Justitiarius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Justitiarius (afledt af latin justitia, der betyder "retfærdighed") er en betegnelse brugt om bestemte dommere og embedsfolk.

I middelalderen var justitiarius dommer ved Kongens Retterting, men desuden en tidlig betegnelse for Rigens kansler, der blandt andet ekspederede kongebreve. Før Retsplejelovens ikrafttræden i Danmark i 1919 var justitiarius en almindelig betegnelse for præsidenten i flere retsinstanser, som Højesteret.[1]

I Norge bruges betegnelsen fortsat om formanden for Norges Høyesterett.[2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jørgensen, Jens Ulf. "justitiarius". Den Store Danske (Gyldendal). Hentet 7. marts 2018. 
  2. ^ (på norsk)Høyesterett 200 år. domstol.no. Hentet 7. marts 2018.