Jean la Placette

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Jean la Placette
Født 19. januar 1639Rediger på Wikidata
PontacqRediger på Wikidata
Død 25. april 1718 (79 år)Rediger på Wikidata
UtrechtRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Teolog, franske moralister, kristent embede, skribentRediger på Wikidata
Arbejdssted Nantes, København, Orthez, NayRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean la Placette (19. januar 163925. april 1718) var en fransk huguenot præst, som bl.a. virkede i København som førstepræst for den reformerte menighed der i perioden 1686-1710.

La Placette blev født i Pontac i Bearn, hvor hans fader var præst. Han studerede i Montauban og blev ordineret 1660 til præst i Orthez i Bearn, men forflyttedes allerede samme år til Nay i samme Provins og ægtede Catharine de Lostalot. Her virkede han i 25 år, indtil det nantiske edikts ophævelse 1685 tvang ham til at gå i landflygtighed.

Men da hans ry som rigt begavet taler og lærd teolog allerede var gået ud over hans fædrelands grænser, behøvede han ikke at søge længe, før han fik ansættelse på ny. Han drog til Brandenburg og var på nippet til at binde sig til embede hos kurfyrsten, da indtrængende anmodninger fra den danske dronning Charlotte Amalie kaldte ham til København, hvorhen adskillige af de franske emigrerede familier allerede var tyede.

Han kom med familie til København i foråret 1686; men endnu i flere år savnede de reformerte en kirke i hovedstaden. Efter adskillige bryderier kunne en sådan først indvies i november 1689, og la Placette blev kirkens første præst. Han nød også i denne nye menighed stor agtelse og anseelse og var dronningens stadige rådgiver; og i de vanskelige år for den reformerte menighed – bølgerne gik højt, bl.a. i Anledning af hofpræsten dr. Masius’ stridsskrifter – var dens tarv under god Ledelse hos la Placette.

Han beklædte sit embede til 1710, da han på grund af alder og svagelighed trak sig tilbage i hvilestand, men vedblev dog at være kapellan hos enkedronningen, hvem han 1711 fulgte til Kolding i anledning af pesten i København; senere ledsagede han hende til Oldenburg og blev der fra i den franske menigheds anliggender sendt til Holland. Han opholdt sig nogen tid i Haag; kom der fra til en gift datter i Utrecht, hvor han udåndede i den berømte teolog David Martins arme.

Han har udgivet en stor del moralske, asketiske og polemiske skrifter, som i sin tid nød stor anseelse. Et par enkelte er også udkommet på dansk. Erik Pontoppidan besørgede således en oversættelse af hans Den kristelige Moral i trykken (1748) og udtaler sig med stor anerkendelse derom.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af A. Jantzen. i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 13. bind, side 134,udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.