Farvevajd
| Vajd | |
|---|---|
 Vajd i blomst | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Brassicales (Korsblomst-ordenen) |
| Familie | Brassicaceae (Korsblomst-familien) |
| Slægt | Isatis |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Farvevajd (Isatis tinctoria) er en toårig plante af korsblomst-familien, som vokser vildt på strandvolde i de sydøstlige egne af Danmark. Den har desuden tidligere været dyrket og er derfra forvildet i naturen.
Udbredelse
[redigér | rediger kildetekst]Farvevajd findes langs Østersøens kyster, i Central- og Østeuropa samt i Centralasien[1]. Den har længe været kendt fra Bornholm[2], men siden 1960 er udbredelsen ekspanderet og omfatter nu også Sjællands østlige kyst og Amagers kyst, med mere spredte forekomster ved storebæltskysten.
Farveplante
[redigér | rediger kildetekst]Tidligere blev farvevajd brugt til blåfarvning af tekstiler i Norden. I Danmark ophørte dyrkningen af vajd omkring år 1800 som følge af indigoimporten. Vajd indeholder et lys- og farveægte indigolignende farvestof.
Det første år danner vajd en ca. 20 cm høj roset af grønne blade. Hvis man knuser et blad mellem fingrene, bliver de blå. Det er bladene fra det første år der bruges til plantefarvning – farven udvindes ved at man lader bladene gære i urin i ca. 5 dage.
Andet år sætter planten en halvanden meter høj blomsterstand med gule blomster i juni, sætter frø og visner derefter.
I dag er farven fra både vajd og indigo stort set udkonkurreret af anilinfarverne.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Isatis tinctoria i Virtuella Floran (svensk)". Arkiveret fra originalen 23. maj 2010. Hentet 9. marts 2010.
- ^ Pedersen, Anfred (1958) Cruciferernes udbredelse i Danmark. Danmarks Topografisk-Botaniske Undersøgelse nr. 23. – Botanisk Tidsskrift 54: 191-304.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- August 2006, New Scientist: From woad warriors to cancer-buster Arkiveret 19. august 2006 hos Wayback Machine Citat: "...woad (Isatis tinctoria) produces astonishing amounts of glucobrassicin (GBS)...“It can make more than 60 times the amount found in broccoli, and in a much purer form,” says Stefania Galletti..."
- Planten bruges i TCM som antiviralt middel (Roden - Ban Lan Gen), og mod forkølelse og mod øre-,næse-,hals-infektioner (Bladene - Da Qing Ye). Se f.eks: http://www.tcmpage.com/hpcoldflu.html Arkiveret 12. maj 2015 hos Wayback Machine