Vasily Polenov: Le droit du Seigneur (1874). En gammel mand tager sin unge datter op til godsejeren.
Jus primae noctis eller jus primæ noctis, latin for "retten til den første nat" (også fransk: droit de seigneur), er betegnelsen for en rettighed, der angiveligt eksisterede i middelalderens Europa, hvor en godsejer havde ret til at have seksuelt samkvem med sine fæstebønders nygifte koner.[1] Ingen samtidige kilder godtgør, at denne rettighed rent faktisk eksisterede i det middelalderlige Europa,[2] og fænomenet optræder hovedsageligt i skønlitterære værker, eksempelvis Beaumarchais' Figaros Bryllup,[3] der ligger til grund for Mozarts opera Figaros Bryllup. Derfor anses jus primae noctis hovedsageligt som et fiktivt fænomen, der ikke var en reel juridisk rettighed i det middelalderlige Europa.[4][2] I populærkulturen ses det blandt andet i filmen Braveheart og i sangen "Prima Nocte" af Suspekt.
^ abWettlaufer 2000, s. 111. "[M]ost historians would agree today that there is no authentic proof of the actual exercise of the custom in the Middle Ages[.]"
