1962

1962
MCMLXII

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1940'erne^, 1950'erne ◄ 1960'erne ► 1970'erne^, 1980'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1957^, 1958^, 1959^, 1960^, 1961 ◄ 1962 ► 1963^, 1964^, 1965^, 1966^, 1967^, ►^, ►►

1962
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1962 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1962 MCMLXII
Ab urbe condita	2715
Armensk kalender	1411 ԹՎ ՌՆԺԱ
Kinesiske kalender	4658 – 4659 辛丑 – 壬寅
Etiopisk kalender	1954 – 1955
Jødisk kalender	5722 – 5723
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2017 – 2018
- Shaka Samvat	1884 – 1885
- Kali Yuga	5063 – 5064
Iransk kalender	1340 – 1341
Islamisk kalender	1382 – 1383

Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972

Se også 1962 (tal)

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

– Pamfletten Hvis krigen kommer husstandsomdeles

Januar[redigér | rediger kildetekst]

3. januar - Pave Johannes 23. bandlyser Fidel Castro
4. januar - New York City Subway introducerer et førerløst tog
10. januar – det amerikanske bombefly – Boeing B-52 H – sætter verdensrekord i langdistanceflyvning, med 20.169 km.

Februar[redigér | rediger kildetekst]

7. februar - den amerikanske regering vedtager et stop for al handelssamkvem med Cuba
9. februar - Jamaica bliver en selvstændig stat indenfor det britiske Commonwealth
10. februar - den tilfangetagne amerikanske spionpilot Francis Gary Powers bliver udvekslet med den russiske spion Rudolf Abel
20. februar - John Glenn bliver den første amerikaner, der i rummet flyver om Jorden
26. februar - USA's højesteret erklærer alle former for raceadskillelse i offentlige transportmidler for forfatningsstridige

Marts[redigér | rediger kildetekst]

8. marts - Folketinget vedtager lov om den nye Lillebæltsbro
10. marts – ESRO, Den Europæiske Rumforskningsorganisation, oprettes
12. marts – Hjerteforeningen dannes på initiativ af professor Erik Warburg
20. marts - ESRO, Den Europæiske Rumforskningsorganisation, oprettes
29. marts – ELDO, European Launcher Development Organisation, oprettes
30. marts – I en prædiken i Blovstrød Kirke opfordrer pastor Harald Søbye menigheden til at deltage i en protestmarch mod kapitalisme, enhedskommando og NATO under devisen: ”Ned med kongedømmet - Leve republikken!”

April[redigér | rediger kildetekst]

13. april - International aftale om stop for olieforurening af have og strande underskrives
17. april - sammen med tre nabokommuner beslutter Aalborg Kommune at bygge Limfjordstunnelen; det bliver Danmarks første undersøiske biltunnel
25. april - nær Christmas Island i Stillehavet nedkaster USA den første atombombe i en serie forsøg

Maj[redigér | rediger kildetekst]

8. maj - Radiorådet beslutter at indføre program 3 "med let musik"
11. maj - Antonio Segni bliver præsident i Italien

Juni[redigér | rediger kildetekst]

1. juni – nazisten Adolf Eichmann, bliver hængt i Jerusalem i Israel efter dom fra militær-domstol
9. juni - som den første svømmer amerikaneren Fred Baltasare over det 14 km brede og strømfyldte Messinastræde. Tiden bliver 3 timer 42 min.
13. juni - regeringen giver A.P. Møller koncession på at udvinde olie og gas i den danske undergrund frem til 2012
14. juni - ESRO - Den Europæiske Rumforskningsorganisation - stiftes i Paris
14. juni - 40 mennesker arresteres for mordplaner på Charles de Gaulle

Juli[redigér | rediger kildetekst]

5. juli – Algeriet bliver selvstændigt
10. juli - "Telstar 1", den første private jordsynkrone kommunikationssatellit opsendes fra Cape Canaveral i Florida. Telstar overfører tv- og telefonsignaler mellem USA og Europa
31. juli - piratsenderen Radio Mercur indstiller efter næsten 4 år udsendelserne fra studiet på et skib i Øresund

August[redigér | rediger kildetekst]

5. august - Nelson Mandela bliver arresteret og får senere en 5 års fængselsdom
6. august - efter 292 år som britisk koloni bliver Jamaica selvstændigt og fejrer nationaldag denne dato
11. august – Vostok 3 sendes op med Andrian Nikolajev om bord
12. august – Vostok 4 sendes op med Pavel Popovich om bord
15. august – Vostok 3 og Vostok 4 lander efter den første bemandede parflyvning i rummet
31. august - Trinidad og Tobago opnår selvstændighed fra Storbritannien

September[redigér | rediger kildetekst]

3. september – Statsminister Viggo Kampmann opgiver posten efter flere hjerteanfald. Udenrigsminister Jens Otto Krag bliver ny statsminister. Kampmann overlever men lever de sidste år indtil sin død i 1972 tilbagetrukket
23. september - The Lincoln Center for the Performing Arts åbner i New York City
28. september - den sidste hollandske guvernør over New Guinea forlader øen, som herefter kontrolleres af Indonesien

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

9. oktober - Uganda opnår selvstyre efter 70 års britisk styre. Milton Obote bliver ministerpræsident
11. oktober - Pave Johannes 23. åbner i Peterskirken Det andet Vatikankoncil; det fjerde og sidste session afholdes i 1965
13. oktober – Edward Albees kontroversielle skuespil Who's Afraid of Virginia Woolf? skaber forargelse ved premieren på Broadway i New York som følge af brugen af bandeord og seksuelle referencer
14. oktober - Cuba-krisen starter, da et amerikansk U-2 fly tager billeder af sovjetiske atomvåben, der er ved at blive opstillet på Cuba
20. oktober - Kina gennemføre flere offensiver i Himalaya og indleder derved Den kinesisk-indiske krig
21. oktober - hurtigdampskibet MS «Sanct Svithun» kommer ud af kurs og grundstøder ved Nordøyen fyr. 41 personer mister livet
22. oktober – John F. Kennedy meddeler i en tv-transmitteret tale, at USA har indledt blokade mod Cuba, fordi der er observeret sovjetiske missilanlæg på øen - begyndelsen til Cubakrisen
22. oktober - Nelson Mandelas retssag indledes i Sydafrika. Han erklærer sig ikke skyldig.
28. oktober - Nikita Khrusjtjov bekendtgør, at han har beordret de sovjetiske missilbaser i Cuba nedlagt

November[redigér | rediger kildetekst]

6. november - FN's generalforsamling vedtager en resolution om fordømmelse af apartheidpolitikken i Sydafrika og opfordrer alle medlemmer til at stoppe al handels- og militær samkvem med landet
17. november - som et forsøg laves Strøget i København om til gågade. Forsøget gøres permanent i 1964
20. november - da Sovjetunionen accepterer at fjerne sine missiler fra Cuba, ophæver USAs præsident John F. Kennedy handelsembargoen mod Cuba
30. november - FN's generalforsamling vælger burmeseren U Thant til ny generalsekretær

December[redigér | rediger kildetekst]

14. december - første nærbilleder fra Venus modtages fra USA's Mariner II

Født[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

2. januar – Adrian Lloyd Hughes, dansk journalist og tv-vært.
17. januar – Jim Carrey, canadisk skuespiller.
19. januar – Jan Boye, dansk læge og borgmester (død 2011).
30. januar – Abdullah 2., jordansk konge.

Februar[redigér | rediger kildetekst]

1. februar – Takashi Murakami, japansk popkunstner.
4. februar – Peter Andersen, dansk trommeslager i Shu-bi-dua.
5. februar – Jennifer Jason Leigh, amerikansk skuespiller.
6. februar – Axl Rose, forsanger i heavymetal bandet Guns N' Roses
7. februar – Garth Brooks, amerikansk countrymusiker.
11. februar – Sheryl Crow, amerikansk musiker.
22. februar – Stephen Robert Irwin , australsk dyreforkæmper. (død 2006). – stukket i brystet af en giftig pilrokke.
23. februar – Lise Haavik, norsk-dansk sangerinde.
24. februar – Michelle Shocked, amerikansk singer-songwriter.
28. februar – Caroline Henderson, dansk sangerinde.

Marts[redigér | rediger kildetekst]

2. marts – Jon Bon Jovi, amerikansk skuespiller og sanger, forsanger for bandet Bon Jovi
12. marts – Niels Ellegaard, dansk skuespiller.

April[redigér | rediger kildetekst]

7. april – Mette Vibe Utzon, dansk journalist.
16. april – Bill Belichick, amerikansk fodboldtræner.

Maj[redigér | rediger kildetekst]

17. maj – Lise Lyng Falkenberg, dansk forfatter.
18. maj – Karel Roden, tjekkisk skuespiller.

Juni[redigér | rediger kildetekst]

14. juni – Stig Rossen, dansk sanger.
19. juni – Paula Abdul, amerikansk skuespiller og sanger.

August[redigér | rediger kildetekst]

6. august – Søren Hyldgaard, dansk filmkomponist (død 2018).
12. august - Pusle Helmuth, dansk skuespillerinde
16. august – Solvej Balle, dansk forfatter.

September[redigér | rediger kildetekst]

1. september - Ruud Gullit, hollandsk fodboldspiller.
24. september – Nia Vardalos, canadisk-amerikansk skuespiller.
28. september – Thomas Mørk, dansk skuespiller.

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

2. oktober – Brian Holm, dansk cykelrytter.

November[redigér | rediger kildetekst]

1. november – Hella Joof, dansk skuespiller og filminstruktør.
11. november – Demi Moore, amerikansk skuespillerinde.
19. november – Jodie Foster, amerikansk skuespillerinde.
24. november – Martin Spang Olsen, stuntman, forfatter og skuespiller
28. november – Jon Stewart, amerikansk-jødisk komiker, skuespiller og forfatter.

December[redigér | rediger kildetekst]

28. december – Michel Petrucciani, fransk jazzpianist (død 1999).

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

21. januar – Magnus Karnov, dansk landsretssagfører (Karnovs Lovsamling) (født 1882).

Februar[redigér | rediger kildetekst]

17. februar – Bruno Walter, tysk dirigent (født 1876).
19. februar - Jesse Mortensen, amerikansk atlet, basketballspiller og amerikansk fodboldspiller (født 1907).
22. februar – K.A. Wieth-Knudsen, dansk forfatter, nationaløkonom og komponist (født 1878).

Marts[redigér | rediger kildetekst]

15. marts – Arthur Compton, amerikansk fysiker og nobelprismodtager (født 1892).
15. marts – Ejvind Mørch, dansk arkitekt og højskolemand (født 1873).

April[redigér | rediger kildetekst]

10. april – Michael Curtiz, ungarsk-amerikansk filminstruktør (født 1886).
21. april – Agnes Henningsen, dansk forfatter (født 1868).
23. april - Amy Archer-Gilligan, amerikansk plejehjemsejer og seriemorder (født 1873).
25. april – Francis Hackett, irsk forfatter (født 1883).

Maj[redigér | rediger kildetekst]

15. maj - Viggo Guttorm-Pedersen, dansk maler og tegner (født 1902)
24. maj – Kjeld Petersen, dansk skuespiller (født 1920).
28. maj – Erick Struckmann, dansk maler (født 1875).
29. maj – H.P. Sørensen, dansk politiker, redaktør og overborgmester (født 1886).

Juni[redigér | rediger kildetekst]

1. juni – Adolf Eichmann, tysk SS-officer (født 1906).
6. juni – Yves Klein, fransk kunstner (født 1928).
12. juni – John Ireland, britisk komponist (født 1879).
16. juni – Hans Kirk, dansk forfatter (født 1898).
19. juni – Frank Borzage, amerikansk filminstruktør (født 1893).

Juli[redigér | rediger kildetekst]

6. juli – William Faulkner, amerikansk forfatter og nobelprismodtager (født 1897).

August[redigér | rediger kildetekst]

5. august – Marilyn Monroe, amerikansk skuespillerinde (født 1926). – overdosis
9. august – Hermann Hesse, tyskfødt schweizisk forfatter og nobelprismodtager (født 1877).
9. august – Poul 'Tist' Nielsen, dansk fodboldspiller (født 1891).
17. august – Grete Frische, dansk skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør (født 1911).
19. august – Emilius Bangert, dansk komponist (født 1883).

September[redigér | rediger kildetekst]

6. september – Hanns Eisler, tysk-østrigsk komponist (født 1898).
7. september – Karen Blixen, dansk forfatterinde (født 1885).
10. september – Mogens Wieth, dansk skuespiller (født 1919).
19. september – Palle Jessen, dansk digter (født 1920).
20. september – A.L.H. Elmquist, dansk politiker og minister (født 1888).
28. september – Kai Lind, dansk skuespiller (født 1887).
29. september – Knud Kristensen, dansk statsminister (født 1880).
30. september – Karen Lachmann, dansk fægter (født 1916).

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

6. oktober – Tod Browning, amerikansk filminstruktør (født 1880).
6. oktober – Dorothy Doughty, engelsk keramiker og skulptør (født 1892).
6. oktober – Gaston Bachelard, fransk filosof (født 1884).
6. oktober – Hans von Borstel, tysk kommunistisk politiker (født 1888).
14. oktober – Peter Kjær, dansk skuespiller (født 1886).
17. oktober – Olaf Henriksen, dansk professionel baseballspiller (født 1888).
17. oktober – G.J. Arvin, dansk skolemand og rektor (født 1880).
21. oktober – Asta Hansen, dansk skuespiller (født 1914).
29. oktober – Siegfried Salomon, dansk komponist og cellist (født 1885).

November[redigér | rediger kildetekst]

4. november – Hans R. Knudsen, dansk politiker (født 1903).
7. november – Eleanor Roosevelt, amerikansk præsidentfrue (født 1884).
7. november – Martin le Maire, dansk livlæge og professor (født 1867).
14. november – Albert Luther, dansk skuespiller (født 1888).
18. november – Niels Bohr, dansk fysiker (født 1885).
22. november – René Coty, fransk præsident (født 1882).
29. november – Erik Scavenius, dansk statsminister (født 1877).
29. november – M.N. Slebsager, dansk politiker, lærer, trafik- og handelsminister (født 1874).

December[redigér | rediger kildetekst]

5. december – Alsing Andersen, dansk politiker (født 1893).
7. december – Kristian Møhl, dansk maler (født 1876).
7. december – Kirsten Flagstad, norsk operasanger (født 1895).
15. december – Charles Laughton, engelsk skuespiller (født 1899).
17. december – Thomas Mitchell, amerikansk skuespiller (født 1892).
17. december – Helene Johannsen, dansk lærer og rektor (født 1873).
24. december – Anna Henriques-Nielsen, dansk skuespiller (født 1881).

Nobelprisen[redigér | rediger kildetekst]

Fysik – Lev D. Landau
Kemi – Max Ferdinand Perutz, John Cowdery Kendrew
Medicin – Francis Harry Compton Crick, James Dewey Watson, Maurice Hugh Frederick Wilkins
25. oktober - Litteratur – John Steinbeck
Fred – Linus Carl Pauling (USA) for sin kampagne mod atomvåbenforsøg.

Sport[redigér | rediger kildetekst]

Brasilien vinder verdensmesterskabet i fodbold

Esbjerg fB bliver danske mestre i fodbold for andet år i træk
8. februar – Christian Chistensen vinder europamesterskabet i mellemvægt liggende, da modstanderen, John "Cowboy" McCormack, bliver diskvalificeret.
2. marts - Wilt Chamberlain scorer 100 point in NBA
24. marts - Bokseren Emile Griffith genvinder verdensmesterskabet i weltervægt, da han i Madison Square Garden stopper den forsvarende mester Benny Paret i 13. omgang. Paret bliver i den tv-transmitterede kamp slået bevidstløs og dør 10 dage senere uden at være kommet til bevidsthed.
16. maj – Christian Chistensen taber sit europamesterskab i mellemvægt til László Papp i Wien foran 19.000 tilskuere, da en øjenskade forhindrer "Gentleman Chris" i at komme ud til 7. omgang
23. maj - det danske herrelandshold i fodbold taber 4-1 til DDR i Leipzig^[1]
11. juni - det danske herrelandshold i fodbold vinder 6-1 over Norge i Københavns Idrætspark^[2]
28. juni - det danske herrelandshold i fodbold vinder 6-1 over Malta i Københavns Idrætspark^[3]
11. september - det danske herrelandshold i fodbold vinder 4-1 over Curacao I Odense^[4]
16. september - det danske herrelandshold i fodbold vinder 6-1 over Finland i Helsinki^[5]
26. september - det danske herrelandshold i fodbold vinder 4-1 over Holland i Københavns Idrætspark^[6]
28. oktober - det danske herrelandshold i fodbold taber 2-4 til Sverige i Stockholm^[7]
8. december - det danske herrelandshold i fodbold vinder 3-1 over Malta, på Malta^[8]
12. december - det danske herrelandshold i fodbold spiller 1-1 med Tyrkiet i Istanbul^[9]

Musik[redigér | rediger kildetekst]

18. marts – Frankrig vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Luxembourg By, Luxembourg, med sangen "Un premier amour" af Isabelle Aubret
19. marts - Den amerikanske folkemusiker Bob Dylan udgiver sit første album
13. april - i Hamburgs Star Club optræder for første gang det ukendte band The Beatles
12. juli - et band, der kalder sig The Rolling Stones afholder sin første koncert. Det sker på The Marquee Club i London

5. oktober - The Beatles' første single, Love Me Do, udsendes i Storbritannien
17. november - Gruppen The Four Seasons med Frankie Valli som forsanger indtager førstepladsen på den amerikanske hitliste med sangen ”Big Girls Don’t Cry” og bliver der i alt fem uger.