John Rogers Herbert

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
John Rogers Herbert
Født 23. januar 1810 Rediger på Wikidata
Maldon Rediger på Wikidata
Død 17. marts 1890 (80 år) Rediger på Wikidata
Greater London Rediger på Wikidata
Barn Arthur Herbert Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Royal Academy Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Marie Magdalene af Herbert.

John Rogers Herbert (født 23 januar 1810 i Maldon, Essex, død 17. marts 1890 i London) var en engelsk historie- og portrætmaler.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Herbert kom 1826London-akademiet, som han 1846 blev medlem af. Foruden portrætkunst, stærkt søgt af aristokratiet efter Herberts held med et billede af prinsesse Victoria, har Herbert i rigelig mængde malet romantiske genrebilleder, historiske og religiøse malerier, disse gerne prægede af nazarensk ånd, og efterhånden påvirkede af den prærafaelitiske skole. Til hans tidligste arbejder i denne retning hører Haydee (1834) og andre billeder efter Byron, det bekendte Stævnemøde (1835), Bønnen (1835), De fangnes løskøbelse (1836).

Efter at være gået over til katolicismen, skabte han en del følte, særlig kirkelige arbejder: Bestandigheden, Venetiansk Procession 1528 (1839), Signalet (1840; fik British Institutions pris), Kristendommens indførelse i Bretagne (1842), Kristus og den samaritanske kvinde (1843), Thorn. Moore og hans Datter (1844, Londons Nationalgaleri), Gregor underviser drenge i sang (1845), Jesus-barnet ved synet af et kors (1847) m. v. De havde til følge, at det blev ham overdraget at udsmykke partier af det nye parlamenthus, hvori han blandt andet malede Moses med lovens tavler, Salomons dom, Daniel i løvekulen og i digterhallen scener af Shakespeares værker.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]