Johann Kuhnau
| Johann Kuhnau | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Julius Kunstlieb, Johann Cuno  |
| Født | 6. april 1660 Geising, Sachsen, Tyskland |
| Død | 5. juni 1722 (62 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Kreuzschule |
| Elev af | Vincenzo Albrici |
| Beskæftigelse | Korleder, musikolog, dirigent, musikteoretiker, matematiker, jurist, komponist, organist |
| Elever | Reinhard Keiser, Johann David Heinichen, Georg Gottfried Wagner |
| Bevægelse | Barokmusik |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johann Kuhnau (født 6. april 1660 i Geising, død 5. juni 1722 i Leipzig) var en tysk komponist og organist.
Kuhnau var Johann Sebastian Bachs forgænger som organist og thomaskantor i Thomaskirken i Leipzig.
Liv og gerning
[redigér | rediger kildetekst].jpg)
Johann Kuhnau var søn af en møbelsnedker i Geisling, men fik stipendium til at gå på det berømte Evangelische Kreuzgymnasium i Dresden. Der efter studerede han både filosofi og jura i Leipzig, sådanne studier havde helt siden reformationen været det normale for akademisk uddannede kantorer. Han tog juridisk embedseksamen, men efter studietiden tiltrådte han en stilling som kantor i Zittau.
I 1682 vendte Kuhnau tilbage til Leipzig og fik to år efter en stilling som organist i Thomaskirken. I 1701 overtog han efter Johann Schelle som thomaskantor, en stilling han havde til sin død. Fra samme år havde han også embedet som universitetsmusikdirektør. Flere af hans elever blev komponister, blandt andre Johann David Heinichen og Christoph Graupner.
Kuhnau talte flydende fransk og italiensk, og oversatte fra hebraisk, gresk og latin. Ud over at komponere, arbejdede han som advokat, skrev skønlitteratur og fagbøger[1] Kuhnaus mangesidige og betydelige personlighed gjorde et stærkt indtryk på hans samtidige, og samtidige musikere anså ham for at være et universalgeni. Johan Adlung skriver om ham: «Jeg ved ikke om han bragte meste ære over tonekunstnernes rækker eller [over] de andre lærde. Hans lærdom omfattede teologi, jura, retorik, digterkunst, matematik, fremmedsprog og musik.»[2]
Han skrev musikerromaner helt i Christian Weises stil – de regnes som skoleeksempler på oplysningstidens realistiske fremstillingsmåde.
Musik
[redigér | rediger kildetekst]Kuhnau var særlig kendt for sine kompositioner for klaverinstrumenter. Musicalische Vorstellung einiger biblischer Historien for cembalo, som delvis også egner sig for orgel, anses som tidlige eksempler på programmusik. Den betydelige Neue Clavierübung påvirket Johann Sebastian Bach.
I kirkemusikken var Kuhnau mindre innovativ, her står tonesproget nærmere det sene 1600-tal end 1700-tallet.
I nyere tid er det blevet antydet, at Kuhnau kan have skrevet julekantaten Uns ist ein Kind geboren, som tidligere blev tilskrevet Bach (BWV 142).[3]
Værker
[redigér | rediger kildetekst]- Ausgewählte Kirchenkantaten, red. Arnold Schering. Leipzig 1918
- Ausgewählte Klavierwerke, red. Kurt Schubert. Mainz 1938
- Der musicalische Quack-Salber, red. Kurt Benndorf. Berlin 1900 (eftertryk af udgave Dresden 1700)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ «Johann Kuhnau (Composer, Thomaskantor)», bach-cantatas.com
- ^ «Ich weiss nicht, ob er dem Orden der Tonkünstler oder den anderen Gelehrten mehr Ehre gebracht. Er war gelehrt in der Gottesgelahrtheit, in den Rechten, Beredsamkeit, Dichtkunst, Mathematik, fremden Sprachen und Musik.»
- ^ Classical Net Uns ist ein Kind geboren 1998
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Apel, Willi. 1972. The History of Keyboard Music to 1700. Translated by Hans Tischler. Indiana University Press. ISBN 0-253-21141-7. Originally published as Geschichte der Orgel- und Klaviermusik bis 1700 by Bärenreiter-Verlag, Kassel.
- Becker-Cantarino, Barbara. 2005. German Literature of the Eighteenth Century: The Enlightenment and Sensibility, Boydell & Brewer. ISBN 9781571132468
- Butt, John. 1992. Liner notes, Johann Kuhnau: Keyboard Works, Harmonia Mundi HMX 2907360.61
- Hahn, K. 1956. Johann Kuhnaus "Fundamenta Compositionis", GfMKB: Hamburg 1956, 103–4.
- Hardin, James (ed.). 2001. The Camden House History of German Literature, Boydell & Brewer. ISBN 9781571131034
- Newman, W.S. 1953–4. A Checklist of the Earliest Keyboard "Sonatas" (1641–1738), Notes, xi (1953–4), 201–11.
- Rose, Stephen. 2011. The Musician in Literature in the Age of Bach, Cambridge University Press. ISBN 9781107004283
- Seares, Margaret. 2014. Johann Mattheson’s Pièces de clavecin and Das neu-eröffnete Orchestre: Mattheson’s Universal Style in Theory and Practice. Ashgate Publishing, Ltd. ISBN 9781472438461
- Silbiger, Alexander (ed.). 2004. Keyboard Music Before 1700 Routledge. ISBN 9781135924232
- Walker, Paul. 2004. Theories of Fugue from the Age of Josquin to the Age of Bach, University Rochester Press. ISBN 9781580461504