Knop (plantedel)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl.

En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg. Det kaldes også for et nodie. Blomsten eller skuddet ligger foldet tæt sammen inde i knoppen, godt beskyttet af knopskællene. Allerinderst ligger vækstpunktet (meristemet), som består af delingsdygtige celler.

Knoppen er i hvile, fra den bliver dannet, hen over efteråret og vinteren og frem til foråret. Knophvilen brydes ved en bestemt kombination af hormoner, som opstår i løbet af vinteren under påvirkning af de klimaforhold, planten er tilpasset.

Det er meget sindrige, hormonelle forhold, som afgør, om anlægget skal blive til blomst eller skud. I grove træk er det dog følgende faktorer, som styrer planten bort fra at skabe skudanlæg (vegetativ vækst) og over til at danne blomsteranlæg (generativ vækst).

Blomsterinduktion:

Forskellige knoptyper: 1=Biknopper; 2=Sovende øjne; 3=Bladhjørneknopper; 4=Hviletilstand; 5=Blomsterknop; 6=Sideknop; 7=Bladknop; 8=Blandede knopper; 9=Nøgne knopper; 10=Uægte endeknop; 11=Formeringsknopper; 12=Skællede knopper; 13=Endeknop; 14=Vegetative knopper; 15=Knopar

Se også[redigér | redigér wikikode]