Julius Petersen (læge)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Julius Petersen
Personlig information
Født 29. december 1840Rediger på Wikidata
Død 28. maj 1912 (71 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse LægeRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacob Julius Petersen (født 29. december 1840 i Rønne, død 28. maj 1912 i København) var en dansk læge og medicinhistoriker, far til Hans og Jon Julius Munch-Petersen.

Petersen var søn af urmager, senere folketingsmand Jeppe Findanus Petersen (1818-1900, gift 2. gang 1857 med Cecilie Kirstine Grønnegaard, 1828-1869). Han tog medicinsk eksamen 1865 og blev Dr. med. 1869 (Lungesvindsotens og Tuberkulosens omtvistede Kontagiøsitet og Inokulabilitet). Efter flere udenlandsrejser blev han kommunelæge 1872 og begyndte 1874 som privatdocent at holde medicinsk-historiske forelæsninger; 1889 blev han imidlertid docent, og 1893 oprettedes der et personligt professorat for ham.

Når Petersens virksomhed fik en så indgribende betydning, som tilfældet virkelig var, skyldes det ingenlunde, at han var talsmand for et hidtil måske lidet påagtet ¨fag. Den medicinhistoriske interesse havde allerede på Thomas Bartholins tid sat sig litterære spor, og fra 1802 under Johann Clemens Tode havde faget været doceret regelmæssigt, om end med afbrydelser. Det skyldtes snarere, at hans litterære produktion, i hvilken der kan påpeges en national og en international retning, altid var fremragende og bragte hans navn langt ud over landets grænser.

Af hans nationale Arbejder er den store række Biografier over danske Læger, som han skrev i Biografisk Leksikon, og som samlede fylder mere end et Bd af dette store Værk, væsentligst. De viser hans elegante Stil, hans Undersøgelsers Alsidighed og bringer en Fylde af Oplysninger, man forgæves søger andet Steds. Til disse slutter sig Afh. og Bøger omhandlende den danske Medicins Storhedstid og Perioden 1700—1750 og dens ledende Personer. Ogsaa naar P. arbejdede med den internationale Medicin, forstod han at indpasse de danske Forhold i Systemerne, og hans Bøger, der beskedent kaldte sig »Hovedmomenter«, der ikke tilstræbte noget helt generelt, blev derfor, om man vil, Haandbøger. De indførtes da ogsaa som Lærebøger ved tyske Univ. Ingen har som P. formaaet at skildre de med. Systemer og deres Udvikling og Rækkefølge, ligesom han ogsaa i Biografierne lægger stor Vægt paa den enkelte Persons Forhold til sin Tidsalder. I det hele er P. en af de meget faa, der har kunnet skrive større med.-hist. Oversigter paa Basis af de alm. hist. Forhold. Udenlands nød han stor Anseelse og indvalgtes i Redaktionen af det internationale Tidsskrift »Janus«, da dette stiftedes 1896; han stod i Venskabsforhold til mange udenlandske Lærde (Pagel, Daniëls o. fl.), var Medlem af fl. udenlandske Selskaber og holdt Forelæsninger i de nordiske Hovedstæder. Uden egl. at have dannet Skole havde han dog saa mange Elever, at der kunne Overrækkes ham et Festskrift paa hans 70 Aars Fødselsdag 1910, det første, nogen dansk Læge har faaet. Af hans Bøger og Afh. er flg. de væsentligste: »Hovedmomenter i den med. Lægekunsts hist. Udvikling« (1876, tysk Udg. 1877), »Hovedmomenter i den med. Kliniks ældre Historie« (1889, tysk Udg. 1890), »Om Lægen Christian Johann Berger« (1891), »Koppeinokulationen i det 18, Aarh. særlig i Danmark-Norge« (1891), »Koleraepidemierne med særligt Hensyn til Danmark« (1892), »Den danske Lægevidenskab 1700—1750« (1893), »Kopper og Koppeindpodning« (1896), »Bartholinerne og Kredsen om dem« (1898). En Bibliografi findes i »Janus« 1912, skrevet af Johnsson.

Petersen blev Ridder af Dannebrog 1898 og Dannebrogsmand 1911. Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]