Kepler-rumteleskopet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tegning af Keplerteleskopet.

Kepler-rumteleskopet er et NASA-rumteleskop og -fotometer, som bl.a anvendes til at lede efter exoplaneter, som ligner vor egen jord, med særlig fokus på dem, som ligger i en livsbetingende afstand fra moderstjernen (beboelig zone). Planeterne bliver opdaget, når de passerer foran moderstjernen, og dermed reducerer lysstyrken til stjernen med ca. én titusindedel. Teleskopet har fået navn efter den tyske astronom Johannes Kepler.

Kepler-rumteleskopet har en diameter på 0,95 meter, og observerer et udvalg på mere end 100.000 stjerner kontinuert gennem hele levetiden på rejsen, som er 3,5 år eller mere. Instrumentets lysdetektorer har en samlet opløsning på ca. 95 megapixeler. Prisen for denne eftersøgning er omtrent 4,2 milliarder kroner. Keplerteleskopet er en del af NASA's Discovery-program.

Opsendelse og succes[redigér | redigér wikikode]

Kepler-rumteleskopet blev sendt ud i verdensrummet fra Cape Canaveral-basen i Florida den 6. marts 2009. Det var en Delta II-raket, som bragte teleskopet ud i verdensrummet, og efter 62 minutters rejse blev teleskopet frigjort fra raketten, 721 kilometer fra Jorden. Kepler har et teleskopkamera og undersøger en afgrænset del af verdensrummet, med ca. 150.000 af de mange milliarder stjerner i vor galakse, og har (maj 2013) fundet ca. 2700 potentielle exoplaneter, hvoraf mindst 850 sikre exoplaneter i mere end 700 solsystemer. I april 2013 bekræftede NASA fundene af tre sten- eller klippeplaneter i den beboelige zone i solsystemerne Kepler-62 og Kepler-69.[1] Den 6. januar 2015 oplyste NASA, at opdagelsen af exoplanet nr. 1.000 var blevet bekræftet,[2] og en fjerde planet i beboelig zone er fundet. Tre af de fire planeter (Kepler-438b, Kepler-442b og Kepler-452b) er nogenlunde på størrelse med Jorden, mens den fjerde, Kepler-440b, er en super-jord.[2]

Det er blevet en stor succes, og NASA har derfor bestemt at udvikle og opsende efterfølgeren TESS-teleskopet (Transiting Exoplanet Survey Satellite) i 2017.[3] Dette instrument skal have fire vidvinkel-kameraer, som skal kunne undersøge store dele af verdensrummet. Det kan undersøge ca. 2 millioner forhåndsdefinerede stjerner, hvoraf de 1000 nærmeste røde dværge.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Terje Avner, Her er NASAs nye planetjeger, i Aftenposten 12. maj 2013, side 24.
  2. ^ a b {{cite web |last1=Clavin |first1=Whitney |last2=Chou |first2=Felicia |last3=Johnson |first3=Michele |title=NASA's Kepler Marks 1,000th Exoplanet Discovery, Uncovers More Small Worlds in Habitable Zones |url=http://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?release=2015-003 |date={{dato|6-1-2015 |work=NASA |accessdate=6. januar 2015
  3. ^ Terje Avner, Her er NASAs nye planetjeger, i Aftenposten 12. mai 2013, side 24.

Kilder[redigér | redigér wikikode]