Højesteret
For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
| Danmark |
|---|
|
Denne artikel er en del af: Politik og regering i Danmark |
|
|
Andre lande • Politik |

Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Christiansborg i København, og behandler som hovedregel kun domme og kendelser, der senest er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten.
Sager kan ikke anlægges direkte ved Højesteret. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, forudsætter indbringelse for Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Denne gives ikke af Højesteret, men af Procesbevillingsnævnet efter en vurdering af sagens principielle betydning, hvilket navnlig vil sige, at sagen skal omhandle grundlæggende lovfortolkning, hvor der endnu ikke er skabt en retspraksis, ved væsentlige ændringer af retspraksis, eller at der tidligere er afsagt en højesteretsdom, der er uklar pga. dissenser. Grundloven sikrer dog, at sager om tvangsopløsning af foreninger kan prøves ved Højesteret.
Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes Overlandvæsenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang.[1]
I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.
Historie og bygning
[redigér | rediger kildetekst]
Højesteret blev oprettet af Frederik 3. den 14. februar 1661 til afløsning af Kongens Retterting.[2] Oprindelig var kongen øverste dommer i Højesteret, men kort efter rettens oprettelse grundlagdes den tradition, at kongen kun mødte på årets første retsdag og overlod sædet til justituarius; med retsreformen i 1919 ændredes titlen til præsident.[3]
Højesteret bestod oprindelig af omkring 30 dommere, som ikke nødvendigvis alle havde juridisk uddannelse. Antallet blev senere reduceret, først til 11 dommere og siden til 13 assessorer, der alle var jurister. Indtil en lovændring i 1856 var det forbudt Højesteret at begrunde sine afgørelser, og indtil 1936 kunne højesteretsdommere ikke afgive dissens. Først fra 1958 blev det offentligt, hvilke af rettens dommere der afgav dissens. Indtil 1953 deltog der altid mindst ni dommere i en afgørelse; herefter blev minimum reduceret til fem. Samtidig forøgedes det samlede antal dommere, hvilket muliggjorde, at retten siden har kunnet fungere i to afdelinger. Retten består siden 1996 af 18 dommere og virker i to afdelinger.[3]
Bygning
[redigér | rediger kildetekst]Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot, samt det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen.
Kompetence og appeladgang
[redigér | rediger kildetekst]Der kan ikke anlægges sag direkte ved Højesteret. Retten behandler kun sager som anden instans eller, efter særlig tilladelse, tredje instans, og den behandler derfor normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten.
En byretsafgørelse kan ankes til landsretten. Landsretsafgørelser kan, hvor sagen rummer principielle aspekter, indbringes for Højesteret. For civile sager gælder der beløbsgrænser, som medfører, at sager om mindre beløb ikke kan ankes uden særlig tilladelse, og i straffesager kan straffe under 20 dagbøder ikke ankes.[4]
Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, forudsætter indbringelse for Højesteret en tredjeinstansbevilling. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret, men af Procesbevillingsnævnet på baggrund af en vurdering af sagens principielle betydning. Tilladelse gives sædvanligvis kun, når sagen er principiel, herunder navnlig ved grundlæggende lovfortolkning, hvor der endnu ikke er etableret retspraksis, ved væsentlige ændringer af retspraksis, eller hvor en tidligere højesteretsdom fremstår uklar, eksempelvis som følge af dissens.[4] Er en forening blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret, jf. § 78, stk. 4.[5]
Domstolen fungerer som prøveinstans for loves grundlovsmæssighed. Som øverste retsinstans skal Højesteret også sørge for retsenhed og bidrage til afklaring i tilfælde, hvor retstilstanden er uklar.[3]
Civile sager og straffesager
[redigér | rediger kildetekst]Højesteret behandler både civile sager og straffesager. I straffesager kan Højesteret ikke tage stilling til bevisbedømmelsen (skyldsspørgsmålet), men kan tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmåling og lovanvendelse; i nævningesager kan retten således ændre straffens længde, men ikke ændre skyldsspørgsmålet.[3]
Moderne udvikling og rolle
[redigér | rediger kildetekst]Siden reformer i 2007, præciseret i 2014, har Højesteret i stigende grad koncentreret sig om principielle sager, hvor afgørelsen kan få betydning ud over den konkrete tvist, og har dermed fået en mere retsafklarende og retsudviklende rolle.[6]
Allerede i 1980´erne fastlagde Højesteret retsstilling for ugifte samlevende ved samlivets ophør.[7]
Proces og praksis
[redigér | rediger kildetekst]Domsforhandlingen i Højesteret er normalt mundtlig og finder næsten altid sted for åbne døre. Der sker ikke umiddelbar bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, og retten bygger i stedet på det materiale, der allerede er fremkommet i underinstanserne, samt advokaternes forelæggelse af sagen.[3]
Mange af rettens grundlæggende arbejdsregler stammer fortsat fra Højesteretsinstruksen af 1771.[3]
Anke- og Kæremålsudvalget
[redigér | rediger kildetekst]Anke- og Kæremålsudvalget er et udvalg under Højesteret, sammensat af tre højesteretsdommere, som varetager den indledende behandling af udvalgte sager for Højesteret og træffer afgørelse i kæremål fra landsretterne. Behandlingen er som udgangspunkt skriftlig, og afgørelserne træffes på grundlag af sagens bilag og øvrige skriftlige materiale.[4][8]
Dommere og organisering
[redigér | rediger kildetekst]Højesteretsdommere beskikkes af regenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet efter indstilling fra Højesteret. For at blive udnævnt, skal man have en juridisk kandidateksamen og bestå en prøve, hvor man deltager i voteringen som prøvevoterende i fire sager i Højesteret. Dommere pensioneres ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år jf. tjenestemandsloven § 34 stk. 2.
Ifølge retsplejeloven § 2 består Højesteret af 16 dommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Jens Peter Christensen). Imidlertid er der i medfør af tekstanmærkninger på finansloven udpeget yderligere dommere.[9] Pr. 30. oktober 2025 er der 18 højesteretsdommere, ikke medtællende højesteretsdommer Anne Louise Bormann på orlov som den danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.[10] De 15 længstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten.
Liste over nuværende højesteretsdommere
[redigér | rediger kildetekst]
Højesteretsdommere pr. oktober 2025:[10]
| Navn | Født | Tiltrådt | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| Jens Peter Christensen | 1. november 1956 | 2006 | Højesteretspræsident |
| Poul Dahl Jensen | 21. juni 1956 | 2004 | |
| Michael Rekling | 18. februar 1958 | 2007 | |
| Hanne Schmidt | 9. marts 1960 | 2009 | |
| Lars Hjortnæs | 16. september 1960 | 2010 | |
| Oliver Talevski | 28. marts 1964 | 2011 | |
| Jan Schans Christensen | 15. august 1957 | 2012 | |
| Kurt Rasmussen | 07. juli 1958 | 2013 | |
| Jens Kruse Mikkelsen | 23. juli 1965 | 2013 | |
| Lars Apostoli | 16. februar 1961 | 2014 | |
| Kristian Korfits Nielsen | 4. april 1968 | 2017 | |
| Jørgen Steen Sørensen | 21. april 1965 | 2019 | |
| Ole Hasselgaard | 3. april 1967 | 2021 | |
| Rikke Foersom | 13. november 1974 | 2021 | |
| Søren Højgaard Mørup | 8. april 1973 | 2022 | |
| Peter Mørk Thomsen | 29. januar 1974 | 2023 | |
| Julie Arnth Jørgensen | 1976 | 2023 | |
| Mohammad Ahsan | 25. december 1970 | 2023 | |
| Anne Louise Bormann | 25. august 1967 | 2016 | Orlov siden 2023 (dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siden april 2023) |
Præsidenter
[redigér | rediger kildetekst]I perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident.
Øverste tilforordnede
[redigér | rediger kildetekst]- 1661-1674 Peder Reedtz
- 1674-1676 Peder Schumacher Griffenfeld
- 1676-1686 Frederik Ahlefeldt
- 1686-1690 Michael Vibe
- 1690-1708 Conrad Reventlow
- (1708-1719 Caspar Schøller)
- 1720-1721 Frederik Rostgaard
- 1721-1730 Ulrik Adolf Holstein
- 1730-1740 Iver Rosenkrantz
- 1740-1748 Johan Ludvig Holstein
- 1748-1758 Claus Reventlow
Justitiarii (indtil 1919)
[redigér | rediger kildetekst]- 1674-1676 Otto Pogwisch
- 1676-1679 Ove Juul
- 1679-1683 Holger Vind
- 1683-1690 Michael Vibe
- 1690-1704 Willum Worm
- 1705-1719 Caspar Schøller
- 1720-1721 Frederik Rostgaard
- 1721-1726 Christian Scavenius
- 1726-1736 Christian Braem
- 1736-1737 Thomas Bartholin den yngste
- 1737-1743 Didrik Seckman
- 1743-1758 Oluf Borch de Schouboe
- 1758-1763 Hans Frederik von Levetzau
- 1763-1765 Caspar Christopher Bartholin (konstitueret)
- 1765-1769 Mogens Rosenkrantz
- 1769-1769 Villum Berregaard
- 1769-1776 Jens Krag-Juel-Vind
- 1776-1780 Henrik Hielmstierne
- 1780-1782 Peder Rosenørn
- 1782-1788 Adolph Sigfried von der Osten
- 1788-1789 Jørgen Erik Skeel
- 1790-1794 Christian Urne
- 1794-1799 Stephan Hofgaard Cordsen (første borgerlige justitiarius)
- 1799-1802 Jacob Edvard Colbiørnsen
- 1802-1804 Frederik Julius Kaas
- 1804-1814 Christian Colbiørnsen
- 1815-1822 Peter Feddersen
- 1822-1843 Anker Vilhelm Frederik Bornemann
- 1843-1856 Frederik von Lowzow
- 1856-1856 Johannes Ephraim Larsen
- 1856-1861 Peter Georg Bang
- 1861-1861 Anton Wilhelm Scheel (konstitueret)
- 1861-1871 Christian Michael Rottbøll
- 1871-1880 Charles Ferdinand Léonard Mourier
- 1880-1897 P.C.N. Buch
- 1897-1907 Peter Frederik Koch
- 1907-1909 C.C.V. Nyholm
- 1909-1915 Niels Lassen
- 1915-1918 Edvard Hvidt
- 1918-1919 Richard Severin Gram (oprindelig titel var justitiarius, men blev ændret til præsident i 1919)
Præsidenter (siden 1919)
[redigér | rediger kildetekst]- 1919-1928: Richard Severin Gram (oprindelig titel var justitiarius, men blev ændret til præsident i 1919)
- 1928-1936: Cosmus Meyer
- 1936-1944: Troels G. Jørgensen
- 1944-1953: Thomas Frølund
- 1953-1958: Asbjørn Drachmann Bentzon
- 1958-1964: Otto Irminger Kaarsberg
- 1964-1971: Aage Lorenzen
- 1971-1975: Jørgen Trolle
- 1975-1981: Mogens Hvidt
- 1981-1990: Peter Christensen
- 1990-2001: Niels Pontoppidan
- 2001-2004: Jacques Hermann
- 2004-2010: Torben Melchior
- 2010-2014: Børge Dahl
- 2014-2017: Poul Søgaard
- 2017-2022: Thomas Rørdam
- Fra 2022: Jens Peter Christensen[11]
Kvindelige højesteretsdommere
[redigér | rediger kildetekst]Bodil Dybdal blev udnævnt som som den første kvindelige højesteretsdommer i 1953, men på trods af den stigende andel af kvindelige dommere i by- og landsretterne, har der ikke været samme udvikling i Højesteret.[12] Denne skævdeling af kønsrepræsentation er blevet problematiseret af bl.a. nuværende højesteretsdommere Rikke Foersom og Julie Arnth Jørgensen, samt politiker Kristine Ammitzbøll-Bille.[13][12] I 2026 fik de kvindelige højesteretsdommere en uniform til brug ved særlige lejligheder, tilsvarende den uniform som mandlige dommere har båret siden 1803.[14]
I alt har 12 kvinder fungeret som højesteretsdommere.
| Nr. | Navn | Fødselsdato | Tiltrådt |
|---|---|---|---|
| 1 | Bodil Dybdal | 20. april 1901 | 1953 |
| 2 | Helga Pedersen | 24. juni 1911 | 1964 |
| 3 | Else Lægaard Mols | 19. maj 1931 | 1982 |
| 4 | Marie-Louise Andreasen | 21. august 1936 | 1988 |
| 5 | Lene Pagter Kristensen | 10. oktober 1949 | 1997 |
| 6 | Jytte Scharling | 23. juli 1947 | 1999 |
| 7 | Marianne Højgaard Pedersen | 7. november 1952 | 2002 |
| 8 | Vibeke Rønne | 7. marts 1953 | 2005 |
| 9 | Hanne Hesselbjerg Schmidt | 9. marts 1960 | 2009 |
| 10 | Anne Louise Bormann | 25. august 1967 | 2016 |
| 11 | Rikke Foersom | 13. november 1974 | 2021 |
| 12 | Julie Arnth Jørgensen | 1976 | 2023 |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ § 11 i Lov nr. 84 af 31. marts 1926 for Færøerne om Landvæsenskommissioner samt § 57 i Lov for Færøerne om Udskiftning.
- ↑ Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck på Wikisource
- 1 2 3 4 5 6 Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. København: Aschehougs. s. 349. ISBN 978-87-11-31440-1.
- 1 2 3 Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. København: Aschehougs. s. 99. ISBN 978-87-11-31440-1.
- ↑ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8/paragraf-78
- ↑ Christensen, Jens Peter (2020-01-11). "Hvad er en sag for Højesteret?". Jyllands-Posten. Hentet 2025-12-28.
- ↑ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/vindeloev_retstilling_for_ugifte_samlevende_1988.pdf
- ↑ "Anke- og Kæremålsudvalg". Lex. 2021-04-29. Hentet 2025-12-28.
- ↑ Se senest tekstanmærkning Nr. 101. ad 11.41.02. stk. 3 og Nr. 103. ad 11.41.02. i finansloven for 2016.
- 1 2 Højesterets dommere, Højesteret, hentet 25. oktober 2025
- ↑ "Landets øverste domstol får ny chef", Berlingske, Ritzau, 3. juni 2022, hentet 22. februar 2023
- 1 2 "De blev valgt som den 11. og 12. kvindelige dommer i Højesteret – nu vil de gerne have flere kvindelige kolleger". Politiken - Den levende avis. 2024-02-11. Hentet 2026-04-10.
- ↑ "Eftermiddag - #3 Flere kvindelige højesteretsdommere og tilfredstillende politiarbejde". www.radio4.dk. Hentet 2026-04-10.
- ↑ "De kvindelige dommere har fået nyt, ens look: Kongehuset har været inde over designet". BILLED-BLADET. 2026-01-05. Hentet 2026-04-10.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Sophus Vedel: Den dansk-norske Højesterets Historie under Enevælden fra 1661-1790, 1888
- Højesteretspræsident Troels G. Jørgensen: Træk af Højesterets Udvikling og Liv i Svensk Juristtidning, årgang 1941, s. 17ff
- Povl Bagge, Jep Lauesen Frost og Bernt Hjejle (red.): Højesteret 1661-1961. Udgivet på Højesterets foranstaltning i trehundredåret for udstedelsen af Forordning om dend Høyeste Rettis administration i Danmarck den 14. februar 1661, København 1961: Første Bind, Andet Bind.
- Per Magid, Torben Melchior, Jon Stokholm & Ditlev Tamm (red.): Højesteret – 350 år, København: Gyldendal 2011. ISBN 978-87-02-08135-0
- Børge Dahl og Jens Peter Christensen: Danmarks Højesteret siden 1814 - Kontinuitet og forandring i Lov, sannhet, rett Norges Høyesteretts 200 års jubilæumsskrift, 2015
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Højesterets hjemmeside Arkiveret 18. marts 2017 hos Wayback Machine
- Højesterets afgørelsesdatabase
- Indscannede voteringsprotokoller på Digitalarkivet Arkiveret 16. september 2015 hos Wayback Machine
- Højesteretstidende indscannet
