Jus primae noctis
Spring til navigation
Spring til søgning
Jus primae noctis eller Jus primæ noctis, latin for "retten til den første nat" (også fransk: Droit de seigneur), er betegnelsen for en rettighed der angiveligt eksisterede i middelalderens Europa hvor en godsejer havde ret til at have seksuelt samkvem med hans fæstebønders nygifte koner.[1] Der er ingen samtidig dokumentation som godtgør at denne rettighed rent faktisk eksisterede i det middelalderlige Europa,[2] og fænomenet optræder hovedsageligt i skønlitterære værker, eksempelvis Beaumarchais' Figaros Bryllup,[3] der ligger til grund for Mozarts opera Figaros Bryllup. Derfor anses jus primae noctis hovedsageligt som et fiktivt fænomen der ikke var en reel juridisk rettighed i det middelalderlige Europa.[4][2]
Kilder[redigér | redigér wikikode]
- ^ von Eyben 2016, s. 246.
- ^ a b Wettlaufer 2000, s. 111. "[M]ost historians would agree today that there is no authentic proof of the actual exercise of the custom in the Middle Ages[.]"
- ^ Bullough 1991, s. 163.
- ^ Bullough 1991, s. 164. "Most authorities would agree that legal stipulations about the "right of the first night" did not exist[.]"
Kildefortegnelse[redigér | redigér wikikode]
- Bullough, Vern L. (1991). "Jus primae noctis or droit du seigneur". The Journal of Sex Research. 28 (2): 163–166.
- von Eyben, Bo (2016). Juridisk ordbog (14. udgave). København: Karnov Group.
- Wettlaufer, Jörg (2000). "The jus primae noctis as a male power display: A review of historic sources with evolutionary interpretation". Evolution and Human Behavior. 21 (2): 111–123.
|
