Konservatoriet (ballet)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Konservatoriet. (Se også artikler, som begynder med Konservatoriet)

Konservatoriet eller Et Avisfrieri er en to-akts vaudeville ballet skabt af den danske koreograf og balletmester August Bournonville i 1849 for Den Kongelige Danske Ballet. Ballettens foregår på et dansestudie på Conservatoire de Paris. Bournonville studerede ved Paris Conservatoire i 1820'erne med den berømte danser Auguste Vestris. Balletten startede karrieren for Juliette Price. En divertissement i 1.akt af "Konservatoriet" kaldet "Danseskolen" gav Bournonville mulighed for at vise det grundlæggende i sin stil og højne niveauet af sine koreografier til varig kunst.

Oversigt[redigér | rediger kildetekst]

Akter[redigér | rediger kildetekst]

Den første akt er en genskabelse af en Vestris danse-klasse af den nøjagtige type deltagelse af Bournonville under sit ophold i Paris i 1820'erne. I anden akt er Monsieur Dufour inspektør ved Conservatoire, skriver en ægteskabs-annonce i avisen, men ender med at gifte sig sin husholderske, Mademoiselle Bonjour. Typisk for Bournonville balletter, plottet giver muligheder for at indføre forskellige danse-divertissementer. I anden akt, for eksempel, gør elever af konservatoriet nar af Monsieur Dufour ved at forklæde sig som attraktive kvinder.

Musik[redigér | rediger kildetekst]

Vaudeville-genren brugte gerne kendte melodier, der var egnet til at vise periode samt lokalkolorit og for at lette publikums forståelse af handlingen og den omfattende mime. Komponisten Holger Simon Paulli forsøgte i balletten at genskabe Paris i 1820'erne og 1830'erne. Balletten åbner med en orkestreret udgave af Webers vals for klaver, Opfordring til dans. Senere i partituret brugte Paulli Chopins Grande Valse brillante i E-dur og Paisiello aria Nel cor più non mi sento fra operaen La Molinara. Divertissement i act 1 (Pas d'école) er stærkt afhængig musikalske lån og de velkendte pas de trois benytter en del af Pierre Rode Violinkoncert No.7, Op.9 fra 1800, en koncert, der blev brugt som en eksamensstykke for unge violinister på det tidspunkt, hvor Bournonville var bosat i Paris og studerede hos Vestri.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Den komplette to-akts ballet blev opført af Den Kongelige Danske Ballet fra 1849 indtil 1934, da det forsvandt fra repertoiret, måske fordi det blev betragtet som gammeldags. I 1942, Harald Lander, Det Kongelige Teaters balletmester på det tidspunkt, brugte "Danseskolen" fra den samlede ballet og iscenesatte det som en én-akts divertissement. I 1995 bragte Den Kongelige Danske Ballet en komplet to-akt udgave tilbage i repertoiret med hjælp fra tre Bournonville-eksperter: Kirsten Ralov, tidligere assisterende balletmester, solodanser Niels Bjørn Larsen, og lærer Dinna Bjørn, Larsens datter. Ved at kombinere personlige erindringer af iscenesættelser i begyndelsen af 1930'erne, Bournonvilles notationer og skrifter danser Valborg Borchsenius om Harald Landers iscenesættelse i 1930'erne, blev det muligt at rekonstruere hele balletten "Konservatoriet".