Joseph Anton Koch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Heroisk landskab med regnbue, 1805, af Joseph Anton Koch.
Karikatur auf die Kunstpraxis an der Hohen Karlsschule, udsnit.

Joseph Anton Koch (27. juli 1768 i Obergiblen ved Elbigenalp i Lechtal, Tyrol - 12. Januar 1839 i Rom, Campo Santo Teutonico) var en østrigsk maler og raderer.

Koch var bondesøn og da han viste anlæg for kunst, begyndte han som 15-årig på et seminarium og studerede fra 1785 til 1791 i Stuttgart. Han protesterede mod skolens læremetoder med satiriske tegninger, som delvis findes endnu. På grund af interesse for de nye idéer fra den franske revolution, flyttede han til Strassburg. Senere flyttede han til Schweiz og levede der til 1795; dernæst Rom, hvor han - med afbrydelse af et ophold i Wien 1812-15 - levede til sin død, ofte under trange kår.

Asmus Carstens blev hans lærer og forbillede og han raderede blade til Carstens’ Les Argonautes (1799), kopierede en del af hans tegninger (således til sin gode ven Thorvaldsen), tegnede selv en del blade til Dante (Dante-tegninger fra Dresden, udgivet 1904) og Ossian (nu i Dresden, København, Wien) i carstenssk ånd, og omgangen med denne kunstner lærte ham, efter eget sigende, at "afryste den akademiske dumheds støv".

Også i Kochs landskaber er denne påvirkning synlig, hans landskabskunst fortsætter den Claude Lorrain-Poussinske retning, er heroisk-stiliserende, gør front imod det hackertske vedutmaleri og søger styrke i et begejstret naturstudium.

Til hans tidligere arbejder hører 20 raderinger med italienske landskaber; i øvrigt har man en mængde, ofte lidt dilettantmæssige, landskabstegninger og -akvareller fra hans hånd. I hans maleri, landskaber med bibelsk, romantisk og mytologisk staffage, mærker man vel en noget bristende teknik, men ofte storhed og kraft i kompositionen. For Villa Massimi udførte han (i fresko) fire scener fra Dante; andre betydelige værker er Schmadribach-vandfaldet og Noahs Offer (Leipzigs bymuseum), San Francesco-klosteret i Sabinerbjergene (Berlins Nationalgaleri), det skønne Apollo mellem Hyrderne (Thorvaldsens Museum i København), Kaskatellerne i Tivoli (Salzburg).

I flere skrifter som Moderne Kunstchronik . . . oder die Rumpfordische Suppe, gekocht und geschrieben von J.A. Koch in Rom (1834), det posthume Gedänken eines in Rom lebenden Künstlers med mere, gjorde han hvasse satiriske indhug på datidens kunstkritikere.


Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]