Korrektur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Korrektur er gennemlæsning af udkast, så fejl kan rettes inden endelig fremstilling.

Sekundært bruges ordet om de trykte blade, som forfatteren/korrektøren/korrekturlæseren gennemlæser (helst med sammenligning med manuskriptet). Man taler om 1. og 2. korrektur og på visse værker kan der være 3. og 4. korrektur[1]. I blysatsens tid blev korrekturen lavet i en særlig korrekturpresse, arkene kaldtes et korrekturaftræk. Der kunne tages aftryk af spalten, inden den blev samlet i trykformen.

Senere har man brugt andre former for korrekturtryk. Rettelserne noteres på arkene med særlige korrekturtegn, der præcist angiver, hvad der skal rettes: Om et tegn er forkert, skal slettes eller er læderet, om ord skal byttes om, om mellemrum er forkerte eller mangler, om linjer skal føjes sammen eller der skal påbegyndes et nyt afsnit osv.

I praksis brugte man på nogle aviser, at lade typografer foretage korrekturen direkte på satsen således, at de læste direkte på blysatsen som var spejlvendt, og skiftede typerne (bogstaverne) på stedet, når de blev opdaget.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Den Danske Ordbog: korrektur 1.a


Gtk-new.svg Denne artikel er for kort
Dette opslag er for kort og indeholder for lidt formatering. Det bør snarest muligt udvides til en artikel eller indskrives i en eksisterende artikel.
Husk at fjerne skabelonen hvis opslaget udvides.