Krystalstruktur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal. Et krystal består at et stort antal enhedsceller, som er ens grupper af atomer, der gentages med regelmæssige mellemrum i alle tre dimensioner, efter et regelmæssigt "mønster" kaldet et rumgitter.

Klassifikation efter symmetriforhold[redigér | redigér wikikode]

Krystalsystem Rumgitre
Triklin Triklin
monoklin simpel endecentreret
Monoklin, simpel Monoklin, endecentreret
orthorhombisk simpel endecentreret rumcentreret fladecentreret
Orthohombisk, simpel Orthohombisk, endecentreret Orthohombisk, rumcentreret Orthohombisk, fladecentreret
hexagonal Hexagonal Hexagonal
trigonal
(tidl.
rhomboedrisk)
Rhomboedrisk
tetragonal simpel rumcentreret
Tetragonal, simpel Tetragonal, rumcentreret
kubisk simpel rumcentreret fladecentreret
Kubisk, simpel Kubisk, rumcentreret Kubisk, fladecentreret

Krystalstrukturer kategoriseres overordnet i et af 7 forskellige krystalsystemer: Nævnt i rækkefølge efter faldende symmetri hedder krystalsystemerne:

  • kubisk
  • hexagonal
  • tetragonal
  • trigonal (tidligere kaldet rhomboedrisk)
  • orthorhombisk
  • monoklin og
  • triklin.

Nogle krystallografer arbejder kun med seks krystalsystemer, og ser det hexagonale krystalsystem som en speciel variant af det trigonale system.

Da de enkelte elementarceller i nogle af krystalsystemerne kan være flade- og/eller rumcentrerede, viser der sig de i alt 14 unikke krystalstrukturer der er vist i skemaet til højre. Bortset fra såkaldte kvasikrystaller passer samtlige kendte krystallinske materialer på én af disse 14 krystalstrukturer.

Gitterparametre[redigér | redigér wikikode]

Krystalstrukturen beskriver rumgitteret kvalitativt. For at beskrive gitteret kvantitativt, angives de såkaldte gitterparametre; afstandende a, b og c samt vinklerne α, β og γ i illustrationerne i skemaet.

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.