Spring til indhold

Indianaterritoriet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indianaterritoriet

1800–1816
flag
Flag
placering
Indianaterritoriet med markering af territorier, som senere blev udskilt fra territoriet.
HovedstadVincennes (1800–1813)
Corydon (1813–1816)
RegeringsformOrganiseret territorium
Guvernør 
• 1800–1812
William H. Harrison
• 1812–1813
John Gibson (fungerende)
• 1813–1816
Thomas Posey
Historie 
• Indiana Organic Act vedtaget
d. 7 maj 1800
• Indiana Organic Act træder i kraft
d. 4. juli 1800
• Michiganterritoriet dannes
d. 30. juni 1805
• Illinoisterritoriet dannes
d. 1. marts 1809
• Indiana optages som delstat
d. 11 december 1816
Befolkning
• Anslået 1800
5.641[a]
• Anslået 1810
24.520[1][2][3]
• Anslået 1816
63.897[4]
Efterfulgte
Efterfulgt af
Nordvestterritoriet (USA)
Indiana
Michiganterritoriet
Illinoisterritoriet


Indianaterritoriet (engelsk: Territory of Indiana) blev skabt ved en lov, som præsident John Adams underskrev den 7. maj 1800,[5] for at danne et organiseret inkorporeret territorium i USA. Territoriet eksisterede fra den 4. juli 1800 til den 11. december 1816, hvorefter den resterende del af territoriet blev optaget i USA som delstaten Indiana.[6] Oprindeligt – ved territoriet tilblivelse i 1800 – udgjorde territoriet ca. 672.940 km2 land, men dets størrelse blev dog løbende reduceret i takt med, at det blev opdelt i flere andre territorier. Således blev Michiganterritoriet (1805) og Illinoisterritoriet (1809) dannet udfra landområder fra det oprindelige Indianaterritorie. Indianaterritoriet var det første nye territorium, som blev skabt udfra lande fra det tidligereNordvestterritorie, som var blevet organiseret i henhold til bestemmelserne i Nordvestbekendtgørelsen fra 1787. Den territoriale hovedstad var oprindeligt bebyggelsen omkring det gamle franske fort Vincennes ved Wabash-floden, indtil Corydon nær Ohio-floden blev gjort til territoriets hovedstad i 1813.

William Henry Harrison – territoriets første guvernør – overvågede traktatforhandlinger med de indfødte indbyggere, som afstod stammeområder til den amerikanske regering. Dette åbnede store dele af territoriet for yderligere bosættelse. I 1809 dannede den amerikanske kongres et tokammer lovgivende organ for territoriet, der omfattede et folkevalgt Repræsentanternes Hus og et lovgivende råd. Derudover begyndte den territoriale regering at planlægge opbyggelsen af et grundlæggende infrastuktursnetværk og uddannelsessystem. Territoriets bestræbelserne på at blive optaget som en delstat i USA blev dog forsinket på grund af krig. I forbindelse med udbruddet af Tecumsehs krig dannede territoriet ramme – og var generelt del af frontlinjen – for flere salg. Heriblandt ledede Harrison en militærstyrke i de indledende kamp ved slaget ved Tippecanoe (1811). Ligeledes ledte han militærstyrker i forbindelse med invasion af Canada under den britisk-amerikanske krig i 1812. Efter at Harrison trådte tilbage som territoriets guvernør, blev Thomas Posey udnævnt til guvernør, omend oppositionspartiet – ledet af kongresmedlem Jonathan Jennings – dominerede indianaterritoriet politiske anliggender i territoriets sidste år.

I juni 1816 blev der afholdt et forfatningskonvent i Corydon, hvor en delstatsforfatning blev vedtaget den 29. juni 1816. Folkevalg blev afholdt i august for at besætte embeder for den nye delstatsregering, de nye embedsmænd blev svoret ind i november, og indianaterritoriet blev opløst. Den 11. december 1816 underskrev præsident James Madison en kongreslov, der formelt optog Indiana som den nittende delstat i USA.

  1. ^ 1800 inkluderer også Illinois og Mackinac County, Michigan.[1][2][3]
  1. ^ a b Forstall, Richard L. (red.). Population of the States and Counties of the United States: 1790–1990 (PDF) (Rapport). United States Census Bureau. s. 47-49. Hentet 18. maj 2020.
  2. ^ a b Forstall, Richard L. (red.). Population of the States and Counties of the United States: 1790–1990 (PDF) (Rapport). United States Census Bureau. s. 51-53. Hentet 18. maj 2020.
  3. ^ a b Forstall, Richard L. (red.). Population of the States and Counties of the United States: 1790–1990 (PDF) (Rapport). United States Census Bureau. s. 81-83. Hentet 18. maj 2020.
  4. ^ William S. Haymond (1879). An Illustrated History of the State of Indiana. S. L. Marrow and Company. s. 181.
  5. ^ Sixth Congress of United States (1845). Peters, Richard (red.). "The Public Statutes at Large of the United States of America, Acts of the Sixth Congress of the United States, 1800, May 7, Statute I, Chap XLI" (PDF). Library of Congress. Charles C. Little & James Brown. s. 58. Hentet 3. maj 2023.
  6. ^ "Indiana". World Statesmen. Hentet 20. juli 2015.

Yderligere læsning

[redigér | rediger kildetekst]
[redigér | rediger kildetekst]