Spring til indhold

Kentaurnominal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"Henstillen af cykler og knallerter forbudt på fortov - cykelsti og rabat". Her er "Henstillen" et kentaurnominal.

Et kentaurnominal (eller en gerundiumform eller kentaurkonstruktion[1]) er et verbalsubstantiv, dannet fra et udsagnsord ved påsætningen af efterleddet -en. De adskiller sig fra andre verbalsubstantiver ved at de normalt ikke har bøjningsformerne i bestemt og i flertal. Bøjning til ejefald ses. Alle kentaurnominaler har grammatisk køn fælleskøn. Eksempler på kentaurnominaler er råben, medvirken og rislen.

Mange kentaurnominaler medtages ikke i ordbøger.[2] Dog forekommer visse kentaurnominaler, for eksempel jodlen i Retskrivningsordbogen[3] og Det Centrale Ordregister.[4] Anderledes findes råben ikke i Retskrivningsordbogen.[5]

Visse kentaurlignende navneord med -en-endelse kan bøjes i flertal. Det gælder hilsen og optræden.[6]

Kentaurnominaler ses benyttet i titlen på Søren Kirkegaards tekst Frygt og Bæven, i den danske Melodi Grand Prix-vinder Dansevise hvor det hedder "En rislen i bækken, en hvislen i hækken" og i Hvor smiler fager den danske Kyst hvor en linje læses "som Vindens Rislen i Danmarks Korn".

  • Lisa Holm Christensen; Robert Zola Christensen (2019), "Dansk Grammatik", University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, Odense: Syddansk Universitetsforlag: 272-273Wikidata Q112898927
  1. ^ Eugeniusz Rajnik (2009), "Orddannelsesstrukturen af danske kentaurnominaler", Folia Scandinavica Posnaniensia, 10: 197-204Wikidata Q63719212
  2. ^ Sune Gregersen (2014), ""En hvislen i bækken"", Mål og Mæle: 5-8Wikidata Q87401587
  3. ^ jodlen, Retsskrivningsordbogen
  4. ^ COR.88605
  5. ^ Søgning på råben i Retsskrivningsordbogen
  6. ^ Opslaget "optræden" i Retskrivningsordbogen