Karl Lehmann (jurist)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Karl Lehmann. (Se også artikler, som begynder med Karl Lehmann)
Karl Lehmann
Født 11. oktober 1858Rediger på Wikidata
TucholaRediger på Wikidata
Død 5. april 1918 (59 år)Rediger på Wikidata
BonnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Universitetslærer, juristRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Georg-August-Universität GöttingenRediger på Wikidata
Arbejdssted Rostock, GöttingenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karl Lehmann (født 11. oktober 1858 i Tuchel, død 5. april 1918 i Bonn) var en tysk retslærd.

Lehmann blev Dr. jur. 1882, 1885 privatdocent i Berlin, 1888 professor ord. i Rostock, 1911 i Göttingen. Som retshistoriker udgik Lehmann fra Konrad Maurers skole; uden at nå sin modstander von Amira i betydning bidrog han ved en række arbejder væsentlig til fremme af studiet af nordisk Retshistorie.

Lehmanns doktorafhandling Verlobung und Hochzeit nach den nordgermanischen Rechten des fruheren Mittelalters (1882) efterfulgtes af Die Njálssage insbesondere in ihren juristischen Bestandtheilen — sammen med Hans Schnorr von Carolsfeld — (1883, med forord af Maurer), der på forskellige punkter mødte modsigelse, af blandt andre Finnur Jónsson, Der Konigsfriede der Nordgermanen (1886), Abhandlungen zur germanischen, ins-besondere nordischen Rechtsgeschichte (I—III, 1888), Die Rigspula (1904), Zum altnordischen Kries- und Beuterecht« (1913) og andre.

Af L.s øvrige retshistoriske Værker skal fremhæves hans Udg. af Leges Alamannorum (i Monumenta Germaniæ, V, 1888), »Die Entstehung der Libri feudorum« (1891), Consuetudines Feu-dorum (Libri feudorum, jus feudale Langabar-dorum) I, Compilatio antiqua (1892), »Das lan-gobardische Lehnrecht« (1896), »Rezeptionen germanischer Rechte« (1905) foruden en Mængde Afh. og Art. i retsvidenskabelige og filologiske Tidsskr og Samleværker. Af ringere Værd er L.s Bidrag til den retshistoriske Bibliografi. Det historiske Element gjorde sig ogsaa gældende i L.s rige handelsretlige Forfatterskab. »Die geschichtliche Entwicklung des Aktien- reehts bis zum Code de Commerce« (1895), »Das Becht der Aktiengesellschaften« (I, 1898, II, 1904), »Lehrbuch des Handelsrechts« (1907, 2. Udg. 1913), »Deutsches Handelsrecht« (I— II, 1909, ny Udg. ved Heinrich Hoeniger, I, 1921) o. a. Med V. Ring udgav L. en Kommentar til »Das Handelsgesetzbuch« (I, 1899, II, 1901, 2. Opl. 1914), med Otto Schreiber 9. Opl. af Emil Friedbergs »Die Handelsgesetz-gebung des deutschen Reiches« (1912); han var Medarbejder ved Kæmpeværket »Die Handels-gesetze des Erdballs«, og efter L. Goldschmidts Død 1897 ledede han dennes toneangivende »Zeitschrift fur das Gesamte Handelsrecht und Konkursrecht«. Under 1. Verdenskrig udsendte L. »Der Krieg und die Bestrebungen auf Vereinheitlichung des Privatrechts« (1915). L. var Medlem af Videnskabsselskabet i Kria.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.