Kategoridiskussion:Enkle maskiner

Denne kategori er i udu - de kategoriserede elementer er ikke maskiner. --Palnatoke 27. jan 2005 kl. 13:51 (CET)

Det er også min opfattelse at betegnelser som maskine eller apparat forudsætter en vis grad af sammensathed. Et mikroskop er et apparat; en lup derimod ikke.

Sebastjan 27 jan. 2005 kl. 14:15 (CET)

Enig - kategorien fremstår mere som diverse. Med lidt oprydning kunne den måske omdøbes til simple hjælpemidler eler lignende?? --Jørgen 27. jan 2005 kl. 14:38 (CET)

De fleste elementer falder naturligt som 'værktøj'. --Palnatoke 27. jan 2005 kl. 14:46 (CET)

Ja. Det er svært at se, hvordan de kan gå under betegnelsen maskiner, som jeg netop har defineret det i en kort stub baseret på den engelske artikel. Er der nogen, der gør noget ved det?--Heelgrasper 27. jun 2005 kl. 06:48 (CEST)

Løsningen er jo at gå ind og rette hver enkelt artikel, så den lander i den rette kategori, og når denne kategori så er tom, kan man slette den. --Palnatoke 27. jun 2005 kl. 07:05 (CEST)

Hvor går grænsen egentlig mellem maskine og apparat? Jeg kiggede lige på min fugepistol og er i tvivl om hvorvidt det bare er værktøj, eller om den er kompliceret nok til at kaldes en simpel maskine?

Et eller andet sted mener jeg at en maskine skal kunne udføre en forprogrammeret bevægelse ved tryk på knap/pedal/håndtag (D.v.s. ikke en direkte kraftoverførsel som at man hiver i kæden der får tandhjulet til at dreje, men at man trykker på en knap der aktiverer tandhjulet) ...Er der andre end mig selv der synes det er dårligt forklaret... :-) G®iffen 24. aug 2005 kl. 08:40 (CEST)

Kategorien "simple maskiner" er OK og har de rigtige medlemmer! Kig f.eks. i:

en:Simple_machine Citat: "...In physics, a simple machine is any device that only requires the application of a single force to work..."

Læs dem før I gør noget drastisk. Kig på eksemplerne i artiklen. --Glenn 24. aug 2005 kl. 17:56 (CEST)

Hedder det egentlig "simple maskiner" på dansk? Jeg bemærker at den engelske artikel interwikier til no:Enkel maskin og sv:Enkel maskin. Bortset fra det, så handler en:Simple machine og de andre jo ikke om blyantspidsere, fiskekroge og negle, men om syv idealiserede kraftoverføringsmekanismer. Jeg må fastholde at vi ikke har med maskiner at gøre. --Palnatoke 15. okt 2005 kl. 21:05 (CEST)

Hej Palnatoke

Det er muligt at enkle maskiner er en bedre term for dem. Herudover vil jeg påstå at alle de tilmeldte artikler hører til kategorien simple maskiner. Den engelske (jeg har desværre ikke en dansk) definition lyder: "...In physics, a simple machine is any device that only requires the application of a single force to work...["Observation":] All of these convert a smaller amount of force exerted over a larger distance to a greater amount of force exerted over a shorter distance, or vice versa. They may also convert direction of the force...".

Men de 7 simple maskiner nævnt i artiklen er blot repræsentanter. Udfra definitionen tilhører neglen og fiskekrogen også med da de begge koncentrerer tryk (kraft per arealenhed) fra hhv finger og linen til neglekanten og fiskekrogsspidsen. En spids damehæl er også som en enkel maskine (udover selvfølgelig at være en del af en sko).

Jeg fandt denne norske kilde:

Examen philosophicum modul 2 (EXS002) Oppgave nr 4. “Mennesket – en maskin?” Citat: "...Maskin er også vanskelig å definere. Originalt ble det ifølge det samme leksikonet definert som “en mekanisk innretning hvor mekanisk energi kan overføres til nyttig arbeid på en lettere, raskere eller mer hensiktsmessig måte enn uten bruk av en maskin (...) – [min fremhævning:] Alle maskiner, hvor kompliserte de enn er, kan bygges opp av seks enkle maskiner, nemlig: vektstang, talje, hjul med aksel, skråplan, kile og skrue.” (1980: bind 8:134)..."

Flere eksempler:

Overgangen mellem vores nederste benled og ned til fodsålen er også en enkel maskine ifølge definitionen. Tilsammen har de faktisk en omvendt kilefacon. Trykket fra nederste benled fordeles over foden eller ihvertfald hælen.
Overgangen fra fodsål til ski har også funktion af at være en "omvendt kile". Skien fordeler menneskets tryk over et større areal end foden. Derfor synker vi så ikke ned i blød sne.
Skøjten koncentrerer vores tryk til kanten af selve skøjtens skinne, så vi kan styre på is.
En nøddeknækker er en enkel maskine som udnytter vægtstangsprincippet.
En æggedeler benytter primært kileeffekten og sekundært vægtstangseffekten.
En ostehøvl benytter kileeffekten.
en (legeplads) vippe ændrer en nedadgående bevægelse til en opadgående (og vice versa) - og er derfor en enkel maskine.

--Glenn 16. okt 2005 kl. 10:09 (CEST)