Jørgen Heide

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jørgen Heide
Statsborger TysklandRediger på Wikidata
Beskæftigelse KomponistRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Jørgen Heide nævnes i årene 1542-1556 som leder af den danske kong Christian III’s instrumentalmusik (Det Kongelige Kapel).

Han benævnes i kilder som øverste trommeter (trompeter) og har sandsynligvis været her også før 1542, idet han antages at have spillet en afgørende rolle i udarbejdelse af de såkaldte kantori-stemmebøger, der var færdige i 1541, og som stadig findes. Før sin ankomst til Danmark synes han at have tjent kongens svoger Hertug Albrecht af Preussen. Ved sin ansættelse her måtte han binde sig for livstid og forpligte sig til "ingensinde at give sig i nogen anden herres tjeneste".

Der findes ingen musikalske spor efter ham i danske kilder, men et par kompositioner for 8 stemmer fra 1545 over kongens valgsprog og sangen Nun bitten wir den heiligen Geist kendes fra Preussen. Efter 1556 optræder en Jørgen Heide i svenske kilder som leder af musikken ved kong Erik 14.s hof; det er uvist om det er samme person.

Han stod i årene 1542-1556 som «øverste Trommeter» i spidsen for instrumentalmusikken ved Christian III’s hof. Forinden han kom til Danmark, synes han at have tjent kongens svoger hertug Albrecht af Preussen, hvem han vedblev at stå i forbindelse med og i 1545 sendte et par kompositioner for 8 stemmer over kongens valgsprog og "Nun bitten wir den heiligen Geist". Ved sin ansættelse her i 1542 måtte han binde sig for livstid og forpligte sig til ingensinde at give sig i nogen anden herres tjeneste; men der kan dog næppe være nogen tvivl om, at det er den samme Jørgen Heide, der i en lidt senere periode nævnes som øverste for spillemændene ved det svenske hof.[1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ravn, s. 268

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

MusikStub
Denne musikrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi