Jean-Baptiste-Siméon Chardin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jean-Baptiste-Siméon Chardin

Chardin pastel selfportrait.jpg

Personlig information
Født Jean Baptiste Simeon ChardinRediger på Wikidata
2. november 1699Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Død 6. december 1779 (80 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Ægtefælle Marguerite Pouget (fra 1744)Rediger på Wikidata
Barn Pierre Jean-Baptiste ChardinRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Académie de Saint-LucRediger på Wikidata
Elev af Pierre-Jacques CazesRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, kunstnerRediger på Wikidata
Arbejdssted ParisRediger på Wikidata
Kendte værker La Raie, Le Buffet, Les Attributs de la musiqueRediger på Wikidata
Genre Stilleben, genremaleriRediger på Wikidata
Bevægelse RocailleRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean-Baptiste-Siméon Chardin (16991779) eller Jean Siméon Chardin, var en fransk genre- og stillebenmaler fra Paris. Han var elev af Pierre-Jacques Cazes, kom derefter i Noël Coypels atelier, hvor han var sin lærer behjælpelig med udførelsen af forskellige detaljer i dennes malerier, og hvor hans sans for disse småtings maleriske behandling blev vakt. Han vandt da også sine første laurbær som stillebensmaler og blev 1728 optaget i akademiet som maler af blomster, frugter og stilleben, efter at han havde udstillet en række fortrinlige malede billeder, hvis farvevirkning og skuffende natursandhed imponerede akademikerne. Udmærkede prøver på denne ejendommelige side af Chardins kunst findes i talrig mængde i Louvre, endvidere i Angers, Cherbourg og mange flere steder. Chardins kunsthistoriske betydning ligger dog især i hans virksomhed som genremaler, folkelivsskildrer; hans rige produktion på dette område er som en fredelig hyggelig plet midt i tidens galante maleri; i stedet for rokokomaleriets elskovshandeler etc. fremstiller han borgerlige familieinteriører, i hvis rene, sunde luft livet glider hen under arbejde, bøn og huslig syslen: den tækkelige tjenestepige er optaget i sit luftige køkken, moderen hjælper børnene med påklædningen eller med lektier osv. – alt i en enkelt naiv fremstillingsvis, fri for Jean-Baptiste Greuzes sødladenhed, og med en farvekunst, der var langt forud for tiden. Chardins ærbart-borgerlige kunst, der en tid gjorde betydelig lykke, hvad de mange gengivelser i kobberstik vidner om, fejedes bort af Davids klassicisme for først omkring 1900 at drages op af sin ufortjente glemsel. Til Chardins kendteste værker hører Bordbønnen, Den arbejdsomme Moder, Korthuset, Olieflasken (i Louvre, der ejer ca. 30 af hans værker) og Damen, der vil forsegle Brevet (Kaiser-Friedrich-Museum i Berlin); Stockholms Nationalmuseum, har en halv snes billeder og National Gallery i London har fem.

Stillleben med glasflaske og frugt, ca.1750 (læg mærke til spejlingerne i glas, frugt og sølv)


Ældre litteratur angivet i Salmonsens Konversationsleksikon[redigér | redigér wikikode]

  • Monografi af Brødrene de Goncourt, 1864
  • Normand, Paris, 1902
  • G. Schefer, Paris, 1904
  • Pilon, Paris, 1907
  • Dayot og Vaillat, L’æuvre de Chardin et Fragonard, Paris, 1907
  • Ernst Goldschmidt, Chardin, København, 1932


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.