Højesteret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
Kongeriget Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Kongeriget Danmark



Andre lande • Politik
Appelmuligheder ved de danske domstole

Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Christiansborg i København.

Eftersom retten er en appelinstans, behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kræver appel til Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af Procesbevillingsnævnet, ud fra en vurdering af sagens principielle betydning.

Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes Overlandvæsenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang.[1]

I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.

Historie og bygning[redigér | redigér wikikode]

Hovedingangen til Højesteret i Prins Jørgens GårdSlotsholmen i København

Højesteret blev oprettet af Frederik 3. i 1661.[2] Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot, samt det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen.

Dommere[redigér | redigér wikikode]

Højesteretsdommere beskikkes af regenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet efter indstilling fra Højesteret. For at blive udnævnt, skal man have en juridisk kandidateksamen og bestå en prøve, hvor man deltager i voteringen som førstvoterende i fire sager i Højesteret. Dommere pensioneres ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år jf. tjenestemandsloven § 34 stk. 2.

Ifølge retsplejeloven § 2 består Højesteret af 16 dommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Thomas Rørdam). Imidlertid er der i medfør af tekstanmærkninger på finansloven udpeget yderligere dommere.[3] Pr. 1. august 2017 er der 18 højesteretsdommere. Udover de 18 er højesteretsdommer Lars Bay Larsen på orlov som den danske dommer ved EU-Domstolen. De 15 længstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten.

Liste over nuværende højesteretsdommere[redigér | redigér wikikode]

Christian 5. præsiderer over Højesteret på Københavns Slot i 1697.
# Navn Født Tiltrådt Fratræder
senest
Bemærkninger
1 Thomas Rørdam 17. oktober 1952 2002 31. oktober 2022 Højesteretspræsident
2 Marianne Højgaard Pedersen 7. november 1952 2002 1. december 2022
3 Jon Stokholm 23. april 1951 2003
4 Poul Dahl Jensen 21. juni 1956 2004
5 Vibeke Steen Rønne 7. marts 1953 2005
6 Jens Peter Christensen 1. november 1956 2006
7 Henrik Waaben 19. september 1952 2006
8 Michael Rekling 18. februar 1958 2007
9 Hanne Schmidt 9. marts 1960 2009
10 Lars Hjortnæs 16. september 1960 2010
11 Oliver Talevski 28. marts 1964 2011
12 Jan Schans Christensen 15. august 1957 2012
13 Kurt Rasmussen 07. juli 1958 2013
14 Jens Kruse Mikkelsen 23. juli 1965 2013
15 Lars Apostoli 16. februar 1961 2014
16 Anne Louise Bormann 25. august 1967 2016
17 Kristian Korfits Nielsen 4. april 1968 2017
18 Jørgen Steen Sørensen 21. april 1965 2019

Præsidenter[redigér | redigér wikikode]

I perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident.

Øverste tilforordnede[redigér | redigér wikikode]

Justitiarii (indtil 1919)[redigér | redigér wikikode]

Præsidenter (siden 1919)[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 55°40′35.05″N 12°34′43.09″Ø / 55.6764028°N 12.5786361°Ø / 55.6764028; 12.5786361