Kindling-effekt
Kindling-effekten er en neurologisk tilstand, der stammer fra gentagne abstinensepisoder fra bedøvende-hypnotiske stoffer såsom alkohol og benzodiazepiner. Hvert afvænningsforsøg medfører mere alvorlige abstinenser end de tidligere forsøg. Individer, der har haft mange abstinensepisoder, har en øget risiko for meget alvorlige abstinenser, heriblandt krampeanfald og død. Ordet "kindling" stammer fra engelsk hvor det beskriver optændingsbrænde og lignende mindre, brændbart materiale, der kan antænde og forårsage en stor brand.[1] Det bruges også om kindling-modellen, der specifikt omhandler krampeanfalds påvirkning af hjernen.[1] I 1969 blev det påvist at gentagne elektriske stimuli førte til større følsomhed for krampefremkaldende stimuli.[2]
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Abel MS, McCandless DW (1992). "The kindling model of epilepsy". I Adams RN, Baker GB, Baker JM, Bateson AN, Boisvert DP, Boulton AA, et al. (red.). Neuromethods: Animal Models of Neurological Disease. Totowa, NJ: Humana Press. s. 153-155. ISBN 0-89603-211-6.
- ^ Ulrik Becker; Anette Søgaard Nielsen; Hans Christian Kjeldsen; Lars Vedel Kessing; Camilla Sachs (17. oktober 2018). "Alkoholabstinenssyndrom". Lægehåndbogen. sundhed.dk.
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |