Konstantinopelkonventionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Konstantinopelkonventionen
Traktattype Multilaterial handelsaftale
Udkast 2. marts 1888
Underskrevet 29. oktober 1888
Underskrivelses-
sted
Konstantinopel
Effektueret 22. december 1888[1] i praksis 8. april 1904 [2][3]
Underskrivere Storbritannien, Tyske kejserrige, Østrig-Ungarn, Holland, Spanien, Frankrig, Rusland og det Osmanniske Rige
Vært Osmanniske Rige
Sprog Fransk
Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Konstantinopelkonventionen[4][5] var en traktat, som blev underskrevet af Storbritannien, Tyske Kejserrige, Østrig-Ungarn, Spanien, Frankrig, Italien, Holland, Rusland og det Osmanniske Rige den 29. oktober 1888. I 1880'erne havde Storbritannien for nylig erhvervet den fysiske kontrol over Suez-kanalen i Egypten. Som havde domineret kanalen og stadig havde majoriteten af aktierne i Suez Canal Company, håbede på at svække den britiske kontrol og forsøgte at ændre holdningen i Europa i retning af en internationalisering af kanalen. De to stormagter nåede et kompromis om at neutralisere kanalen gennem traktaten. Artikel I, som garanterede passage for alle skibe i krig og fred, var i konflik med Artikel 10, som tillod Khediven at tage skridt "i forsvaret af Egypten og opretholdelse af offentlig orden." Den sidste klausul blev benyttet af briterne til at forsvare deres handlinger under 2. Verdenskrig og af Egypten mod Israelsk skibsfart efter 1948.[2] Storbritannien accepterede imidlertid traktaten tøvende og kun med alvorlige forbehold:

Delegaterne fra Storbritannien, ved at tilbyde denne tekst som den endelig regel for at sikre den frie benyttelse af Suezkanalen, mener at det er deres pligt at udtale et generelt forbehold overfor anvendelsen af dens betingelser i og med at de er inkompatible med den forbigående og usædvanlige status, som Egypten for nærværende befinder sig i og for så vidt de kan fastlåse regeringens handlingsfrihed under de britiske styrkers besættelse af Egypten.[3]

France accepterede dette forbehold, men i overensstemmelse med international ret på daværende tidspunkt betød det, at dette gjorde traktaten til en "teknisk uvirksom" "academisk erklæring."[3] Dette forbehold blev ikke fjernet indtil Entente Cordiale mellem Storbritannien og Frankrig og konventionen blev endelig sat i kraft i 1904.[3] Ententen fastslog, at den internationale overvågelseskommission, som var beskrevet i artikel 8 skulle udsættes. Men i de følgende 40 år var de britiske handlinger stort set i overensstemmelse med ånden i det opgivne forbehold.

Den 5. august 1914, ved starten på 1. Verdenskrig, erklærede Egypten, at kanalen ville være åben for skibsfart fra alle nationer, men Storbritannien ændrede sin besættelse til at være et britisk protektorat og spærrede kanalen for fjendtlige skibe. Med henvisning til kanalens sikkerhed forsøgte Storbritannien at fastholde sine rettigheder ved ensidige erklæringer.[6]

Underskriverne af traktaten omfattede alle de europæiske stormagter på daværende tidspunkt, og traktaten blev set som en garanteret ret for alle skibe til at passere gennem Suez-kanalen i krig og fred.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Barclay, p. 308
  2. ^ a b Love, p.171
  3. ^ a b c d Allain, p.53
  4. ^ The Encyclopaedia Britannica, Vol.7, Edited by Hugh Chisholm, (1911), 3; Constantinople, the capital of the Turkish Empire...
  5. ^ Britannica, Istanbul:Da republikken Tyrkiet blev grundlagt i 1923, blev hovedstaden flyttet til Ankara, og Konstantinopel skiftede officelt navn til Istanbul i 1930.
  6. ^ Allain, p.54