Jus primae noctis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ius primae noctis)
Jump to navigation Jump to search
Vasily Polenov: Le droit du Seigneur (1874).
En gammel mand tager sin unge datter op til godsejeren.

Jus primae noctis, latin for "retten til den første nat" (også fransk: Droit de seigneur) er betegnelsen for en rettighed der angiveligt eksisterede i middelalderens Europa hvor en godsejer havde ret til at have seksuelt samkvem med nygifte kvinder der hørte under hans kontrol. Der er ingen samtidige kilder som dokumenterer at denne rettighed rent faktisk eksisterede i det middelalderlige Europa,[1] og fænomenet optræder først i litteratur skrevet efter middelalderen sluttede, eksempelvis Beaumarchais' Figaros Bryllup, der ligger til grund for Mozarts opera Figaros Bryllup. Generelt anses jus primae noctis som et fiktivt fænomen der ikke var en reel juridisk rettighed i det middelalderlige Europa.[2]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Wettlaufer, Jörg (2000). "The jus primae noctis as a male power display: A review of historic sources with evolutionary interpretation". Evolution and Human Behavior 21 (2): 111-123. 
  2. ^ Bullough, Vern L. (1991). "Jus primae noctis or droit du seigneur". The Journal of Sex Research 28 (2): 163-166.