Johann Heinrich Voss

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johann Heinrich Voss
(Johann Heinrich Voß)
Johann Heinrich Voss (Schöner).jpg
Johann Heinrich Voss, 1797
Personlig information
Født 20. februar 1751Rediger på Wikidata
SommerstorfRediger på Wikidata
Død 29. marts 1826 (75 år)Rediger på Wikidata
HeidelbergRediger på Wikidata
Hvilested BergfriedhofRediger på Wikidata
Børn Hans Voß,
Heinrich Voß,
Abraham VoßRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Georg-August-Universität GöttingenRediger på Wikidata
Medlem af Emkendorfkredsen,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Göttinger Hainbund,
Bayerische Akademie der WissenschaftenRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, Klassisk videnskabsmand, translatør, forfatter, digterRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Friedrich-Schiller-Universität JenaRediger på Wikidata
Arbejdssted HeidelbergRediger på Wikidata
Påvirket af Friedrich Gottlieb KlopstockRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Johann Heinrich Voss
(Johann Heinrich Voß)
's hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Heinrich Voss (også Voß, født 20. februar 1751 i Sommersdorf i Landkreis Mecklenburgische Seenplatte, Mecklenburg; død 29. marts 1826 i Heidelberg) var en tysk digter og klassisk filolog, især kendt for sine gendigtninger af Odysseen og Iliaden i tyske heksametre.[1]

Arbejdsliv[redigér | redigér wikikode]

Voss var først huslærer, studerede derpå teologi og senere under Heyne filologi og litteratur i Göttingen, hvor han lærte Heinrich Boie at kende og var med til at grunde Göttinger Hainbund. Under et ophold i Hamburg 1774 traf han Klopstock og bosatte sig i det følgende år i Wandsbeck, hvor han sluttede venskab med Matthias Claudius. Her redigerede han Göttinger Musenalmanach, som han i lang tid ledede. 1778 blev han rektor i Otterndorf ved Nordsøen, 1782 rektor i Eutin i Kreis Østholsten. 1786 blev han udnævnt til hofråd.[2]

Voss blev pensioneret 1802 og bosatte sig først i Jena, men flyttede til Heidelberg efter ønske af hertugen af Baden, som sikrede ham en årlig hædersgave på 1000 thaler (daler), et 'sinecure'-embede.[3]

Digtning[redigér | redigér wikikode]

Voss' første lyriske digte i tidens sentimentale stil findes i Göttinger Musenalmanach 1772 og er senere optaget i Gedichte (1785). I sin egen Musenalmanach offentliggjorde han sine første idyller[4], som Der Morgen, Selmas Geburtstag og Der Bettler. Ligesom de første digte er disse første idyller stive og tørre; det var først med Der siebzigste Geburtstag (Musenalmanach 1781) og Luise (smst. 1783), at han fik læseverdenen i tale med sine smukke og friske landlige skildringer, hvis vidtløftige form de senere romantikere – i Danmark Oehlenschläger i Sanct Hansaften-Spil – harcelerede over. Flere af Voss' øvrige digte blev meget populære, for eksempel Ich sass und spann vor meiner Tür, Des Jahres letzte Stunde og Seht den Himmel wie heiter.

Oversættelser[redigér | redigér wikikode]

Med sine oversættelser af Homers Odysseen og Odyssee und Ilias (4 bind, 1793) gav han den tyske litteratur en i episk henseende ypperlig gendigtning. Hans senere oversættelser – Virgil, Ovid, Horats og Aristofanes – kunne ikke måle sig med Homer-gengivelsen, og hans forsøg på at oversætte Shakespeare faldt ikke heldigt ud. Det er især som Homers oversætter, at Voss mindes i vore dage.[1]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Johann Heinrich Voss i Den Store Danske af Chr. Gorm Tortzen
  2. ^ Om 'hofråd' i Mothsordbog.dk og i Salmonsens konversationsleksikon
  3. ^ "Sinecure" (fransk af latin sine cura, 'uden besvær'), et embede med god løn og intet eller kun lidt arbejde. (Salmonsens konversationsleksikon, bind 21, side 452
  4. ^ Om 'idyller' i digtningen: "Ganske særligt bruges ordet om en litterær genre, der ofte kaldes hyrdedigtning". 'Idyl' i i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal af Finn Stefánsson. – "Idyl" i Salmonsens konversationsleksikon og Norsk Wikipedia

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]