J.A.K. Andelskasser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. jul. 2013, 22:47 af 90.185.103.118 (diskussion) 90.185.103.118 (diskussion) (Opdatering mht. antal og for at mindske forvirringen omkring pengeinstitutter vs. forening)

J.A.K. andelskasserne er selvstændige pengeinstitutter under Landsforeningen J.A.K.. Andelskasserne drives ud fra andelshaverkonceptet, og deres primære aktivitet er rentefrie indlån, der giver mulighed for rentefrie udlån – dog skal der betales for den nødvendige administration.

Historie

Landsforeningen J.A.K. (pr. 2013: JAK Danmark) har siden starten i 1931 haft til opgave at oplyse om et pengesystem uden renter samt opbygge praktiske funktioner til fremme af dette mål. Et eksempel på disse praktiske funktioner er J.A.K. andelskasserne, hvis historie adskiller sig en hel del fra de traditionelle andelskasser.

J.A.K. andelskasserne er en forlængelse af J.A.K. fælleskasserne, der blev oprettet 55 af i perioden 1974-1983. I henhold til lovgivningen var hver fælleskasse begrænset til at fungere indenfor sit eget kirkesogn, og det primære formål var at udbyde rentefrie indlån og tilknyttede udlånsformer.

I forbindelse med gennemførelsen af et EU-direktiv, der blandt andet stillede større krav til pengeinstitutters kapitalgrundlag, fik J.A.K. fælleskasserne mulighed for at blive pengeinstitutter på linje med banker, sparekasser og andelskasser.

Den nye lovgivning medførte både muligheder og krav for J.A.K. fælleskasserne. Blandt andet var de ikke længere begrænset til at operere inden for eget kirkesogn, og de 55 J.A.K. fælleskasser blev til 22 J.A.K. andelskasser. Fusioner og lukninger har betydet, at der i dag er 5 J.A.K. andelskasser i Danmark.

Et samarbejde med Folkesparekassen betyder, at J.A.K. andelskasserne kan tilbyde sine andelshavere stort set det samme som normale pengeinstitutter. Hvilke tilbud, den enkelte J.A.K. andelskasse har, afgør den selv.

Eksterne links/kilder