Julia den Yngre (Cæsars søster)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Julia den Yngre
Den Senere Romerske Republik

Personlig information
Født 100-tallet f.v.t. Rediger på Wikidata
Antikkens Rom Rediger på Wikidata
Far Gajus Julius Cæsar Rediger på Wikidata
Mor Aurelia Cotta Rediger på Wikidata
Søskende Julius Cæsar,
Julia den Ældre Rediger på Wikidata
Ægtefælle Marcus Atius Balbus Rediger på Wikidata
Børn Marcus Atius Balbus,
Azia maggiore,
Atia Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Julia den Yngre (før 100 f.Kr. – 51 f.Kr.) var den yngste af to døtre født i ægteskabet mellem Gaius Julius Cæsar og Aurelia. Hun var en ældre søster til diktatoren Julius Cæsar og mormor til Roms første kejser Augustus.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Bona Dea-skandalen[redigér | rediger kildetekst]

Det vides ikke, om det var Julius Cæsars ældste eller yngste søster, der aflagde vidnesbyrd mod Publius Clodius Pulcher, da han retsforfulgt for ugudelighed i 61 f.Kr. Julia og hendes mor gav retten en detaljeret beretning om den affære, han havde haft med Pompeia, Julius Cæsars hustru. Cæsar blev skilt fra Pompeia på grund af skandalen.[1]

Ægteskab og børn[redigér | rediger kildetekst]

Julia blev gift med Marcus Atius Balbus, en praetor og kommissær, der kom fra en senatorfamilie af plebejisk status. Julia fødte ham tre (eller, ifølge andre kilder, to) døtre og muligvis en søn ved navn Marcus Atius Balbus.[2][3][4] Den næstældste datter var mor til Octavia den Yngre (fjerde hustru til triumviren Marcus Antonius) og til Roms første kejser Augustus.[5]

En anden Atia, som kan have været hendes barnebarn gennem hendes søn (sandsynligvis fra et ægteskab med en Claudia) kan have været gift med Gaius Junius Silanus. Denne Atia var mor til Gaius Junius Silanus, som blev konsul i 10 e.Kr. Sønner af denne konsul var Appius Junius Silanus (konsul i 28), Decimus Junius Silanus (som var involveret i Julia den Yngres vanære) og Marcus Junius Silanus (konsul suffectus i 15).[6]

Balbus døde i 52 f.Kr. og Julia døde et år senere. I en alder af 12 holdt Octavius, hendes yngste barnebarn, den senere kejser Augustus, hendes begravelsestale.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Suet. Caes. 74; Schol. Bob. in Clod. p. 337, Orelli.
  2. ^ Attius stemma. By Strachan
  3. ^ Wardle, D. (2014). Suetonius: Life of Augustus. Oxford University Press. s. 92. ISBN 9780199686452.
  4. ^ Syme, Ronald (1970). Ten Studies in Tacitus. Clarendon P. s. 63. ISBN 9780198143581.
  5. ^ Lovano, Michael (2014). All Things Julius Caesar: An Encyclopedia of Caesar's World and Legacy. ABC-CLIO. s. 72. ISBN 9781440804212.
  6. ^ Syme, Ronald (1989). The Augustan Aristocracy. Oxford: Oxford Clarendon Press. s. 194. ISBN 978-0-19-814731-2. A third Atia can now be conjured up. (Limited Previes: "Atia, wife of Marcius Philippus (suff. 38 BC)" and "A daughter (Atia) would supply a wife for C. Silanus" of this page in Google Books)

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Sveton - Om Cæsarernes liv - Cæsar og Augustus.
  • Julia, ordbog over græsk og romersk biografi og mytologi

Se også[redigér | rediger kildetekst]