Jean-Honoré Fragonard

Jean-Honoré Fragonard
Jean-Honoré Fragonard
	Selvportræt fra Musée Fragonard
Personlig information
Pseudonym	Fragonard, Jean Honore
Født	Jean-Honoré Nicolas Fragonard; 5. april 1732; Grasse, Var
Død	22. august 1806; Paris
Gravsted	Église Saint-Roch
Nationalitet	fransk
Ægtefælle	Marie-Anne Fragonard
Barn	Alexandre-Évariste Fragonard
Familie	Honoré Fragonard (fætter)
Uddannelse og virke
Felt	Maleri, Tegning, Radering
Uddannelsessted	Chardin, Boucher,; French Academy in Rome,; Charles-André van Loo
Elev af	François Boucher, Jean-Baptiste-Siméon Chardin
Beskæftigelse	Kunstmaler, gravør, tegner, illustrator
Fagområde	Malerkunst
Periode	Rokoko
Arbejdssted	Prag, Tivoli, Dresden, Grasse, Wien, Frankfurt am Main, Rom, Napoli, Strasburg, Paris
Elever	Jean-Baptiste Le Brun
Kendte værker	En ung pige læser, Gyngen, Låsen
Genre	Portræt, landskabsmaleri
Bevægelse	Rokoko
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Prix de Rome
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Jean-Honoré Fragonard (født 5. april 1732 i Grasse, Var, død 22. august 1806 i Paris) var en fransk maler og raderer.

Fragonard påvirkedes hjemme især af sin lærer, François Boucher, i Rom af en Federico Baroccis eller Francesco Solimena ^(no)s sødlige maleri, og han fulgte da også i sin egen virksomhed datidens graciøse modekunst, blev en 'Boucher' for Ludvig XVI.

1765 blev han medlem af akademiet^[1], malede, tegnede eller stak med overlegen færdighed og elegance en masse galante elskovsscener, hvis letflagrende hede erotik han skildrer med frivolt lune, med pikant ynde og legende let pensel, en Jean de La Fontaine blandt malere. Han malede dog også interiørbilleder, hvor mere hyggelig varmende følelser – à la Jean-Baptiste-Siméon Chardin – får ordet, fortræffelige portrætter, hvis malemåde kan virke helt moderne impressionistisk, og smukke landskaber.

Den Franske Revolution og dens ny åndsretning blev hans ulykke, hans formue gik tabt, han selv glemtes, hans forsøg på de gamle dage i den da moderne klassicistiske retning mislykkedes, og han døde i armod.

Louvre i Paris ejer mange af hans billeder: Musiktimen, Badende kvinder, en del arbejder i den omtalte genre, det borgerlige interiør, desuden Koresos ofrer sig for at frelse Kallirrhoë, mange i privatsamlinger. Talrige af hans billeder er gengivet i kobberstik. Desuden udførte han selv raderinger: af egen komposition blandt mange andre L’armoire (Den opdagede elsker), andre efter blandt andet Tintoretto, Tiepolo.

Billeder

Værker af Jean-Honoré Fragonard
Vippen, 1750-52
La Balançoire ^(fr)
Koresos ^(de) ofrer sig for at frelse Kallirrhoë ^(en), 1765
Le grand prêtre Corésus se sacrifie pour sauver Callirhoé^(en)
(Pausanias, VII, 21^[2])
De badende, 1765
Les Baigneuses
Louvre
Gyngen, 1767
L'escarpolette
Wallace Collection, London
Musiktimen, 1769-70, Louvre
La Leçon de musique^(en)
Jean-Claude Richard, ca. 1769
(klædt 'a l'Espagnole')
Jean-Claude Richard de Saint-Non, Abbot of Saint-Non
Læsende pige, 1770
Pige med hund, 1770-75
Jeune fille et son chien
Kærlighedens fremskridt, datoen, 1771-72
Les Progrès de l'amour : Le rendez-vous
Låsen, 1777-78
Le Verrou
Ud af klædeskabet, 1778
(Den opdagede elsker?)
L’armoire
Det stjålne kys, 1787-89
Le Baiser à la dérobée
Eremitagen, Sankt Petersburg.

Referencer

↑ Om Fragonards forhold til akademiet hos Beauxartsparis.fr: "Provisionally approved by the Académie Royale de Peinture et de Sculpture in 1765 with the history painting, Coresus Sacrificing Himself to Save Callirhoe, Fragonard never presented a reception piece that would allow his acceptance into the academy. ..." – Det kunne se ud til at Fragonard manglede at fremvise et "reception piece" for at opnå egentlig medlemsskab – Der skal måske skelnes mellem det omtalte 'reception piece' og et "præsentationsstykke" som omtales hos Lex.dk af Per Jonas Storsve ?
↑ Om Pausanias i Den Store Danske på Lex.dk af Bodil Due

Litteratur

Portalis, H. Fragonard, Paris, 1888
Josz, Fragonard, 1901
G. Mauclair, Fragonard, Paris, 1903

Kilde

Fragonard, Jean Honoré i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1919), forfattet af Axel Holck

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jean-Honoré Fragonard
Jean-Honoré Fragonard i Den Store Danske på Lex.dk af Per Jonas Storsve
Jean-Honoré Fragonard i Store norske leksikon --- https://snl.no/Jean-Honor%C3%A9_Fragonard

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

[1] Om Fragonards forhold til akademiet hos Beauxartsparis.fr: "Provisionally approved by the Académie Royale de Peinture et de Sculpture in 1765 with the history painting, Coresus Sacrificing Himself to Save Callirhoe, Fragonard never presented a reception piece that would allow his acceptance into the academy. ..." – Det kunne se ud til at Fragonard manglede at fremvise et "reception piece" for at opnå egentlig medlemsskab – Der skal måske skelnes mellem det omtalte 'reception piece' og et "præsentationsstykke" som omtales hos Lex.dk af Per Jonas Storsve ?

[2] Om Pausanias i Den Store Danske på Lex.dk af Bodil Due

[1]

[2]