Den danske Købstadsforening

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Købstadsforeningen)

Den danske Købstadsforening eller blot Købstadsforeningen var en dansk interesseorganisation, hvis medlemmer var de større bykommuner i Danmark.

Organisationen blev dannet i 1873. Da mange af medlemmerne var havnebyer, tog Købstadsforeningen i 1917 initiativ til at stifte Sammenslutningen af danske Havne. I 1928 oprettedes Kommunernes Pensionsforsikring.

Op til kommunalreformen 1970 spillede organisationen en væsentlig rolle gennem sin repræsentation i kommunalreformkommissionen. Som følge af reformen indgik Købstadsforeningen sammen med De Samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark og Foreningen af Bymæssige Kommuner fra 1970 i Kommunernes Landsforening.

Blandt formændene for Købstadsforeningen er Christian Lehmann Pagh i tiden 1909-1912, Charles Nanke 1916-17 og Hans Peter Hansen, der sad 1929-1946.

DanskSpire
Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Dansk forening eller organisation