Jus primae noctis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Vasily Polenov: Le droit du Seigneur (1874).
En gammel mand tager sin unge datter op til godsejeren.

Jus primae noctis eller Jus primæ noctis, latin for "retten til den første nat" (også fransk: Droit de seigneur), er betegnelsen for en rettighed der angiveligt eksisterede i middelalderens Europa hvor en godsejer havde ret til at have seksuelt samkvem med hans fæstebønders nygifte koner.[1] Der er ingen samtidig dokumentation som godtgør at denne rettighed rent faktisk eksisterede i det middelalderlige Europa,[2] og fænomenet optræder hovedsageligt i skønlitterære værker, eksempelvis Beaumarchais' Figaros Bryllup,[3] der ligger til grund for Mozarts opera Figaros Bryllup. Derfor anses jus primae noctis hovedsageligt som et fiktivt fænomen der ikke var en reel juridisk rettighed i det middelalderlige Europa.[4][2]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ von Eyben 2016, s. 246.
  2. ^ a b Wettlaufer 2000, s. 111. "[M]ost historians would agree today that there is no authentic proof of the actual exercise of the custom in the Middle Ages[.]"
  3. ^ Bullough 1991, s. 163.
  4. ^ Bullough 1991, s. 164. "Most authorities would agree that legal stipulations about the "right of the first night" did not exist[.]"

Kildefortegnelse[redigér | redigér wikikode]

  • Bullough, Vern L. (1991). "Jus primae noctis or droit du seigneur". The Journal of Sex Research. 28 (2): 163–166. 
  • von Eyben, Bo (2016). Juridisk ordbog (14. udg.). København: Karnov Group. 
  • Wettlaufer, Jörg (2000). "The jus primae noctis as a male power display: A review of historic sources with evolutionary interpretation". Evolution and Human Behavior. 21 (2): 111–123.