Kastagnetter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Kastagnetter

Kastagnetter (udtales „kastanjetter“, efter fransk castagnettes) er et musikinstrument af typen klaptræ, der hører til gruppen af percussionsinstrumenter (idiofoner).

Ordet kommer fra græsk: kastanea (kastanje); og som benævnelse for et musikinstrument fra spansk: castañetas ("små kastanjer"). Instrumentet består af et par konkave skaller, der er bundet sammen i den ene ende. Skallerne holdes i hånden og bruges til at frembringe rytmiske accenter og/eller en klaprende lyd, frembragt ved en serie af hurtige klik. Som regel bruges instrumentet parvist med et sæt kastagnetter i hver hånd. Kastagnetter fremstilles traditionelt af hårdttræ, men i moderne tid ses de også ofte fremstillet af glasfiberforstærket kunststof.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Instrumentets oprindelse er ikke kendt. Spilleteknikken med at slå håndholdte stokke sammen som akkompagnement til dans er oldgammel og kendes både fra det gamle Ægypten og det antikke Grækenland. I Spanien kendes de fra 1. århundrede f.Kr., hvor de fik navnet castañuelas pga. ligheden med kastanjer.

Opbygning[redigér | redigér wikikode]

Kastanjetter

De enkelte dele i kastagnetternes opbygning har hver sin benævnelse:

  • Blad (sp.: hoja): kaldes hver halvdel af kastagnettens to træstykker
  • Hjerte (sp.: corazón): er den indre hulning
  • Skal (sp.: concha): er den nederste runde del af bladet
  • Øre (sp.: orejes): er forhøjningen med de to huller til snoren
  • Bro (sp.: puente): er forbindelsen mellem ørerne
  • Spids (sp.: punto): er stedet, hvor de to kastagnetblade rammer hinanden i bunden af skallen.
  • Læbe (sp.: labio): er stykket mellem hjertet og skallens kant
  • Snor/bånd (sp.: cordón): er den/det, der holder kastagnettens to blade sammen

Spilteknik[redigér | redigér wikikode]

Dansende pige med kastagnetter. Maleri af Pierre-Auguste Renoir

I praksis benytter en kastagnetspiller to par kastagnetter – et i hver hånd. Snoren holdes over en finger (normalt over tommelfingeren, men tidligere og i regionalt bestemte danse også over langemand), og kastagnetterne hviler i håndfladen. Ved hjælp af fingrene, der er bøjet over, lader man skallerne klappe mod hinanden. Lyden fra hvert par er i lidt forskellig tonehøjde. Sættet med den højeste tone, kaldet sp.: hembra (kvindelig), holdes normalt i højre hånd, mens sættet med den dybere tone, kaldet sp.: macho (mandlig), holdes i venstre hånd. Med en udviklet spilteknik kan der opnås forskellige klangfarver.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Kastagnetter spilles ofte af sangere eller dansere. I modsætning til en udbredt antagelse er kastagnetter ikke almindeligt benyttet i flamenco dans med undtagelse af to specielle former: zambra og siguiriyas. I Andalusien kaldes kastagnetter normalt for palillos (små stokke) i stedet, og med dette navn er de kendt i flamenco. Den typiske stil, hvori kastagnetter indgår, er spansk folkedans som f.eks. fandango, sevillana og seguidilla. I Escuela bolera, en balletagtig danseform, benyttes også akkompagnement af kastagnetter.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Westrup, Jack og F.Ll. Harrison: Collins Encyclopedia of Music. Chancellor Press. Revideret udgave ved Conrad Wilson 1976.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]