Portræt af Adele Bloch-Bauer I

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kvinden i guld)
Kvinden i guld
Gustav Klimt 1907
Olie på lærred, sølv og guld
138 × 138 cm
Neue Galerie, New York
Højeste auktionspris USD 135 millioner

Portræt af Adele Bloch-Bauer I (også kendt som Damen i guld eller Kvinden i guld)[1] er et maleri fra 1907 af Gustav Klimt, det første af to portrætter Klimt malede af Adele Bloch-Bauer. Det bliver omtalt som det endelige og mest repræsentative af værkerne fra hans gyldne periode.[2]

Adele Bloch-Bauer (1881–1925) var et rigt medlem af Wiens borgerskab, mæcen for og nær ven af Gustav Klimt.[3]

Maleriet[redigér | rediger kildetekst]

Det tog Klimt tre år at færdiggøre maleriet; tidlige skitser går tilbage til 1903/4.[4] Det måler 138 x 138 cm [54" x 54"] og er udført i olie og guld på lærred, med detaljeret og kompleks ornamentik som det ses i Jugendstilen. Klimt var medlem af Wiener Secession, en gruppe kunstnere der brød med den traditionelle måde at male på. Maleriet blev malet i Wien og bestilt af Adeles mand, Ferdinand Bloch-Bauer.[5] Som en rig industrimand, der havde tjent sin formue i sukkerindustrien, støttede han kunsten og han begunstigede og støttede Gustav Klimt. Adele Bloch-Bauer[6] blev den eneste model der er blevet malet af Klimt to gange, han færdiggjorde maleri nummer to af hende, Portræt af Adele Bloch-Bauer II, i 1912.

Gustav Klimt, Portræt af Adele Bloch-Bauer II, 1912, Österreichische Galerie Belvedere.

Ejerskab af maleriet[redigér | rediger kildetekst]

Offentlig plakat der henviser til at maleriet forlader Østrig

Det er blevet påstået at Adele Bloch-Bauer i sit testamente bad sin mand om at donere Klimt malerierne til det Østrigske Nationalgalleri efter hans død.[7] Hun døde af meningitis i 1925.

Da Nazityskland annekterede Østrig i 1938, i den operation der er kendt som Anschluss, flygtede hendes enkemand til Prag og efterfølgende til Zurich. Det meste af hans ejendom i Østrig, herunder hans malerier af Klimt, blev stjålet, og advokaten Friedrich Führer blev udpeget til at stå for salget eller afhændelsen på vegne af den tyske stat. I 1941 blev maleriet erhvervet af det Østrigske Nationalgalleri, som befinder sig i Belvedere Paladset i Wien.[8]

Ferdinand Bloch-Bauer døde i november 1945 i Zurich. I hans testamente fra 1945 udpegede han sin nevø og niecer, herunder Maria Altmann, som arvinger til hans gods.[9]

Efter administrativ modvilje fra de østrigske myndigheder, overfor hendes krav om tilbagelevering af de konfiskerede værker i 2000,[10] sagsøgte Maria Altmann Østrig, gennem USAs retsvæsen, for at opnå ejerskab af Adele Bloch-Bauer I og andre værker fra hendes onkels samling. Eftersom Bloch-Bauers malerier var blevet i Østrig, antog den Østrigske regering den holdning, at Adele Bloch-Bauers testamente havde bestemt at malerierne skulle forblive der. Efter et retsopgør, blev det ved en bindende voldgift i 2006, af et panel af østrigske dommere, besluttet, at Maria Altmann var den rette ejer af dette, samt fire andre malerier af Klimt.[11]

I juni 2006 blev værket solgt for US$135 millioner til Ronald Lauder for Neue Galerie i New York City, på det tidspunkt var det den højeste pris for et maleri.[12] Det har været udstillet på Neue Galerie siden juli 2006.[13]

Film[redigér | rediger kildetekst]

Maria Altmanns historie blev i 2015 dramatiseret i filmen Kvinden i guld med Helen Mirren som Maria og Ryan Reynolds som hendes advokat E. Randol Schoenberg, barnebarn af Arnold Schönberg.

Hendes historie er også blevet genfortalt i tre dokumentarfilm. Adele's Wish[14] af filmmageren Terrence Turner, som er Altmanns grand-nieces mand, udkom i 2008. Adele's Wish indeholder interview med Altmann, Schoenberg og førende eksperter fra hele verden. Dokumentaren Stealing Klimt[15] fra 2007 indeholdt også interview med Altmann, Schoenberg samt andre der var tæt forbundet til historien.

Værket var også med i dokumentaren The Rape of Europa fra 2006[16], der beskæftigede sig med det voldsomme kunsttyveri i Europa som Naziregeringen stod for under Anden verdenskrig.

Bøger[redigér | rediger kildetekst]

Værket er også en del af Gregor Collins memoirer, The Accidental Caregiver, om hans forhold til Maria Altmann, Adele Bloch-Bauers niece. De blev udgivet 15. august 2012 og dramatiseret på scenen i New York i januar 2015.[17][18][19]

Historien om maleriet og dem der var involveret bliver dækket i detaljer i Anne-Marie O'Connors bog The Lady in Gold: The Extraordinary Tale of Gustav Klimt's Masterpiece, Portrait of Adele Bloch-Bauer, der blev udgivet 7. februar 2012.[20]

Værket og andre fortællinger om sammenstød mellem arvinger, der insisterer på at få deres arv tilbage fra deres nuværende ejere, bliver fortalt af Melissa Müller og Monika Tatzkow i Lost Lives, Lost Art: Jewish Collectors, Nazi Art Theft, and the Quest for Justice, der blev udgivet af The Vendome Press 1. september 2010.[21]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Gustav Klimt and Adele Bloch-Bauer: The Woman in Gold". Neue Galerie. Hentet 23. juni 2015.
  2. ^ Partsch, Susanna.
  3. ^ Shapira, Elana (1. marts 2009). "Adele Bloch-Bauer". Jewish Women's Archive, Jewish Women: A Comprehensive Historical Encyclopedia. Hentet 24. oktober 2014.
  4. ^ Partsch, 242
  5. ^ Ferdinand Bloch-Bauer blev født Ferdinand Bloch og var søn af David Bloch (også kendt som Abraham Bloch), en bankmand og ejer af en sukkerfabrik, og hans kone Marie, født Straschnow.
  6. ^ Hendes navn bliver udtalt [aˈdeːlə blɔx ˈbaʊ̯ɐ] på tysk.
  7. ^ "Last Will 1923". Adele.at. 1923-01-19. Arkiveret fra originalen 31. maj 2011. Hentet 15. maj 2011.
  8. ^ "Den østrigiske voldgiftsrets afgørelse". Den østrigske voldgiftsret, Wien, 2006. Hentet 23. april 2015.
  9. ^ "Bloch-Bauer 1945 testament". Arthistory.about.com. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 15. maj 2011.
  10. ^ Optagelse af sagen i USA under USAs retsmyndighed blev begrundet med de meget ekstreme omkostninger hun ville have blevet påført af de østrigske myndigheder
  11. ^ "List and Pictures of Klimt Paintings ("Amalie" not part of the five pictures), Photo of Adele Bloch-Bauer, Photo of Klimt". Adele.at. Arkiveret fra originalen 31. maj 2011. Hentet 15. maj 2011.
  12. ^ Vogel, Carol (19. juni 2006). "NY Times report from June 19, 2006". Nytimes.com. Hentet 15. maj 2011.
  13. ^ "The Ronald S. Lauder Collection: Selections from the 3rd Century BC to the 20th Century/Germany, Austria, and France". Neue Galerie. Arkiveret fra originalen 21. december 2015. Hentet 22. november 2015.
  14. ^ "Adele's Wish". Adele's Wish. 2008. Hentet 1. januar 2019.
  15. ^ "Stealing Klimt". www.stealingklimt.com. 2007. Hentet 1. januar 2019.
  16. ^ "The Rape of Europa - PBS". www.pbs.org. Hentet 1. januar 2019.
  17. ^ Collins, Gregor (2012). The Accidental Caregiver: How I Met, Loved, and Lost Legendary Holocaust Refugee Maria Altmann (engelsk). Bloch-Bauer Books. ISBN 9780985865405.
  18. ^ "THE ACCIDENTAL CAREGIVER". New York Theater Festival. 26. januar 2014. Hentet 1. januar 2019.
  19. ^ "New York: STAGED READING THE ACCIDENTAL CAREGIVER (presented by the…". 22. november 2015. Arkiveret fra originalen 14. marts 2017. Hentet 1. januar 2019.
  20. ^ "The Lady in Gold: The Extraordinary Tale of Gustav Klimt's Masterpiece, Portrait of Adele Bloch-Bauer [Deckle Edge] [Hardcover]". Arkiveret fra originalen 16. marts 2012. Hentet 24. januar 2013.
  21. ^ "Lost Lives, Lost Art: Jewish Collectors, Nazi Art Theft, and the Quest for Justice [Hardcover]". TheVendomePress. Arkiveret fra originalen 17. maj 2014. Hentet 15. juli 2014.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Czernin, Hubertus. Die Fälschung: Der Fall Bloch-Bauer und das Werk Gustav Klimts. Czernin Verlag, Vienna 2006. ISBN 3-7076-0000-9
  • O'Connor, Anne-Marie. The Lady in Gold, The Extraordinary Tale of Gustav Klimt's Masterpiece, Portrait of Adele Bloch-Bauer. Alfred A. Knopf, New York 2012. ISBN 0-307-26564-1

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Portræt_af_Adele_Bloch-Bauer_I&oldid=11478729"