Madkværn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. nov. 2014, 20:46 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Datomærk skabeloner)
Sammenskrivningsforslag
Artiklen Madkværn er foreslået føjet ind i Madkværn. (Siden marts 2014)  Diskutér forslaget
Fil:Koekkenkvaern-monteret-i-koekkenvask.jpg
Køkkenkværn monteret i køkkenvask

En køkkenkværn er et elektrisk køkkenredskab, som findeler organisk affald fra madlavningen. Det foregår således, at køkkenkværnen er monteret under køkkenvasken, hvorigennem organiske madvarer skylles bort og med køkkenkværnens rivefunktioner kværnes til en konsistens mindende om juice. Denne juice-lignende væske ledes via kloaksystemet ud til rensningsanlægget, som det allerede sker med toiletaffaldet.

Alt organisk affald kan let bortskaffes med en køkkenkværn. Det gør det let at arbejde i køkkenet, idet en stor del af affaldet fjernes med det samme. Desuden medfører brugen af en køkkenkværn, at affaldsposen langt sjældnere vil være våd og ildelugtende, hvad typisk vil skyldes organisk affald.

Miljø

Køkkenkværnen er ikke alene til fordel for de, som installerer den. Den er også til fordel for miljøet. De madrester, som ellers vil blive smidt i skraldespanden, bliver kværnet til meget små partikler og skylles med spildevandet via afløbssystemet direkte ud til rensningsanlægget. Her kan det organiske affald blive omdannet til biogas, som bl.a. kan anvendes til CO2-rigtigt og miljøvenligt el og varme frem for at gå til spilde på forbrændingsanlægget. 30-40 % af husholdningsaffald består af organisk affald. Biogas er et alternativ til de begrænsede fossile brændstoffer. Samtidig er biogas en vedvarende ressource. Denne ressource kan anvendes til el og varme. En øget produktion af biogas vil naturligt medføre et større potentiale for de el-og biogas drevne køretøjer. Desuden kan restproduktet ved produktion af biogas anvendes til gødning på marker som alternativ til kunstgødning. En meget afgørende fordel ved brugen af biogas frem for de fossile brændsler er, at CO2 udledningen bliver formindsket.

Udenlandske erfaringer

I over 80 lande, heriblandt USA, Mexico og England, er der ingen restriktioner for installation af køkkenkværne. Her viser erfaringer, at kildesortering gennem køkkenkværne er den mest rentable løsning hvad angår affaldshåndtering. I et større antal amerikanske kommuner er installation af en køkkenkværn endda et krav. Således nedbringer de også afhentningen af restaffaldet til hver 14. dag. I USA har det desuden vist sig, at antallet af rotter er faldet i takt med indførelsen af køkkenkværne. I Europa er køkkenkværne knap så udbredte. England var det første europæiske land, som indførte køkkenkværnen. Her har ca. 5 % af alle husholdninger en køkkenkværn installeret. Stockholm kommune anbefaler køkkenkværne som værende den bedste og mest miljørigtige løsning til håndtering af organisk affald.

Kommunale udfordringer

I Danmark har Ishøj kommune og Odense kommune åbnet op for, at borgerne må installere en køkkenkværn uden først at skulle igennem den almindelige ansøgningsprocedure gennem kommunen. Men der er også mange fordele forbundet med at støtte indførelsen af køkkenkværne for kommunerne. Når affaldet bliver kværnet, vil det f.eks. ikke være en fødekilde for rotter, hvorfor antallet af rotter formentlig vil falde, ligesom det er tilfældet i USA, hvor antallet af rotter er faldet i takt med indførelsen af køkkenkværne. Desuden vil der ikke være behov for ligeså mange affaldsafhentninger, og skraldemændene kan imødese en lettere arbejdsdag, idet affaldet vil være mere tørt og mindre ildelugtende, når det organiske affald er frasorteret. Færre indsamlinger og transport af affald vil desuden betyde, at kommunerne vil have færre udgifter forbundet med affaldsafhentning. Affaldet som køres til forbrændingsanlægget, vil være bedre sorteret, hvorfor alle energi-ressourcer kan udnyttes mest optimalt. Ydermere vil genbrugskvoten af affald stige, bl.a. fordi mere organisk affald vil blive omdannet til biogas.

Køkkenkværn i husholdninger

Før der kan installeres en køkkenkværn i det private hjem, skal der skrives en ansøgning til kommunen. Dette er dog ikke gældende for borgere, som er bosat i Ishøj og Odense kommune. Her er det blevet besluttet, at borgere kan installere en køkkenkværn i deres hjem, uden at skulle igennem den sædvanlige ansøgningsprocedure. Med en køkkenkværn installeret er det lettere og hurtigere at komme af med husholdningens organiske affald. Køkkenkværnen findeler det organiske affald med svingklodser og ikke knive. Derfor kan børn og voksne ikke komme til skade ved at stikke hånden ned i kværnen. Desuden vil skraldeposen være knap så tung, våd og ildelugtende, når det organiske affald bortskaffes via køkkenkværnen. Det medfører også en mere hygiejnisk varetagelse af affald, da det organiske affald bortskaffes nærmest kilden. Der er stort set ingen fare for fejlsortering af affaldet, for køkkenkværnen kan ikke kværne metalgenstande, glas mv.

Eksterne henvisninger