Katarina af Vadstena

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Katarina af Vadstena
Sankta Katarina, skulptur i Trono kyrka, STF1923.jpg
Sankt Katarina af Vadstena. Træskulptur i Trönö Kirke i Sverige
Personlig information
Født 1331Rediger på Wikidata
Død 24. marts 1381Rediger på Wikidata
VadstenaRediger på Wikidata
Gravsted Vadstena klosterRediger på Wikidata
Far Ulf GudmarssonRediger på Wikidata
Mor Birgitta af VadstenaRediger på Wikidata
Søskende Cecilia Ulvsdotter,
Märta Ulfsdotter,
Birger Ulfsson,
Karl Ulfsson till UlvåsaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Nonne, præst, filosofRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Katarina af Vadstena (født 1331, død 1381) var en svensk birgittinernonne og siden helgen. Hendes fødenavn var Katarina Ulfsdotter og var datter af den hellige Birgitta af Vadstena og Ulf Gudmarsson.

Katarina blev ganske ung bortgiftet til den fornemme Egard Lydersson von Kyren. Inspireret af tidens jomfrulighedsideal overtalte hun sin mand til at respektere hendes mødom, hvilket han gjorde.

I år 1349 drog moderen Birgitta af sted på sin pilgrimsfærd til Rom for at få pavens godkendelse af hendes nye klosterorden. Katarina fulgte efter moderen året efter. Kort tid senere kom der bud fra Sverige om manden Egards død. Moder og datter forblev i Rom i mange år, hvor de levede et klosterlignende liv i fattigdom og bøn. Efter Birgittas død 1373 førte Katarina sin mors jordiske levninger tilbage til Sverige i triumf. 1375 vendte Katarina tilbage til Rom for at få Birgittinerordenens regeler bekræftede, samt for at udvirke Birgittas kåring til helgen.

Ligesom sin mor skal Katarina have modtaget himmelske åbenbaringer. I den sidste tid i Vadstena var Katarina meget syg. Hun døde den 24. marts 1381. Tre biskopper forrettede hendes begravelse, og der sås mange overnaturlige tegn ved hendes grav. Pave Innocent 8. tillod 1484 Katarinas helgendyrkelse i Sverige. Den højtidlige skrinlæggelse, der modsvarer nutidens kanonisering skete i Vadstena den 1. august 1489. Hendes helgendag i den romersk-katolske kirke er den 24. marts.

I kirkekunsten vises hun med en lampe, fordi hun var en forstandig jomfru, samt med en hjort eller hind, som under en pilgrimsfærd frelste hende fra at blive bortført af en forsmået bejler.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.