Johann Christian Friedrich Hæffner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Johann Christian Friedrich Hæffner

JCFH Portr Forsell-s.jpg

Personlig information
Født 2. marts 1759Rediger på Wikidata
OberschönauRediger på Wikidata
Død 28. maj 1833 (74 år)Rediger på Wikidata
Uppsala domkyrkoförsamlingRediger på Wikidata
Gravsted Uppsala gamle kirkegårdRediger på Wikidata
Ægtefælle Elisabeth ForsseliusRediger på Wikidata
Barn Johanna RibbingRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Johann Gottfried Vierling, Johann Adam HillerRediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Musikaliska Akademien (fra 1788)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikpædagog, komponist, silhuetklipper, organistRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Uppsala UniversitetRediger på Wikidata
Elever Johan Erik NordblomRediger på Wikidata
Genre OperaRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Christian Friedrich Hæffner (født 2. marts 1759 i Oberschönau ved Schmalkalden, død 28. maj 1833 i Uppsala) var en tysk-svensk komponist.

Efter sin første uddannelse i Tyskland kom han 1780 til Stockholm, hvor han blev organist ved den tyske kirke og syngemester ved operaen, senere 1793-1808 hofkapelmester ved samme, og har komponeret operaerne Electra, Alcides og Renaud. Hans idealer i musikken fremgår af hans valgsprog: "Händel, Gluck og Sebastian Bach er Gud Fader, Søn og den hellige Ånd i musikken".

Han passede dog ikke med alle sine egenheder for operaforholdene i Stockholm, bland andet ikke med Du Puy eller med abbed Vogler, men havde sine venner mest i digterkredsene, blandt andre Bellman og selskabet Par Bricole. Hans hovedvirksomhed knyttede sig derfor til Uppsala, hvortil han blev kaldet 1808, og hvor han forblev indtil sin død.

Han skaffede universitetsstaden sit første orkester og sit første studenterkor og blev efterhånden en højt skattet personlighed, støttet af Atterbom og Geijer, udgav melodier til svenske folkeviser (1814–17), fremdeles en Koralbok (1808), en Mässbok (1817), og på tilskyndelse af Geijer en ny Svensk Koralbok (1820–21). Samtidig blev han organist ved domkirken i Uppsala og stod som et mønster for Sveriges dalevende organister.

Af hans andre kompositioner skal nævnes hans Svenska sånger (1822), Svenska folkvisor for mandskor, mandskvartetter og en mængde akademiske festkompositioner (Universitetsbiblioteket i Uppsala). Desuden har han komponeret to oratorier, Försonaren på Golgatha (1809) og Försonaren på Oljoberget (1810) til tekster af Samuel Ödmann.

Kilder[redigér | redigér wikikode]