Thüringen

^{Tysk delstat} Freistaat Thüringen
Delstatsflag	Delstatsvåben

Placering i Tyskland

Basisinformation
Hovedstad:	Erfurt
Delstatshymne eller motto:	Hymne:Thüringen, holdes Land Motto:Deutschlands starke Mitte
Areal:	16.172,10 km² (11.)
Indbyggertal:	2.305.122 (12.) (31. marts 2007)
Befolkningstæthed:	143 Indb. pr. km² (13.)
BNI:	44,8 € (2005)
Gæld:	15 € (2005)
Andel udlændinge:	1,46 % (2003)
Arbejdsløshed:	14,1 % (april 2007)
Website:	www.thueringen.de
Politik
Ministerpræsident:	Bodo Ramelow (Die Linke)
Regerende parti(er):	Die Linke, SPD og Grüne
Fordeling i delstatsparlamentet (88):	CDU 34 Die Linke 28 SPD 12 AfD 11 Grüne 6
Næste valgtermin:	2019
Stemmer i forbundsrådet:	4

Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og 2,3 millioner indbyggere. Hovedstaden er Erfurt. Thüringen grænser mod Niedersachsen, Sachsen-Anhalt, Sachsen, Bayern og Hessen. Vigtige byer foruden hovedstaden er Gera, Jena, Weimar, Gotha, Eisenach og Suhl.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Landet er opkaldt efter det thüringske folk, der beboede det omkring 300 e. Kr. Thüringen kom under frankisk herredømme i det sjette århundrede og blev en del af (fra 1130 et markgrevskab i) det tysk-romerske rige.

Den vestlige halvdel af riget blev uafhængig efter den thüringske arvefølgekrig, da den liudolfske linje af greverne uddøde og blev en stat kendt under navnet Hessen. Den resterende del af Thüringen blev regeret af Wettin-dynastiet fra Meissen, det senere kongerige Sachsen. Med delingen af slægten i 1485 blev Thüringen efterhånden opdelt i en række mindre stater, og 'Thüringen' blev fortrinsvis et geografisk begreb.

Thüringen blev en del af den napoleonske Rhin-konføderation organiseret i 1806, bekræftet på Wienerkongressen 1814-15 ved dannelsen af den tyske konføderation.

De thüringske stater inden for det tyske kejserrige var Sachsen-Weimar-Eisenach, Sachsen-Meiningen, Sachsen-Altenburg, Sachsen-Coburg-Gotha, Schwarzburg-Sondershausen, Schwarzburg-Rudolstadt og de to fystendømmer Reuß.

Alle disse dynastiske småstater blev afskaffet under Weimarrepublikken, og Thüringen blev igen en politisk enhed i 1920. Kun Sachsen-Coburg-Gotha stemte for at blive en del af Bayern. Byen Erfurt forblev en del af Preussen, og Weimar blev Thüringens hovedstad. Efter 2. verdenskrig blev Erfurt en del af Thüringen og landets hovedstad.

5. december 2014 fik Die Linke (efterfølger til det kommunistiske regeringsparti i DDR) for første gang siden DDR's tilslutning til BRD ministerpræsidentposten i en tysk delstat.

Største byer[redigér | redigér wikikode]

By	Landkreis	Indbyggere
By	Landkreis	31. dec. 2005	31. dec. 2010	Ændringer i %
Erfurt	kreisfri	202.844	204.994	+1,06
Jena	kreisfri	102.532	105.129	+2,53
Gera	kreisfri	103.948	99.262	-4,51
Weimar	kreisfri	64.594	65.479	+1,37
Gotha	Gotha	46.896	45.593	-2,78
Nordhausen	Nordhausen	44.537	44.296	-0,54
Eisenach	kreisfri	43.727	42.750	-2,23
Suhl	kreisfrei	42.689	38.776	-9,17
Mühlhausen	Unstrut-Hainich-Kreis	37.285	35.978	-3,51
Altenburg	Altenburger Land	37.781	34.972	-7,43
Saalfeld	Saalfeld-Rudolstadt	28.163	27.008	-4,10
Ilmenau	Ilm-Kreis	26.737	26.022	-2,67
Arnstadt	Ilm-Kreis	25.722	25.000	-2,81
Rudolstadt	Saalfeld-Rudolstadt	25.397	23.762	-6,44
Sondershausen	Kyffhäuserkreis	24.914	23.142	-7,11
Apolda	Weimarer Land	24.500	23.131	-5,59
Sonneberg	Sonneberg	23.805	22.356	-6,09
Greiz	Greiz	23.764	21.792	-8,30
Meiningen	Schmalkalden- Meiningen	22.389	21.590	-3,57

Administrativ opdeling[redigér | redigér wikikode]

Thüringen er opdelt i 17 landkreise og 6 kreisfrie byer.

1.	Altenburger Land (Altenburg)	2.	Eichsfeld (Heilbad Heiligenstadt)
3.	Gotha	4.	Greiz
5.	Hildburghausen	6.	Ilm-Kreis (Arnstadt)
7.	Kyffhäuserkreis (Sondershausen)	8.	Nordhausen
9.	Saale-Holzland-Kreis (Eisenberg)	10.	Saale-Orla-Kreis (Schleiz)
11.	Saalfeld-Rudolstadt (Saalfeld/Saale)	12.	Schmalkalden-Meiningen (Meiningen)
13.	Sömmerda	14.	Sonneberg
15.	Unstrut-Hainich-Kreis (Mühlhausen)	16.	Wartburgkreis (Bad Salzungen)
17.	Weimarer Land (Apolda)