John McCarthy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

John McCarthy (4. september 1927 i Boston, Massachusetts24. oktober 2011[1][2]) var en amerikansk matematiker, kendt som pioner inden for kunstig intelligens og skaberen af programmeringssproget Lisp.

McCarthy fik en bachelorgrad i matematik fra California Institute of Technology i 1948 og en Ph.d. i matematik fra Princeton University i 1951. McCarthy blev herefter ansat på Princeton og senere Stanford University. Han lagde i denne periode grundlaget for kunstig intelligens, og han var i 1955 den første til at bruge dette udtryk.

I slutningen af 1950'erne kom McCarthy til MIT, og han skabte her programmeringssproget Lisp; Lisp er begyndt i 1958 og offentliggjort i 1960. McCarthy var med til at grundlægge MIT's AI Lab, et førende forskningscenter for kunstig intelligens og styresystemer. McCarthy var i denne periode med til at udvikle styresystemer baseret på tidsdeling og teoretisk arbejde om beregnelighed.

I 1962 vendte McCarthy tilbage til Stanford, hvor han senere blev pensioneret. McCarthy har på Stanford arbejdet med alle aspekter af kunstig intelligens, herunder korrekthedsbeviser for programmer, ikke-monotone ræsonnering og formalisering af dagligdags viden og sund fornuft.

McCarthy modtog i 1971 ACM's Turing Award for sit arbejde med kunstig intelligens.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • McCarthy, J. 1959. Programs with Common Sense. In Proceedings of the Teddington Conference on the Mechanization of Thought Processes, 756-91. London: Her Majesty's Stationery Office.
  • McCarthy, J. 1960. Recursive functions of symbolic expressions and their computation by machine. Communications of the ACM 3(4):184-195.
  • McCarthy, J. 1963a A basis for a mathematical theory of computation. In Computer Programming and formal systems. North-Holland.
  • McCarthy, J. 1963b. Situations, actions, and causal laws. Technical report, Stanford University.
  • McCarthy, J., and Hayes, P. J. 1969. Some philosophical problems from the standpoint of artificial intelligence. In Meltzer, B., and Michie, D., eds., Machine Intelligence 4. Edinburgh: Edinburgh University Press. 463-502.
  • McCarthy, J. 1977. Epistemological problems of artificial intelligence. In IJCAI, 1038-1044.
  • McCarthy, J. 1980. Circumscription: A form of non-monotonic reasoning. Artificial Intelligence 13(1-2):23-79.
  • McCarthy, J. 1986. Applications of circumscription to common sense reasoning. Artificial Intelligence 28(1):89-116.
  • McCarthy, J. 1990. Generality in artificial intelligence. In Lifschitz, V., ed., Formalizing Common Sense. Ablex. 226-236.
  • McCarthy, J. 1993. Notes on formalizing context. In IJCAI, 555-562.
  • McCarthy, J., and Buvac, S. 1997. Formalizing context: Expanded notes. In Aliseda, A.; van Glabbeek, R.; and Westerstahl, D., eds., Computing Natural Language. Stanford University. Also available as Stanford Technical Note STAN-CS-TN-94-13.
  • McCarthy, J. 1998. Elaboration tolerance. In Working Papers of the Fourth International Symposium on Logical formalizations of Commonsense Reasoning, Commonsense-1998.
  • Costello, T., and McCarthy, J. 1999. Useful counterfactuals. Electronic Transactions on Artificial Intelligence 3(A):51-76
  • McCarthy, J. 2002. Actions and other events in situation calculus. In Fensel, D.; Giunchiglia, F.; McGuinness, D.; and Williams, M., eds., Proceedings of KR-2002, 615-628.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: