Korpsånd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Korpsånd betegner følelsen af samhørighed og viljen til at sætte fællesskabet og den enhed man indgår i, højere end de individuelle interesser. Den udtrykkes gerne gennem selvsikkerhed, positivitet, disciplin og villighed til at udføre tildelte opgaver.

Begrebet er specielt relevant i forhold til militære enheder. Siden Carl von Clausewitz efter napoleonskrigene skrev Vom Kriege (Om krig), anses opretholdelse af korpsånden som et af de fundamentale principper i krig, mens sir Basil Liddell Hart beskrev det endnu mere fundamentalt:

The aim of a nation in war is to subdue the enemy's will to resist,…

Basil Liddell Hart

Til trods for korpsåndens uhåndgribelige natur, så kan den blive påvirket af faktorer som løn, mad og fysisk beskyttelse.

I psykologisk krigsførelse kan det være et mål, at nedbryde fjendens korpsånd eller kampmoral.

I Christian Jungersens bog Undtagelsen beskrives en lang række eksempler på de handlinger, som begrebet korpsånd har påført menneskeheden, når lederens mål ikke er sammenfaldende med samfundets mål.