Jernbrinte modstand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jernbrinte modstand fra 2 til 6 volt / 0,1 ampere.
Jernbrinte modstand (barretter)

En jernbrinte modstand eller jernbrinte resistor består af en hydrogenfyldt glasrør (ligner en klar glødepære), i hvilken jerntråden er placeret. Denne resistors resistans har en positiv temperaturkoefficient og er derfor en PTC-termistor. Denne resistansopførsel gør den anvendelig til at stabilisere strømmen gennem et kredsløb overfor varierende spændingsændringer.[1] Denne komponent kaldes ofte en "barretter", fordi den ligner en barretter anvendt til at detektere radiosignaler. Den moderne efterfølger til jernbrinte modstanden er en strømkilde.

Virkemåde[redigér | redigér wikikode]

Når strømmen stiger, stiger trådtemperaturen også. Jo højere temperatur jo højere elektrisk modstand, hvilket modvirker strømstigning. Hydrogengassen beskytter jernet mod oxidation og øger PTC-virkningen, da hydrogenets opløselighed i jern stiger med stigende temperatur, hvilket også øger resistansen.

Anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Jernbrinte modstande blev anvendt i de tidlige elektronrørssystemer i serie med elektronrørets varmetråd, til at stabilisere varmetråden mod flukterende spænding.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]