Utrecht

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Utrecht (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Utrecht)
Utrecht
Utrechts byflag Utrechts byvåben
Flag of Utrecht.svg Utrecht gemeente wapen.svg
Gem-Utrecht-OpenTopo.jpg
Topografisk kommunekort
december 2016
LocatieUtrecht.png
Utrechts beliggenhed i Nederlandene
Overblik
Land: Nederlandene
Borgmester: Jan van Zanen
(Volkspartij voor Vrijheid en Democratie)
provins: Utrecht
Postnr.: 3450–3455, 3546, 3500–3585Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere: 343.779 (1. marts 2017)Rediger på Wikidata
Tidszone: CETRediger på Wikidata
Højde m.o.h.: 5 mRediger på Wikidata
Kilder og noter:
Hjemmeside: https://www.utrecht.nl/Rediger på Wikidata
CBS[1]
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Koordinater: Skabelon:WD landiso 52°05′N 05°07′E / 52.083°N 5.117°Ø / 52.083; 5.117 Utrecht (Lyd udtale +  ?; nederlandsk: Utrecht, Stad-Utrechts: Utreg/Utereg) er en kommune og en by, beliggende i provinsen Utrecht i Nederlandene. Byen er den fjerdestørste i Nederlandene. Kommunens areal er på 99,21 km², og indbyggertallet er på 343.7 pr. , fordelt på 10 distrikter.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Romerne skabte grundlaget for byen Utrecht på og omkring den nuværende Domkirkeplads (ned: Domplein). Omkring år 50 e.Kr.[2] lod kejser Claudius bygge et kastel af træ og jord på Rhinens bred. Dette fort blev oprettet som led i et netværk af forter langs nordgrænsen for Romerriget, den såkaldte Limes. Kastellet blev kaldt Traiectum[3], latinsk for vadested eller krydsningssted over en flod (nemlig Rhinen). For at kunne skelne stedet fra andre bosættelser (fx. Mosa Traiectum, Maastricht) blev forstavelsen Ultra lagt til. Med tiden blev de to ord sammentrukket til nutidens nederlandske navn, Utrecht.

I 690 anlagde den angelsaksiske missionær og biskopen Willibrord et gejstligt centrum i den forladte grænsepost. To kirker blev bygget indenfor grænserne af det gamle kastel: domkirken (viet til Sankt Martinius, nederlandsk Sint-Maarten) og Sint-Salvatorkerk (Sankt Salvator-kirken). Senere kom en tredje kirke til. På grund af dette blev stedet det religiøse centrum for det nordlige Nederlandene. I det 10. århundrede fik biskopen verdslig magt, og blev den vigtigste magtperson i det nordlige Nederlandene.

Den 2. juni 1122 fik Utrecht bystatus af Henrik V, kejser af Det tysk-romerske rige.[4] Borgerne kunne nu bygge en mur omkring byen. Utrecht blev velstående og det udviklede sig et netværk af gader indenfor bymurene, hvor de bedst stillede indbyggere byggede huse af sten. På denne tid havde Utrecht et forspring i forhold til andre nederlandske byer, eftersom bygninger af sten fortsat var ganske sjældent.

Den nuværende Domkirken i Utrecht blev påbegyndt i 1254. I middelalderen var Utrecht som biskopsæde og største by i det nordlige Nederlandene det vigtigste kulturelle centrum i Nederlandene. Efter, at sidegrenen af Rhinen som strømmer gennem byen blev mindre dyb som en følge af landbruget i området, blev det vanskeligere at drive skibsfart og handel i byen. Handelen flyttede sig nordover, og fra omkring 1300 overtog Amsterdam som den største by i Nederlandene.

Kernerne[redigér | redigér wikikode]

Utrecht Kommunen består af følgende landsbyer og bebyggelser: Themaat, De Birkt, Stadsdam, Ockhuizen, Wieksloot, Utrecht, Vleuten, De Meern og Haarzuilens.

Utrechtsewijken-nummering.png

Tal per 2015 (kilde: Utrecht kommune):

01: Centrum ± 17.571 indbyggere
02: Oost ± 32.165 indbyggere
03: Leidsche Rijn ± 30.084 indbyggere
04: West ± 28.554 indbyggere
05: Overvecht ± 33.732 indbyggere
06: Zuid ± 27.200 indbyggere
07: Noordoost ± 37.624 indbyggere
08: Zuidwest ± 37.263 indbyggere
09: Noordwest ± 43.849 indbyggere
10: Vleuten-De Meern ± 46.253 indbyggere

Utrecht kommune grænser op mod Woerden, Stichtse Vecht, De Bilt, Zeist, Bunnik, Houten, Nieuwegein, IJsselstein og Montfoort.

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Togforbindelseskort Nederlandene med alle IC stationer i cirkler

Vigtige forbindingsveje er: A2, A12, A27, A28 og N230

Station Utrecht-Centraal er byens vigtigste station. Desuden er der Utrecht-Lunetten, -Maliebaan, -Overvecht, -Leidsche Rijn, -Terwijde, -Zuilen, Vleuten og -Vaartsche Rijn.

Utrecht Centraal er Nederlandenes største og vigtigste togstation der har forbindelser til Rotterdam, Haag, Amsterdam (og Schihol), Leeuwarden, Groningen, Enschede, Maastricht, Heerlen, Den Helder, etc.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Fra Uithof, campus for Universitetet i Utrecht

Utrecht er velkendt for sine institutioner inden for højere uddannelse. Den mest fremtrædende af disse er Universitetet i Utrecht (oprettet i 1636), Nederlandenes største universitet med 26.787 studenter (per 2004). Universitetet er delvis beliggende i centrum og delvis i campus-området Uithof på østsiden af byen. Ifølge en rangering foretaget af SJiaotonguniversitetet i Shanghai fra 2008 er det verdens 47. bedste universitet .[5] I Utrecht findes også det langt mindre Humanistisk Universitet (med nogle få hundrede studenter).

Utrecht er også hjemsted for to andre store institutioner for højere uddannelse: Hogeschool Utrecht (30.000 studenter), med bygninger i centrum og på Uithof campus, samt HKU Utrecht School of the Arts (3.000 studenter).

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Utrecht har et omfattende kulturtilbud .[6] Byen sigter mod at blive europæisk kulturhovedstad i 2018 .[7]

Det er flere teatre og teaterkompagnier i byen. Det vigtigste byteater blev bygget af Dudok i 1941. Ud over teatre er der et stort antal biografer. Utrecht er værtsby for Nederlandenes filmfestival. Byen har et vigtigt koncerthus, Vredenburg (bygget 1979 af Herman Hertzberger), hvis akustik anses som en af de bedste for koncerthuse byggede i det 20. århundrede. Unge musikere uddannes ved konservatoriet (en del af Utrecht School of the Arts). Der findes et specialisert museum for automatiserede musikinstrumenter. Ved den gamle kanal (Oudegracht) ligger rockklubben Tivoli (som også har et lokale uden for centrum). Byen har også flere andre musiklokaler.

Det findes mange kunstgallerier i Utrecht. Det er også flere stiftelser, som støtter kunst og kunstnere. Uddannelse af kunstnere foregår ved Utrecht School of the Arts. Centralmuseet (Centraal Museum) har mange udstillinger relaterede til kunst, deriblandt en permanent udstilling af værker af illustratoren Dick Bruna, som er bedst kendt for at have skabt Miffy.

Utrecht er også hjemsted for en af landemærkene inden for moderne arkitektur, Rietveld Schröderhuis fra 1924, som er på UNESCOs verdensarvliste.

Rietveld Schröderhuis, 1924

I samarbejde med forskellige kulturorganisationer arrangerer byen regelmæssigt kultursøndage for at involvere indbyggerne (og ikke bare eliten) i byens kulturrigdom. I løbet af sådanne temasøndage sammensætter flere organisationer et program, som er åbent for alle, gratis eller til en stærkt reduceret pris. Videre er det mange initiativer overfor amatørkunstnere, for eksempel indenfor udøvende kunst, maleri og skulptur. Byen subsidierer en organisation for kunstuddannelse for amatører (Utrechts Centrum voor de Kunsten), rettet til byens befolkning. Det samme gør universitetet for sine ansatte og studenter. Desuden findes flere private initiativer.

Fodboldklubben FC Utrecht spiller i Nederlandenes højeste division, Eredivisie, og har aldrig været rykket ned. Klubbens hjemmebane er Stadion Galgenwaard.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

År Indbyggere
1200 3000
1300 5500
1400 13 000
1481 20 000
1525 30 000
1577 27 500
År Indbyggere
1600 30 000
1623 30 000
1650 31 000
1670 33 500
1700 30 000
1730 33 000
1748 25 000
1775 29 000
År Indbyggere
1800 33 000
1809 35 000
1815 33 663[8]
1822 35 000
1832 43 000
1850 47 000
1860 52 000
1870 57 000
1880 68 000
1890 81 000
Dato Indbyggere
1 jan 1900 102 086
1 jan 1910 119 006
1 jan 1920 138 334
1 jan 1930 153 208
1 jan 1940 165 029
1 jan. 1950 193 190
1 jan 1960 254 186
1970 279 000
1 jan 1980 236 208
1 jan 1990 230 676
Dato Indbyggere
1 januar 2000 233 667
1 jan 2001 256 420
1 jan 2002 260 625
1 jan 2003 265 151
1 jan 2004 270 244
1 jan 2005 275 258
1 jan 2006 280 949
1 januar 2007 288 401
1 jan 2008 294 737
1 jan 2009 299 891

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Udsigt over Utrecht med Domkirken
:Image:Panorama Utrecht.jpg
Udsigt over Utrecht med Domkirken

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b (Nederlandsk/Hollandsk) Centraal Bureau voor de Statistiek
  2. ^ E.J. van Ginkel (1997), Utrecht anno 47 i Jaarboek Oud-Utrecht 1997, Casparie, ISBN 9071108155
  3. ^ Itinerarium Antonini, cirka 300
  4. ^ Utrechts Archief met oorkonde Utrechtse stadsrecht
  5. ^ Top 500 World Universities (engelsk). Besøgt 2009-08-16.
  6. ^ Utrecht Monitor 2007 (nederlandsk). Besøgt 2008-10-13.
  7. ^ Ublad Online > Peter de Haan promoot Utrecht als culturele hoofdstad van Europa (nederlandsk). Besøgt 2008-10-13.
  8. ^ Werkgroep kadastrale atlas provincie Utrecht (2000) Kadastrale Atlas provincie Utrecht 6. Utrecht in 1832. Grondgebruik en eigendom. Laren: Drukkerij van Wijland B.V.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Holland Stub
Denne artikel om nederlandsk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 52°05′20″N 5°06′56″Ø / 52.0889°N 5.1156°Ø / 52.0889; 5.1156