Konventikel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En konventikel (latin conventiculumlille sammenkomst) er en religiøs sammenkomst I private hjem (dvs. uden for kirken). Oftest var deltagerne lægfolk - dog kunne det hænde, at en præst deltog. Især når denne havde sympati for deltagernes religiøse anskuelser.

At komme sammen i private hjem for fælles andagt og sang, var karakteristisk for pietismen og metodismen i 1600- og 1700-tallet. Denne skik "arvede" de gudelige vækkelser (af enkelte også benævnt "forsamlingsbevægelsen") i 1800-tallet i de nordiske lande. De gudelige vækkelser - ikke mindst manifesteret gennem "De stærke Jyder" og "den fynske vækkelse"[1]- var et opgør med den rationalisme, statskirken stod for.

[2]Konventikelplakaten fra 1741 forbød disse religiøse sammenkomster i hjemmene uden sognepræstens tilstedeværelse. Konventikelplakaten blev ophævet i 1848[3]. Med grundloven af 6. juni 1849 blev religions- og forsamlingsfriheden en lovfæstet ret.

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • ^ Fra ca. 1820 med Christen Madsen, Bregnør Mark, Kerteminde, i spidsen.
  • ^ Frands Ole Overgaard: Konventikel i Den Store Danske, Gyldendal
  • ^ Konventikelplakaten blev ophævet i 1842 i Norge, i 1858 i Sverige og i 1869 i Finland.