Kategoridiskussion:Kraks Blå Bog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Sletningsforslag: Kategori:Kraks Blå Bog

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Det virker lidt sært for mig at vi skal have en kategori der indeholder personer der har været biograferet i et bestemt opslagsværk. Det ville efter min mening være mere passende at have nogle lister over hvem der har været biograferet i KBB. --Morten LJ 4. nov 2007, 14:43 (CET)

Symbol delete vote.svg Slet - Det er næppe særlig interessant at vide, at en person optræder i KBB, og hvis det er, må det hellere stå i artikelteksten. Jeg støtter en sletning af kategorien, men jeg er stærkt imod oprettelsen af en liste i stedet. --PhoenixV 4. nov 2007, 14:48 (CET)

Når der kan forekomme en diskussion, om en person er værdig til omtale på Wikipedia, kunne det være en betydningsfuld parameter at kunne konstatere, om vedkommende har fundet optagelse i Kraks Blå Bog (for så vidt vedkommende har levet efter 1910, som var KBB's fødselsår), for hvis en person er fundet værdig til optagelse til KBB, er han/hun kendt i det omgivende samfund og kan være en af dem, man leder efter yderligere oplysninger om.

Jeg er ked af, hvis vi gamle skal stige ud af Wikipedia, fordi de unge har deres egen opskrift på et leksikon. Skulle det ikke være muligt med et samarbejde? Det kan da ikke være rimeligt, at leksikonnet kun skal indeholde artikler, som unge mennesker i 20-års alderen umiddelbart kan genkende som vedkommende!

Min oprettelse af kategori Kraks Blå Bog var min legitimering af at kunne oprette artikler om personer, der er med i Kraks Blå Bog, fordi der var fremkommet tvivl på belæg for en optagelse.

En kategori som Kraks Blå Bog er meget væsentlig, om ikke andet, så til angivelse af, at den der søger oplysninger, med held kan søge videre i dette opslagsværk. Men måske står det ikke på hans/hendes lokale bibliotek. Men det er ikke desto mindre en væsentlig kildehenvisning.

--Hans Christophersen 4. nov 2007, 16:06 (CET) (overlærer i Hillerød)

Jeg er til gengæld ked af, at nogle bidragsydere vælger at dømme brugere ud fra deres alder. Dette handler ikke om generationskløfter. Det burde ikke være nødvendigt at oprette en kategori bare for at underbygge en notabilitetsdiskussion. --PhoenixV 4. nov 2007, 16:15 (CET)
Jeg kan ikke se, hvorfor ældre personer har mere ret end unge. Derudover tænker jeg lidt på, om det egentlig er nødvendigt at kategorisere personer efter, hvilke opslagsværker givne personer (hvad med f.eks. byer, virksomheder mv.?) er nævnt i. Så kunne vi også oprette kategorier til Lademanns, Encyklopædien, Salomons (kender jeg, selvom jeg kun er 23 år), Wikipedia, Britannica osv. osv. Det forekommer mig overflødigt.. --|EPO| 4. nov 2007, 16:20 (CET)
Det kunne være interessant at høre hvordan man vurderer kategorier som Kategori:Fiktive personer. Fx Kategori:Fiktive personer fra Kasakhstan og Kategori:Figurer fra Casper og Mandrilaftalen. Hvis sådanne kategorier slipper igennem uden at få et slette-skilt, er alle "personer" derfra så automatisk notable, se fx Hr Vællemand. Et det et område der skal ryddes grundigt op i, eller hvordan vurderer man værdien at sådanne kategorier og opslag; er det Google eller "kendt fra TV" der gælder? -- Mvh PHansen 4. nov 2007, 17:21 (CET)
HeHe ;-) Jeg tror den her diskussion handler mere om notabilitet end om en enkelt kategori. For det første - jeg ser ikke noget problem i Kategori:Kraks Blå Bog, og selvfølgelig er personer der er blevet optaget der notable. Vi bliver allesammen nødt til at se i øjnene at vi ikke kan rumme eller interessere os for alt, men de ting vi ikke interesserer os for bliver ikke derved uvæsentlige. Jeg tror ikke vi skal køre for hårdt på med notabilitetskriterier, - vi har jo ingen overordnet pladsbegrænsning. En periode irriterede det mig enormt med alle de artikler om fiktive personer i mærkelige universer, men hvis man ikke opsøger dem generer de jo heller ikke, men skal vi ha' et notabilitetskriterium er der altså meget langt fra et garageband i X-by, eller en biperson i Simsons, til den blå bog. -- Nico 4. nov 2007, 17:36 (CET)
Jeg vil også lige præcisere, at jeg bestemt synes, at alle personer, der er blevet optaget i KBB, er notable. Men det berettiger ikke en kategori, som er meget lidt sigende, og som kan føre til oprettelsen af læssevis af lignende kategorier som EPO nævner. --PhoenixV 4. nov 2007, 18:00 (CET)
Der synes jeg Hans Christophersens argument er stærkere, da han netop har været ude for at få smækket notabilitetsskabelon på en artikel om en person der er optaget der, hvilket kunne være undgået med en kategorimarkering. - Nico 4. nov 2007, 18:10 (CET)
Men hvis personen (i dette tilfælde Aksel M. Horsens rent faktisk er notabel nok til at det berettiger en artikel, så skal skabelonen nok også hurtig blive fjernet igen (hvad jeg tror den bliver). Jeg synes ikke der er grund til en specifik kategori for KBB, det burde være nok at nævne det i selve artiklen.--Saddhiyama 4. nov 2007, 18:22 (CET)
Diverse personligheder, der er beskrevede i denne blå bog har givetvis opnået nogle resultater, der bestemt gør dem interessante. Min kritik går derfor også mere på oprettelsen af kategorien, som dette sletningsforslag omhandler. Ved oprettelse af underkategorier bør man også vurdere, hvor meget behov, der er (evt. bliver) for den. Mængden af fiktive personer fra Kasakhstan, der er værd at læse om, er trods lettere begrænset.
Ligeledes overrasker det mig til tider, at visse artikler på en: fylder kategoriseringen tre-fire linjer med seksualitet, trosretning, uddannelsessted, om de (måske) er levende, osv.. Man bør overveje, om det egentlig er nødvendigt med en sådan kategori. Kan man ikke bare have informationen stående i artiklen..? --|EPO| 4. nov 2007, 20:02 (CET)
Symbol keep vote.svg Behold Jeg støtter helt klart Hans Christophersen. Jeg er imod at nedlægge sider, blot fordi nogle ikke synes de er interessante (så længe de ikke er hetzende, forkerte, misvisende eller tilsvarende). Som sagt ovenfor har vi i praksis ingen pladsbegrænsning her på Wikipedia, slet ikke når det gælder tekst, som stort set intet fylder i elektronisk form. Hvis en person finder et opslag eller kategori interessant nok til at ville oprette det eller den, er der med stor sandsynlighed også andre, der finder det værd at bruge. Bemærk også internettets store succes, som bl.a. skyldes at folk kan oprette hvad de finder interessant, næsten uden at blive censureret. De skal ikke have en særlig godkendelse af et forlag eller en redaktion for at gøre det. Og hvis man ikke interesserer sig for en side, så undlader man simpelthen at læse den og overlader det til dem, der finder den interessant. Sådan mener jeg også Wikipedia skal være.
I et gammeldags leksikon gav det tværtimod meget stor mening at være kritisk med, hvad man tog med, for jo mere tekst der var, jo dyrere blev værket for brugeren og jo mere fyldte det på boghylden. Denne overvejelse er i praksis fuldstændig irrelevant her på Wikipedia, fordi tekst i praksis intet fylder på serverne i forhold til fx billeder. Det er ikke relevant at fjerne information her på grund af pladsmangel, for tekst koster stort set ingenting at have liggende eller at sende over nettet.
Jeg er altså en varm fortaler for ikke at fjerne korrekt information, blot fordi man personligt finder den uinteressant. Så skulle vi vel også fjerne artikler om besynderlige sommerfugle, for hvem andre end nogle få sommerfugleinteresserede kan bruge disse artikler til noget? Jeg mener Wikipedia skal opsamle korrekt information og ikke smide den væk. Der vil altid være en anvendelse for korrekt information om noget, uanset hvad det er (det er også derfor fri forskning er så godt - der viser sig altid en anvendelse). Jeg vil vove den holdning, at oplysninger der er korrekte og som nogen har gidet bruge deres tid på at skrive ind, skal bevares her på Wikipedia.
Angående forslaget om at bruge lister i stedet for kategorier: Jeg synes det skal være lige omvendt :o) - kategorier er bedre end lister. Der er flere fordele ved kategorier, bl.a. disse:
1) Det er en "maskinlæsbar" måde at kategorisere emner, og den kan over- og underinddeles. Det giver særlige muligheder for at udlede information, som man ikke kan ud fra en liste, som udelukkende er menneske-læsbar. Har man tildelt kategorier til noget, kan Wikipedia automatisk danne en liste ud fra det kategoriserede. Man kan ikke gå den anden vej ud fra en "håndskreven" liste.
2) Når man opretter en artikel kan man i samme hug tildele den alle de kategorier, der er relevante, og alle lister dannet ud fra kategorierne bliver dermed automatisk opdateret. Hvis man bruger manuelle lister, skal man ind på hver enkelt liste og tilføje en reference til den nye artikel.
Jeg er systemudvikler og programmør af profession, og at anvende kategorier frem for manuelle lister virker fuldstændig indlysende for mig grundet 20 års erfaring med begge dele. Kategorier er en skarpere og mere præcis og anvendelig måde at angive sin viden på - i og med at der ligger semantisk (betydningsmæssig) information i det, samtidig med at det er maskinlæsbart. Lister er og bliver "flade" og ulæsbare for andet end det menneskelige øje, hvilket begrænser anvendelsen.
Af disse grunde er jeg en varm fortaler for anvendelse af kategorier.
Og helt konkret angående Kraks Blå Bog: Jeg finder det personligt ganske relevant at vide om en person, at vedkommende står i Kraks Blå Bog. Det siger noget om, hvad visse dele af samfundet nok mener om vedkommende - nemlig om borgerskabet finder vedkommende "fin" eller interessant :o). Ikke at det betyder at vedkommende er mere værd, mere interessant eller et bedre menneske end alle andre danskere, men det siger noget om borgerskabets holdning, som jeg synes er interessant at kende til. Og ja, det giver også desuden et hint om, at man kan læse mere om vedkommende i Kraks Blå Bog.
Resume: Lad Wikipedia indeholde så meget korrekt information som muligt (lad os ikke fjerne korrekt information), og lad os bruge kategorier så meget vi lyster, da kategorier giver særlige muligheder som lister ikke giver. Og lad os derfor også bevare Kraks Blå Bog som kategori :o).
--Jesper Hertel 13. nov 2007, 00:18 (CET)
Jeg tilslutter mig Jesper Hertels bemærkninger. Nogle har fremført, at det kan stå som bemærkning i en biografi, at personen også er med i Kraks Blå Bog, men en sådan bemærkning ville ikke optage mindre plads eller kunne anføres mere diskret, end hvis man har en særlig kategori; og en angivelse er åbentbart nødvendig, når der er nogle, der skal have begrundelser for, at en person er kendt nok til, at andre kan være interesseret i hans/hendes biografi. - Også jeg undres over, at nogle kan tage anstød af, at der gerne må være artikler, som de personligt ingen interesse har i. Jeg synes, at det er en rigtig dårligt idé at ville have det slettet, som man selv ikke interesserer sig for. Man kan jo bare springe det over. Det står ikke i vejen. Og egentlig ville det da være Wikipedias styrke, hvis der kunne medtages rigtig mange artikler, som man leder forgæves efter i bogudgivne leksika, udover at der selvfølgelig gerne må medtages artikler om personer og emner, som også er omtalt andre steder. - Jeg synes det er fint, at der er kommet artikler med i Wikipedia, som ikke kan findes i andre leksika i samme omfang; forudsat selvfølgelig, at der er belæg.

--Hans Christophersen 17. nov 2007, 20:54 (CET)

Jeg kan se at 3-4 personer modsætter sig sletning, navnligt Hans Christophersen, PHansen, Nico og Jesper Hertel, jeg har dog den opfattelse at disse tre ønsker kategorien for at understøtte notabilitet. 4 er for sletning, navnligt |EPO|, PhoenixV, Saddhiyama og jeg er for en sletning. Jeg mangler stadig et godt argument for at personer der er biograferet i KBB skal kategoriseres sammen. Det minder mig om ATS karikaturer kategorien, som i øvrigt blev slettet, se Kategoridiskussion:At tænke sig-karikaturer. --Morten LJ 28. nov 2007, 04:21 (CET)

Symbol keep vote.svg Behold At du mangler gode argumenter er vel lige så nemt at sige, som at jeg mangler gode argumenter for en sletning. --Rasmus81 6. feb 2008, 18:42 (CET)

Symbol keep vote.svg Behold - At være i Kraks Blå Bog svarer lidt til at være ridder af Dannebrog. Uanset hvad man mener om snob-aspektet i dette, så er det en væsentlig kategori. --Casper 12. feb 2008, 05:11 (CET)

Rasmus & Casper: Kategorier bør være til for at gruppere artikler der har noget med hinanden at gøre, man kan altså bruge kategorier ne til at finde artikler om samme emne. Hvad har KBB-artiklerne med hinanden at gøre? Alle i KBB er kendte og vi kunne derfor lige så godt kalde kategorien Kategori:Kendte mennesker fra Danmark. --Morten LJ 12. feb 2008, 08:40 (CET)
"Kendte mennesker fra Danmark" er overflødig, da alle biografier i Wikipedia (forhåbentlig) drejer sig om kendte mennesker. Desuden er definitionen på "kendt" diffus, mens det er meget nemt at afgøre om en person står i KBB. Der er også en kategori der hedder Riddere af Dannebrog". Jeg ved ikke om det har noget med alder at gøre (jeg er 32), for jeg har aldrig talt om KBB med folk der er yngre end mig, men for mig betyder KBB at man er "noget ved musikken", det er altså ikke kun et opslagsværk, men en slags hædersbevisning. Dermed siger jeg intet om at jeg er personlig enig i at vi skal se op til dannebrogsmænd og folk i KBB, men det er almen interesse om man er R af D, opført i KBB eller lign. Går man ind på Pelle Erobreren (film), så er den ikke blot med i Danske film, Film fra 1987, Dramafilm og den lidt overflødige Film instrueret af Bille August, men også De Gyldne Palmer, Oscar for bedste udenlandske film, Danske oscarvindere, Bodilprisen for bedste danske film, Robertprisen for årets danske spillefilm og Kulturkanonen. Man kunne endda tænke sig flere kategorier som f.eks. Socialrealistiske film, Filmatiserede romaner, Film om/fra Bornholm, Danske film fra 1980'erne. Jeg mener kategorierne går langt videre end bare at være emnesortering. Jeg kan godt se argumenter for at de kun skal være emnesortering (ligesom bibliotekernes DK5-system), men det er bare et ganske andet princip, og det ville medføre at vi skal til at fjerne en hel del kategorier. --Casper 12. feb 2008, 18:28 (CET)
Interessant argument, når du siger det på den måde kan jeg jo ikke andet end at give dig ret ;-) --Morten LJ 12. feb 2008, 18:38 (CET)
Hm, tak for det, det er jeg glad for. :-D --Casper 12. feb 2008, 18:52 (CET)

Konklusion?[redigér wikikode]

Kan det så konkluderes, at diskussionen er slut? Er der ikke en administrator/"gammel rotte", der kan se på det? --MGA73 8. aug 2008, 19:34 (CEST)

Det kan vist konkluderes at der ikke kunne skabes konsensus om sletning. -- Mvh PHansen 8. aug 2008, 20:00 (CEST)

Potentielt problematisk navn[redigér wikikode]

Denne kategori handler ikke om "Kraks Blå Bog", men om "Personer, der er omtalt i Kraks Blå Bog". Nu tror jeg ikke at selve bogen får brug for en kategori lige med det samme, så det konkrete problem er heldigvis ikke så stort. --Palnatoke 28. jan 2011, 07:19 (CET)

Helt enig. En bot må rimelig nemt kunne flytte artiklerne over i den nye kategori. --|EPO| COM: 12. feb 2011, 21:23 (CET)
Jamen, kære EPO, der skal da ikke være nogen ny kategori, for den nuværende kategori er jo uanset konkret navn den kategori, der indeholder personer omtalt i KBB, og som Palnatoke skriver, er der ikke konkurrence om kategorinavnet. Jeg synes, at en persons opførelse i KBB er et væsentligt argument for optagelse på Wiki, og hvor har vi dog haft mange diskussioner, hvor unge mennesker mente, at man kun var kvalificeret til optagelse, hvis man var kendt af den yngste og i en vis grad historieløse generation. At en person er med i Kraks Blå Bog, er en væsentlig oplysning, så denne oplysningsmulighed skal bibeholdes. EPO, læse det hele igen, indtil du har forstået det!
Der er intet problematisk ved navnet. Den såkaldte problematik adskiller sig jo ikke fra den, man kender fra "pars pro toto"-navne. ::Sådan er det! - --Hans Christophersen 13. feb 2011, 13:19 (CET)
Ingen anfægter, at artiklerne er relevante eller at en kategori til emnet er relevant. Derfor ser jeg heller ikke nogen grund til at diskutere dét. Det er blot blevet foreslået at ændre navnet på kategorien - intet andet. Så lad os holde diskussionen omkring det.
Jeg mener blot som Palnatoke, at kategorien bør have et mere præcist og dækkende navn. På samme måde mener jeg også, at "OL-guldvindere" ville være mere passende end "OL-guld". Kategoriens fokus er personerne. --|EPO| COM: 13. feb 2011, 13:28 (CET)
Jeg støtter en ændring af kategorinavnet til "Personer optaget i Kraks Blå Bog". Kategorinavne bør beskrive indholdet af kategorien. --Sir48 (Thyge) 13. feb 2011, 13:45 (CET)
Jeg reelt ligeglad om hvad det hedder. Men hvis det skal ændres bør navnet være mere simpel: fx Personer i Kraks Blå Bog. At de er optaget i den - det kan godt være underforstået. Men det mest enkelt er ikke gør noget - for det har fungeret næsten i 4 år uden problemer... --Steen Th 13. feb 2011, 16:40 (CET)
Nu jeg kommer til at tænke over det, er det jo ikke fuldstændig udelukket, at der kunne skrives artikler om de forskellige udgaver, eventuelle afledte bøger eller måske om redaktørerne. Alle disse emner kan med rimelighed ligge i Kategori:Kraks Blå Bog indtil de bliver så mange, at de får brug for egne underkategorier. Palnatoke 13. feb 2011, 19:38 (CET)
En omdøbning lyder fornuftig. Jeg kunne også godt tænke mig lignende "Personer optaget i..." kategorier for Dansk biografisk leksikon og Dansk Kvindebiografisk Leksikon, men det er en anden diskussion. --KLN 14. feb 2011, 00:07 (CET)
Jeg er nu (med bot) i gang med at flytte personer over i underkategorien. Jeg er halvvejs. Palnatoke 31. jul 2011, 08:01 (CEST)