Kairos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Kairosrelief af Lysippos. Kopi i Johannesklosteret i Trogir

Kairos (gr.), Καιρός, 'det gunstige øjeblik', 'det rette tidspunkt', blev af grækerne opfattet som en gud. Et alter for ham fandtes ved indgangen til løbebanen i Olympia, hvor det i kamplegene netop kom an på at benytte det rette øjeblik. En fremstilling af Kairos skabtes af billedhuggeren Lysippos.

Bevarede relieffer fra den senere oldtid gengiver Kairos som en yngling med vinger på ryg og ankel og med en ragekniv i hånden, på hvis æg en vægtskål balancerer.

Kairos og chronos[redigér | redigér wikikode]

To ord for tid, kairos og chronos, anvendes blandt andet i Det Nye Testamente:

"...Det tilkommer ikke jer at kende tider [chronos] eller timer [kairos] som Faderen har fastsat af egen magt. ..."Apostlenes Gerninger (ApG 1,7)[1]
"... Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde.Paulus om menneskers handlemuligheder i brevet til efeserne, kap.5, v. 15, (Ef 5,15-16):

Søren Kierkegaards "Øjeblikket" som ".. dér, hvor evigheden berører tiden .." er tiden opfattet som kairos.[2],[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Apostlenes Gerninger kap.1, v.7 kan ses på græsk med kommentarer på engelsk på Archive.org
  2. ^ "De ophøjede øjeblikke" af Lars Henriksen i Kristeligt-dagblad.dk 18. februar 2005
  3. ^ "Øjeblikket" (hos Søren Kierkegaard) i Den Store Danske af Pia Søltoft
  4. ^ Om 'Kairosdokumentet' af Peder Nørgaard-Højen hos Den Store Danske

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]