Bloc identitaire; senere blot kaldt Les Identitaires. Den har siden bredt sig til flere europæiske lande, bl.a. Tyskland, Østrig, Italien, Storbritannien og Danmark. Det er dog ikke alle afdelinger af Generation Identitær, der er blevet anerkendt af moderorganisationen i Frankrig.

Den danske afdeling opstod i 2017, men blev først formelt anerkendt i 2018.[10]

Kontroversielle sager[redigér | redigér wikikode]

Den tyske afdeling af Generation Identitær, Identitäre Bewegung, er siden 2019 klassificeret som "klart højreekstremistisk" af den tyske efterretningstjeneste BfV og bliver aktivt overvåget.[11]

En kritiseret[12] dokumentar fra den arabiske TV-Kanal Al-Jazeera, udgivet i december 2018, kalder den franske afdeling militant, og viser angiveligt medlemmer af bevægelsen, som overfalder indvandrere på gaden og heiler.[13] Generation Identitær hævder selv, at personerne aldrig har været medlem af bevægelsen.[14]

Den østrigske regering overvejede i 2018 om den kunne opløse den østrigske afdeling af Generation Identitær.[15] Det blev dog blev afvist af de østrigske domstole, med begrundelsen at Generation Identitær ikke har karakter af kriminel organisation.[16]

Efterforskningen af Moskéangrebet i Christchurch i 2019 viste, at gerningsmanden havde doneret penge til et fremtrædende medlem af den østrigske afdeling, Martin Sellner. Sellner blev dog senere frifundet, og politiets og pressens håndtering af sagen blev kritiseret af domstolene[17][18]

I fiktion[redigér | redigér wikikode]

Den identitære bevægelse optræder i Michel Houellebecqs nærfremtids-roman Underkastelse, hvor der omtales sammenstød mellem de identitære og indvandrerbander i Paris' forstæder.[19]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://campaign-image.eu/zohocampaigns/14abcf0142_profilbillede_hvid_gul_05_1.png Logo
  2. ^ a b c "Ofte stillede spørgsmål". Generation Identitær. 
  3. ^ https://www.tagesschau.de/inland/identitaere-121.html
  4. ^ https://www.handelsblatt.com/politik/deutschland/identitaere-bewegung-afd-nahe-bewegung-im-visier-der-terrorabwehr/13939136-all.html
  5. ^ Antonie Rietzschel (28. april 2018). "Nazi-Hipster in der Krise". Süddeutsche Zeitung. 
  6. ^ Elena Witzeck (21. september 2018). "Wenn die hübsche Frau auf dem Bild ein rechtsextremes Symbol trägt". Frankfurter Allgemeine Zeitung. 
  7. ^ Stephan Braun, Ute Vogt (Hrsg.): Die Wochenzeitung „Junge Freiheit“: Kritische Analysen zu Programmatik, Inhalten, Autoren und Kunden. Wiesbaden 2007
  8. ^ Stefan Brändle (2018). Strafverfahren gegen Identitäre Bewegung, Frankfurter Rundschau.
  9. ^ Génération Identitaire
  10. ^ https://www.berlingske.dk/samfund/indvandrerkritisk-bevaegelse-sender-unge-danskere-i-traeningslejr-i-frankrig
  11. ^ Sabine Siebold (11. juli 2019). Germany steps up warnings about right-wing Identitarian Movement. Reuters.
  12. ^ L’enquête d’Al Jazeera a-t-elle déformé les paroles d’un leader de Génération Identitaire?[checknews.fr] Liberation, 12.12.2018, hentet 13.4.2020
  13. ^ Generation Hate, Al Jazeera, 10. dec. 2018, hentet 9. marts 2019.  (engelsksproget dokumentar om Generation Identitær)
  14. ^ Al-Jazeera dokumentar om Génération Identitaire 15. december 2018 Generation Identitær
  15. ^ Mikkel Danielsen (28. marts 2019) Modtog donation fra Christchurch-terrorist: Østrig overvejer at opløse højreradikal gruppe Berlingske.
  16. ^ Leonhard, Ralf; 'Freispruch für Identitäre' Taz, 26. 7. 2018, hentet 14.04.20
  17. ^ Seiser, Birgit; 'Hausdurchsuchungen bei Sellner waren laut Gericht rechtswidrig' Kurier, 14.12.2019, hentet 14.04.2020
  18. ^ https://www.diepresse.com/5739014/identitare-hausdurchsuchungen-bei-sellner-waren-rechtswidrig, hentet 14.04.2020
  19. ^ Michel Houellebecq: Underkastelse (Rosinante & Co, 2015), s. 50.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]