Sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ordet sygdom har ingen fast definition. Det er et sprogligt begreb. Mange har forsøgt at definere sygdom ud fra dagligdagens sprog og lægevidenskabelig brug.

Den lægevidenskabelige definition referer ofte til "apparatfejlsmodellen", der sondrer ud fra, hvorvidt menneskets biologiske funktion fungerer "normalt" eller "abnormt;" "Normalt/abnormt" er både et sprogligt begreb og en statistisk betegnelse. Dette er praktisk i daglig tale og ordinær brug. I abnorme, ukendte eller ikke forståede fænomener tilbyder klassifikationen "syg" dog ingen yderligere oplysninger, og ordet har nået sin naturlige begrænsning. Dette er måske årsagen til, at nogle læger og psykologer ikke vil anvende ordet sygdom om en række mentale tilstande. Dette gælder f.eks. perversioner og personlighedsforstyrrelser.

I den vestlige verden anvender de nationale sundhedssystemer typisk et af to klassifikationssystemer til at kategorisere sygdomme, hhv. DSM-IV og ICD-10; Danmark anvender sidstnævnte, hvorfor nedenstående liste er grupperet tilsvarende.


Indholdsfortegnelse

Kapitel I – Infektiøse inkl. parasitære sygdomme (A00-B99)[redigér | redigér wikikode]

  • A00: Kolera, en mave-tarm-infektion.
  • A02: Salmonella, en bakteriel infektion, som oftest findes i fødevarer som æg.
  • A08.1: Roskildesyge, en smitsom maveinfektion.
  • A15-A19: Tuberkulose, en smitsom lungesygdom.
  • A27: Leptospirose, en bakterieinfektion også kendt som Weil's syge.
  • A35: Stivkrampe, en tilstand med voldsomme kramper forårsaget af en bakterieinfektion.
  • A41.9: Sepsis, i folkemunde kaldet blodforgiftning. Må ikke forveksles med lymphangitis.
  • A46: Erysipelas, en hudinfektion også kendt som rosen.
  • A48.1: Legionærsyge, en infektion med bakterien legionella.
  • A54.0: Gonoré, en almindelig kønssygdom.
  • A56: Klamydia, en almindelig kønssygdom.
  • A63.0: Kønsvorter, også kaldet kondylomer.
  • A79.0: Skyttegravsfeber, en infektion der især spredte sig under 1. verdenskrig.
  • A80: Polio, en virussygdom tidligere kendt som børnelammelse.
  • A82: Hundegalskab, også kendt som rabies.
  • A87: Viral meningitis, betændelse i hjernehinderne.
  • B00.1: Forkølelsessår, en herpesinfektion.
  • B01: Skoldkopper, en almindelig børnesygdom.
  • B05: Mæslinger, en almindelig børnesygdom.
  • B06: Røde hunde, en almindelig børnesygdom.
  • B15-B19: Hepatitis, også kendt som smitsom leverbetændelse.
  • B24: Aids, en sygdom der ødelægger immunforsvaret.
  • B26: Fåresyge, en tidligere meget almindelig børnesygdom.
  • B27: Mononukleose, i folkemunde kaldet kyssesyge.
  • B35.0: Dermatophytosis eller tinea corporis, en svampeinfektion mere almindeligt kendt som ringorm.
  • B36: Dermatophytosis eller tinea corporis, en svampeinfektion mere almindeligt kendt som ringorm.
  • B50: Malaria, en tropesygdom.
  • B56: Trypanosomiasis, populært kendt som sovesyge.
  • B91: Følgevirkninger af polio.

Kapitel II – Svulster (C00-D48)[redigér | redigér wikikode]

Kapitel III – Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem (D50-D89)[redigér | redigér wikikode]

  • D65: DIC – Dissemineret intravaskulær koagulation. En sygdom der danner små blodpropper inden i blodkarrene i hele kroppen.
  • D84.1: Quinckes ødem, en pludselig og ofte voldsom hævelse af ansigtet, der kan ende med at give vejtrækningsbesvær.
  • D86: Sarkoidose, en betændelsessygdom der også kaldes Boecks sarkoid, Besnier-Boeck eller Schaumanns sygdom.

Kapitel IV – Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme (E00-E90)[redigér | redigér wikikode]

Kapitel V – Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser) (F00-F99)[redigér | redigér wikikode]

F0 – Organiske psykiske lidelser, dvs. lidelser eller tilstande, der skyldes beskadigelse eller sygdom, der påvirker hjernens funktion.(demens)[redigér | redigér wikikode]

F1 – Stofrelaterede psykiske lidelser eller tilstande.[redigér | redigér wikikode]

F2 – Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser.[redigér | redigér wikikode]

  • F20: Skizofreni, en ofte invaliderende psykisk lidelse, gerne præget af vrangforestillinger.

F3 – Affektive sindslidelser (mani – depression).[redigér | redigér wikikode]

F32 – Depressiv enkeltepisode.[redigér | redigér wikikode]


F8 – Psykiske udviklingsforstyrrelser (herunder autisme).[redigér | redigér wikikode]

  • F82: Dyspraksi, en forstyrrelse i evnen til at koordinere muskelbevægelser.


Kapitel VI – Sygdomme i nervesystemet (G00-G99)[redigér | redigér wikikode]

Kapitel VII – Sygdomme i øje og øjenomgivelser (H00-H59)[redigér | redigér wikikode]


Kapitel IX – Sygdomme i kredsløbsorganer (I00-I99)[redigér | redigér wikikode]

Kapitel X – Sygdomme i åndedrætsorganer (J00-J99)[redigér | redigér wikikode]

Kapitel XI – Sygdomme i fordøjelsesorganer (K00-K93)[redigér | redigér wikikode]

Kapitel XII – Sygdomme i hud og underhud (L00-L99)[redigér | redigér wikikode]

  • L40: Psoriasis, en arvelig hudsygdom der giver kløe og udslæt.
  • L50: Nældefeber, en allergisk hudreaktion.

Kapitel XIII – Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv (M00-M99)[redigér | redigér wikikode]

Kapitel XIV – Sygdomme i urin- og kønsorganer (N00-N99)[redigér | redigér wikikode]


Kapitel XVI – Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode (P00-P96)[redigér | redigér wikikode]

  • P24.9: Neonatal aspirationspneumoni, en lungebetændelse blandt nyfødte, der skyldes væske eller fremmedlegemer i luftvejene.

Kapitel XVII – Medfødte misdannelser og kromosomanomalier (Q00-Q99)[redigér | redigér wikikode]

Kapitel XVII – Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds (R00-R99)[redigér | redigér wikikode]

Kapitel XIX – Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger (S00-T98)[redigér | redigér wikikode]


Kapitel XXI – Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen (Z00-Z99)[redigér | redigér wikikode]


Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
  • WHO ICD-10
  • Fenger, Baandrup, Prætorius Clausen, Horn & Vainer (Red.):"Almen patologi – Teori og praksis". FADL's forlag, KBH 2005.
  • Hansen, Haunsø & DeMuckadelle (Red.): "Medicinsk kompendium – Lommebog", 3. udg. Arnold Busck, KBH 2005.