Internationalisering og lokalisering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skærmbillede af TDE softwareprogrammer, for det meste lokaliseret til traditionelt kinesisk.

Inden for databehandling er internationalisering og lokalisering ofte forkortet henholdsvis i18n (fra internationalization, numeronym) og l10n (fra localization),[1] midler til at tilpasse computersoftware til forskellige sprog, regionale særegenheder og tekniske krav for en locale.[2]

Internationalisering er processen med at designe en softwareapplikation, så den kan tilpasses til forskellige sprog og regioner uden tekniske ændringer. Lokalisering er processen med at tilpasse internationaliseret software til en bestemt region eller sprog ved at oversætte tekst og tilføje lokalitetsspecifikke komponenter.

Lokalisering (som potentielt udføres flere gange, for forskellige lokaliteter) bruger den infrastruktur eller fleksibilitet, som internationaliseringen giver (som ideelt set kun udføres én gang før lokalisering, eller som en integreret del af den igangværende udvikling).[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Ishida, Richard; Miller, Susan K. (2005-12-05). "Localization vs. Internationalization". W3C. Arkiveret fra originalen 2016-04-03. Hentet 2023-09-16.
  2. ^ Hall, P. A. V.; Hudson, R., red. (1997). Software without Frontiers: A Multi-Platform, Multi-Cultural, Multi-Nation Approach. Chichester: Wiley. ISBN 0-471-96974-5.
  3. ^ Esselink, Bert (2006). "The Evolution of Localization" (PDF). I Pym, Anthony; Perekrestenko, Alexander; Starink, Bram (red.). Translation Technology and Its Teaching (With Much Mention of Localization). Tarragona: Intercultural Studies Group – URV. s. 21-29. ISBN 84-611-1131-1. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. september 2012. In a nutshell, localization revolves around combining language and technology to produce a product that can cross cultural and language barriers. No more, no less.