Spring til indhold

Jernbrinte modstand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jernbrinte modstand fra 2 til 6 volt / 0,1 ampere.
Jernbrinte modstand (barretter)

En jernbrinte modstand eller jernbrinte resistor består af en hydrogenfyldt glasrør (ligner en klar glødepære), i hvilken jerntråden er placeret. Denne resistors resistans har en positiv temperaturkoefficient og er derfor en PTC-termistor. Denne resistansopførsel gør den anvendelig til at stabilisere strømmen gennem et kredsløb overfor varierende spændingsændringer.[1] Denne komponent kaldes ofte en "barretter", fordi den ligner en barretter anvendt til at detektere radiosignaler. Den moderne efterfølger til jernbrinte modstanden er en strømkilde.

Når strømmen stiger, stiger trådtemperaturen også. Jo højere temperatur jo højere elektrisk modstand, hvilket modvirker strømstigning. Hydrogengassen beskytter jernet mod oxidation og øger PTC-virkningen, da hydrogenets opløselighed i jern stiger med stigende temperatur, hvilket også øger resistansen.

Jernbrinte modstande blev anvendt i de tidlige elektronrørssystemer i serie med elektronrørets varmetråd, til at stabilisere varmetråden mod flukterende spænding.

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]