James Lovelock

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
James Lovelock

James Lovelock, 2005 (cropped).jpg

Personlig information
Født 26. juli 1919 Rediger på Wikidata
Letchworth Garden City Rediger på Wikidata
Bopæl Dorset Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Manchester Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Økolog, universitetslærer, science fiction-forfatter, meteorolog, mytograf, biokemiker, miljøaktivist, kemiker, biavler, biolog Rediger på Wikidata
Fagområde Lægevidenskab Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Houston Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør i den britiske imperieorden,
Fellow of the Royal Society (1974),
Companion of Honour (2003),
A.H. Heineken-prisen i miljøvidenskab (1990),
Blue Planet Prize (1997) med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
James Lovelocks hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

James Ephraim Lovelock, CH, CBE, FRS (født 26. juli 1919 i Letchworth Garden City, England) er en uafhængig[af hvad?] britisk forsker med uddannelser indenfor kemi, medicin og biofysik.

Med opfindelsen af en elektrondetektor og sine målinger der forberedte FCKW i jordens atmosfære i 1971 gav han et vigtigt bidrag til genoprettelsen af ozonlaget.[1]

Han blev kendt i den brede offentlighed i midt-70'erne, da han sammen med Lynn Margulis grundlagde Gaiahypotesen.[2] Som forfatter til mange populærvidenskabelige bøger og andre tekster om økologi og menneskehedens fremtid er han en tidlig indflydelsesrig tænker for den økologiske bevægelse.

Han er siden 1974 medlem af Royal Society, siden 1994 er han Honorary Visiting Fellow ved Green Templeton College hos Oxford Universitet.[3]

Arbejdsinteresser[redigér | redigér wikikode]

James Lovelocks interesse retter sig mod videnskaberne om liv, oprindeligt medicinen, senere jorden som et biologisk system. Hans mere specielle interesser er atmosfærekemi, geofysik og "jordens systemvidenskab." Hans andet interesseområde er udviklingen af instrumenter. Lovelock udviklede elektronindfangerdetektoren (ECD, Electrone Capture Detector)[4] der er af stor betydning i miljøanalytikken. Først med ECD blev det muligt at måle på små mængder af klorerede miljøgifte, så som PCB og klorerede pesticider som DDT.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Lovelock blev født og voksede op i et kvækersamfund. Han modsatte sig at gøre tjeneste i 2. verdenskrig, da han blev indkaldt. Men efter at han læste mere om Nazi-Tyskland, meldte han sig frivilligt. Kommissionen besluttede dog, at hans medicinske arbejde var vigtigere end at sende ham til fronten,[5] og allerede 1941 tog han endnu en bachelorgrad i kemi på Manchester universitet. Ved en forskningsopgave i 1942, der skulle opklare, ved hvilke temperaturer levende celler beskadiges, kunne han vælge at eksperimentere på kaniner. Men pga. sin agtelse for liv valgte han at udføre eksperimenterne på sine egne hudceller.[5]

1948 blev han ph.d. fra London School of Hygiene and Tropical Medicine. Fra 1961 til 1964 var James Lovelock professor i kemi ved Baylor College of Medicine i Houston, Texas. Samtidigt udviklede han for NASA instrumenter til analyse af ikkejordiske atmosfærer.[5] Efter 1964 var han uafhængig forsker.[kilde mangler]

Offentliggørelser[redigér | redigér wikikode]

James Lovelock har udgivet over 200 videnskabelige artikler indenfor medicin, biologi, forskning i instrumenter og geofysik og har over 50 patenter, mest for detektorer der bruges til kemisk analyse.

Populærvidenskabelige bøger
  • 1979: Gaia: A new Look an Life and Earth
  • 1988: The ages of Gaia. Norton, New York 1988, ISBN 0-393-02583-7.
  • 1991: Gaia: The Practical Science of Planetary Medicine. Gaia Books, London 1991, ISBN 1-85675-040-X.
  • 2000: Homage to Gaia. Oxford University Press, Oxford 2000, ISBN 0-19-286213-8.
  • 2006: The Revenge of Gaia. Why the Earth is Fighting Back and How We Can Still Save Humanity. Allen Lane, London 2006, ISBN 0-465-04168-X
  • 2009: The Vanishing Face of Gaia: A Final Warning. Allen Lane, London 2009, ISBN 978-1-84614-185-0.
  • 2015: A Rough Ride to the Future. Verlag Penguin, 2. April 2015. ISBN 0-241961416.
  • 2016: James Lovelock et al. Die Erde und ich. Taschen, Köln 2016, ISBN 978-3-8365-5391-9.
  • 2019: Novacene: The coming age of hyperintelligence. Allen Lane, London 2019, ISBN 978-0-24139-936-1.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bernhard Pötter: In letzter Minute. 6 september 2007 på zeit.de (hentet 17 april 2018).
  2. ^ James Lovelock, Lynn Sagan: Atmospheric homeostasis by and for the biosphere: the Gaia hypothesis In: Tellus. Series A. Stockholm: International Meteorological Institute. Bind 26 (1–2), 1974, s. 2–10.
  3. ^ Curriculum Vitae på hjemmesidenl jameslovelock.org (tilgået 1. august 2019)
  4. ^ New Scientist, 6. februar 1975, s. 307. (Skabelon:Google Buch)
  5. ^ a b c Arno Widmann: Cyborgs werden Mutter Erde retten. I: Berliner Zeitung, 26. juli 2019, s. 21 (trykt udgave).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]